reliabilitet
hej.
Nu er jeg næsten færdig med min opgave og skal lige kommentere på reliabilitet, er der specielle ting, der er godt at have med?
Nu er jeg næsten færdig med min opgave og skal lige kommentere på reliabilitet, er der specielle ting, der er godt at have med?
kvalitativ, undskyld
Hvis du får fat i Steinar Kvales bog "Interview", finder du de vigtigste betragtninger i forhold til reliabiliteten. I det hele taget er det en interessant metodologisk størrelse at diskutere i kvalitativ sammenhæng - sådan som jeg ser det. Det handler om undersøgelsens reproducerbarhed, og man kunne måske hævde, om det overhovedet er relevant i kvalitativt orienteret forskning. Det kvalitative perspektiv er vel mere interesseret i validitetsspørgsmålet, nemlig at få nuanceret sammenhænge? Eller? Måske kan du bruge den overvejelse. Det er ligeledes en interessant diskussion, om kvalitative studier skal eller kan generaliseres (og hermed også, hvad man overhovedet mener med generalisering).
Men nu skal jeg ikke koge helt ud. Hehe. Held og lykke med det.
Mvh. Kristian
Men nu skal jeg ikke koge helt ud. Hehe. Held og lykke med det.
Mvh. Kristian
tak for dit svar.
jeg har læst Steinar Kvale og har skrevet om validiteten. Manglede bare en andens mening om reliabilitet.
jeg har læst Steinar Kvale og har skrevet om validiteten. Manglede bare en andens mening om reliabilitet.
Reliabilitet kan i denne forbindelse også sikres gennem gennemsigtighed fremfor reproducerbarhed (i og med forskningsfelterne forandrer sig og forskere er forskellige er dette krav ret fjollet). Reliabilitet kan altså sikres gennem at vise og redegøre for ALLE sine metodiske valg samt eksplicitere sin forforståelse/udgangspunkt. Dette kan fx gøres ved før projektet går igang at nedskrive sin forforståelse og så senere hen løbende føre en reflekteret metodedagbog, hvor man både nedskriver metodiske valg og begrebsudviklinger.
Ud fra disse dokumenter må man så forsøge at give læseren et (kondenseret) overblik over den metodiske proces.
Nu vil nogen nok mene, at det er store krav og stille og det fjerner noget af det sjove ved den kvalitative metode. Det er helt rigtigt, men det øger reliabiliteten.
Christoph
PS: Omkring eksplicitering af forforståelse så se evt. Pierre Bourdieu "Viden om viden og refleksivitet" s- 148-9
Ud fra disse dokumenter må man så forsøge at give læseren et (kondenseret) overblik over den metodiske proces.
Nu vil nogen nok mene, at det er store krav og stille og det fjerner noget af det sjove ved den kvalitative metode. Det er helt rigtigt, men det øger reliabiliteten.
Christoph
PS: Omkring eksplicitering af forforståelse så se evt. Pierre Bourdieu "Viden om viden og refleksivitet" s- 148-9
Hej Christoph,
Meget interessant svar, du kommer med. Nu er du meget mere inde i det, end jeg er, så her kommer der lige lidt overvejelser, som du gerne må give lidt respons på.
Må jeg spørge, om det overhovedet handler om reliabilitet, hvis det ikke er med henblik på gentagelsen af undersøgelsen? Jeg tænker, at transparens i den metodiske proces selvfølgelig er vigtig, men hvis fænomenet kun kan iagttages én gang, så er det vel i og for sig overflødigt at gøre det igen (om det er så er forskerne eller fænomenet eller begge, der forandrer sig er i princippet underordnet). Din pointe fremhæver vel netop, at hvis man har metodisk stringens og redegør for den, så er resultat mere pålideligt, altså: hvis man anvendte sammen procedure igen, ville man nå frem til samme resultat. Min pointe er blot, at transparens er et middel til at opnå reproducerbarhed - et vigtigt et selvfølgeligt, men stadig handler det først og fremmest om reproducerbarheden, altså om kan nå frem til samme resultat, hvis man udførte undersøgelsen igen.
Hvis man abonnerer på en teoretisk horisont, hvor virkeligheden er under stadig forandring, så er reliabilitet i og for sig overflødig. Det mener fx sådan en som Bourdieu jo netop ikke, men mere postmoderne, "flydende" teori kunne måske godt stille sig kritisk over for en størrelse som reliabilitet.
Over and out
Krølle
Meget interessant svar, du kommer med. Nu er du meget mere inde i det, end jeg er, så her kommer der lige lidt overvejelser, som du gerne må give lidt respons på.
Må jeg spørge, om det overhovedet handler om reliabilitet, hvis det ikke er med henblik på gentagelsen af undersøgelsen? Jeg tænker, at transparens i den metodiske proces selvfølgelig er vigtig, men hvis fænomenet kun kan iagttages én gang, så er det vel i og for sig overflødigt at gøre det igen (om det er så er forskerne eller fænomenet eller begge, der forandrer sig er i princippet underordnet). Din pointe fremhæver vel netop, at hvis man har metodisk stringens og redegør for den, så er resultat mere pålideligt, altså: hvis man anvendte sammen procedure igen, ville man nå frem til samme resultat. Min pointe er blot, at transparens er et middel til at opnå reproducerbarhed - et vigtigt et selvfølgeligt, men stadig handler det først og fremmest om reproducerbarheden, altså om kan nå frem til samme resultat, hvis man udførte undersøgelsen igen.
Hvis man abonnerer på en teoretisk horisont, hvor virkeligheden er under stadig forandring, så er reliabilitet i og for sig overflødig. Det mener fx sådan en som Bourdieu jo netop ikke, men mere postmoderne, "flydende" teori kunne måske godt stille sig kritisk over for en størrelse som reliabilitet.
Over and out
Krølle
Sagt hel enkelt: Reliabilitet gælder en måleprocedures stabilitet: Giver den de samme resultater, hvis den gentages. At tale om reliabilitet forudsætter standardiserede målinger af faste kendetegn. Pointen er helt enkelt, at man kommer frem til samme resultater, hvis man undersøger en række cases med samme forudsætninger. Nogle metodologer mener, at kvalitative metoder ikke kræver reliabilitet. Men selvom for eksempel biografiske nterviews der ikke er tale om målinger i objektiv forstand, forventer man alligevel, at en række nterviews med personer med tilsvarende baggrund fører frem til overensstenmende udtryk.
Lidt sent i debatten - men alligevel:
Hvis associationen til kvantitative undersøgelser skal undgås, har Bl.a. Lincoln & Guba: ”Naturalistic Enquiry” (1985) udviklet fire alternative vurderings kriterier for kvalitativ forskning.
Også Peter Dahler-Larsen gør i bogen "At fremstille kvalitative data" (2002) nogle meget gode refleksioner over emnet.
Er din opgave et casestudie har Patton: ”Qualitative Evaluation and Research Methods” (1990), nogle konkrete forslag til vurdering af casestudiets troværdighed.
Hvis associationen til kvantitative undersøgelser skal undgås, har Bl.a. Lincoln & Guba: ”Naturalistic Enquiry” (1985) udviklet fire alternative vurderings kriterier for kvalitativ forskning.
Også Peter Dahler-Larsen gør i bogen "At fremstille kvalitative data" (2002) nogle meget gode refleksioner over emnet.
Er din opgave et casestudie har Patton: ”Qualitative Evaluation and Research Methods” (1990), nogle konkrete forslag til vurdering af casestudiets troværdighed.
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension