Til mundtlig eksamen sidder jeg og tænker lidt på ligheder og forskelle i poststruktualismen og fænomenologien. Nedenfor kommer mine indtil videre tanker, kommentarer og andre perspektiver modtages meget gerne.

LIGHEDER:
En indskrivning i en tradition der går rimeligt meget imod den klassiske positivisme, med den eksakte opfattelse af verdenen. Sandhederne og opfattelserne er til diskukussion og forhandling. Dernæst bliver der i begge retninger fokuseret meget på konteksterne fra det partikulære og lokaliserede perskepktiv.

FORSKELLE:
Den fænomenlogiske tradition taler meget om at forstå fænomener i sig selv, at forstå informantes opfattelse af verdene etc. Fænomenologien arbjeder for mig at se meget på det epistemologiske plan, vidende dybest om at der også eksisterer også et ontologisk plan (som dog er vanskeligt opnåeligt).

Derimod sammensmelter og lader poststruktualismen hele tiden det være til forhandling hvordan det ene fænomen er knyttet til sammenhængen. Faktisk vil poststruktualismen helst dekonstruere det klassiske skel mellem ontologi og epistemologi. Ligeledes skellet mellem sprog og virkelighed.

DET ER MINE TANKER INDTIL VIDERE - ANDRE SOM HAR NOGET AT TILFØJE ELLER KRITISERE ?????