Sociologiskforum.dk var aktivt fra 2004-2012, men eksisterer i dag kun som arkiv.

peer effect

Skrevet d. 31.03.2011 af Guggi
Jeg er i gang med at skrive en synopsis på Universitetet i social psykologi, og har valgt at tage udgangspunkt i den konkrete problematik som det frie skolevalg har medført, at der på flere skoler er grupperinger af børn fra en hhv. stærk eller svag hjemmebaggrund, og hvilken effekt dette har på elevernes mulighed for senere at gennemføre en videregående uddannelse. Jeg vil bruge Bourdieus teori om kulturel kapital, men mangler i den grad en eller flere teoretikere der kan forklare kammerat effekten, eller `the peer effect`. Jeg har hørt mange tale om den, men kan ikke finde noget konkret litteratur og teori om emnet. Jeg synes at det kunne være interessant at undersøge hvorvidt de `svage` elever kan lære af og blive inspireret af de stærke elever.

Håber at der er nogle kloge hoveder herinde der kan hjælpe :-)
Skrevet d. 31.03.2011 af KristianKarlson
Du skal have fat i den klassiske Wisconsin-litteratur (status attainment model). Her nogle nøglereferencer:

http://www.jstor.org/stable/2092789
http://www.jstor.org/stable/2112300
http://www.jstor.org/stable/2112300

Der findes også en virkelig spændende artikel om venskabsformation i skolen af Sørensen og Hallinan:

http://aer.sagepub.com/content/22/4/485.short

Spørgsmålet om "peer effects" er centralt, men har vist sig næsten umuligt at studere med empiri/data. Der findes nogle meget spændende artikler, der desværre er svært tilgængelige, om denne problematik, fx

Manski, C. 1993. Identification of endogenous social effects: The reflection problem. The Review of Economic Studies.

Bemærk i øvrigt, at "peer effekter" ikke behøver at have positive konsekvenser. Typen og graden af indflydelse fra venner kan også variere over, hvilken type man selv er. I det hele taget er der meget heterogenitet i det her. Det er sikkert derfor, at økonomer i stigende grad er begyndt at kaste sig over dette problem. Se fx:

http://www.nber.org/papers/w16880 (som er svært tilgængelig).

mvh
Kristian
Skrevet d. 01.04.2011 af Guggi
Hej Kristian,

tusind tak for dit input, jeg vil straks forsøge at få fat på litteraturen!

Skrevet d. 01.04.2011 af PeterSkov
Hej,

Jeg tænker at ud også kunne vælge at se på den amerikanske sociolog James S. Colemans studier af social kapital inden for skoler.
Se evt hans artikel Social Capital in the Creation of Human Capital:

http://onemvweb.com/sources/sources/social_capital.pdf

Det er en ganske tilgængelig artikel. Vær dog opmærksom på at Colemans social kapital begreb er forskelligt fra Bourdieus.
Wisconsin-modellen udmærker sig dog ved at have et klarere socialpsykologisk islæt da man inden for denne model også søger at tage højde agenternes kognitive evner (ability), hvorfor jeg umiddelbart også vil tænke at den er relevant for dig.

Videre kan du evt. se på sociale distancer, i forhold til hvordan eleverne kan anvende hinanden som pålidelig information:

http://www.wcas.northwestern.edu/nescan/akerlof_1997.pdf

Er du vild og blodig kan du evt. se på herding behavior, det vil sige flokadfærd. Det relaterer sig muligvis mest til aktiehandel, men man kan anvende modellen heuristisk (matematisk i den absolut tunge ende af skalaen, og bør undgås ved den mindste overfølsomhed overfor græske tegn og symboler...):
http://www.jstor.org/pss/2999431

Med venlig hilsen
Peter
Skrevet d. 02.04.2011 af KristianKarlson
Netop som jeg læste Peters gode indlæg, kom jeg til at tænke på, at en god retrospektiv indføring i Wisconsin-modellen er denne artikel af Kerckhoff (en kendt amerikansk stratifikationssociolog):

http://www.jstor.org/stable/2579216

mvh Kristian
Skrevet d. 02.04.2011 af Guggi
Hej Peter,

tak for dine forslag,
lyder intersant med Coleman, det vil jeg undersøge nærmere. Et nærmere syn på flokadfærd må nok vente til en anden gang, da det er begrænset hvad jeg har tid til at dykke ned i før afleveringen.

og Krtistian jeg vil straks undersøge Kerckhoff nærmere.

Tak for jeres hjælp!

Andre læser også

Sociologiskforum.dk benytter cookies til blandt andet statistik og marketing. Ved at benytte hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Okay