Hej Laurine,

Det var også et teoretisk skel jeg havde problemer med :)

Kort skitseret tror jeg det er nemmest at forstå begreberne i den måde de er tilstede på: optioner er tilstede "hele tiden", som reserver individet kan vælge til hver en tid ("Nu dropper jeg sku professor-arbejdet og forfølger min drøm om at blive automekaniker"). Optioner er afhængige af individets evner (professoren ville ikke kunne lave skiftet hvis han/hun ikke havde forstand og evnen til at arbejde med biler). Men de kan vælges til hver en tid, fordi optionen ligger i reserve.

Muligheder fremtræder derimod som særligt favorable chancer man kan vælge at forfølge. Men de er bundet til tiden – så det er nu eller aldrig!

RW definerer begreberne klarest på side 147-148, (jeg tror det er samme sted du har slået ned, men bare for en sikkerheds skyld)):
OPTIONER: "noget, der kan vælges, et alternativ eller et frit valg, som ikke omfatter nogen vanskelige og anstrengende handlinger eller svære beslutninger. [...] de forhold hvor individet i positiv forstand kan optere for eller vælge forskellige selvrealiseringsalternativer eller i negativ forstand kan bakke ud, trække sig eller stå af specifikke selvrealiseringsscenarier. [...] De udtrykker et immanent overskud, som potentielt kan blive transformeret til handlinger for selvrealiseringsformål. Optioner synes ofte på grund af deres overskudskarakter at kunne genforhandles eller blot beholdes “i reserve”,

MULIGHEDER: "favorabel omstændighed eller et tilfælde, en god chance for avancement og fremskridt eller en tidslig åbning for formål og fortsæt. Muligheder er ofte i underskud, byder sig mere sjældent til og bliver derfor også mere bindende i den forstand, at selvrealiseringschancen muligvis ikke vil vise sig igen. Muligheder ikke er til forhandling, da de er større eller mindre selvrealiseringsåbninger, som viser sig inden for en afgrænset tidsramme."

Det er iøvrigt vigtigt at pointere optionernes forbindelse til anerkendelse. Optioner kan til enhver tid udløses i kapital (symbolsk, kulturel, social og materiel). Individet opnår derved anerkendelse (som er det substantielle indhold i enhver option og mulighed):
"For hver ny fordring kan de lagrede optioner trækkes frem og realiseres af individet, så det opnår anerkendelse: For den symbolske kapitals vedkommende strækker optionerne sig fra den voluminøse garderobe til den raffinerede personlige kunstsamling. For den kulturelle strækkes de sig fra de nidkære personlige erfaringshorisonter til de udstrakte vandringer i verdenslitteraturen. For den sociale strækkes de sig fra de familiære bånd til et bredt netværk af sociale kontakter, og for den materielle kapital strækker optionerne sig fra de personlige ejendomsbesiddelser til kreditkortets maksimumsgrænse."

Malte

Hej Laurine

Jeg tror helt klart at du er inde på noget af det rigtige, dog ville jeg holde lidt igen med sondringen mellem optionernes `gode` sikre side og deres `mørke` usikre side - som jeg læser Willig er det en af hans pointer at optioner netop pr. definition ER usikre, fordi de (som en lottekupon, der indløses til fordel for en gevinst) indløses til fordel for anerkendelse; problemet er bare at man aldrig kan vide sig sikker på hvad der er anerkendelsesværgigt: Hvad der giver prestige i dag, er muligvis foragteligt i morgen. Derfor er "Når først kompetencerne er opnået, så er der ingen der kan tage dem fra en (de kan altså reserveres og udnyttes til enhver tid)" en problematisk sætning, for optionerne er i følge Willig KUN i reserve og klar til udnyttelse FØR de indløses, dvs. i dit tilfælde: Før den unge træffer valg af uddannelse står vedkommende overfor en hel reserve eller et overskud af optioner, "man kan blive lige hvad man vil" og man kan vælge dit og dat. Du skal regne med at Willig ikke har nogen intentioner om at vill rose vores samfund, når han laver denne teoretiske sondring, ideen er snarere, at begrebet "optioner" kan indfange noget af den usikkerhed som præger dagligdagslivet i dag - altså et begreb der kan bruges til at kritisere.

Willig er sindssygt inspireret af Axel Honneth når han laver denne skelnen og hvis man kender til Honneths sondring mellem ære og anerkendelse (2. del af Kamp om Anerkendelse) er det nemt at følge Willig:
For Honnneth har samfundets udvikling væk fra det præmoderne betydet en overgang væk fra et `æres`-samfund og over mod et `anerkendelses`-samfund, dvs. væk fra et samfund hvor prestige og anseelse gives til en hel stamme, en gruppe eller en familie og hen imod et samfund hvor anseelsen (og fiaskoen) indløses af det enkelte individ. På samme måde siger Willig, at vi bør tale om at overgangen ligeledes glider væk fra et muligheds-samfund og over mod et options-samfund. Det præmoderne menneske stod over for et begrænset sæt af faste og konstante muligheder, der i høj grad var betinget af hans familie- eller gruppe-tilhørsforhold - hvis far var landsbyens smed, skulle sønnike nok også en dag blive det. DET er et eksempel på en mulighed som ikke er en option: Der var ingen udløbsdato på, det var en konstant og langsigtet mulighed som hørte sig den gamle, `faste` samfundsmodel til. Det sen-moderne menneske derimod, præsenteres for en hel vifte af anerkendelsesoptioner, der hele tiden er i bevægelse og skifte farve og karakter.

vh mathis