Patient-tilfredshed
Er der nogen der har en mening vedrørende om dette emne:Patienttilfredsheds undersøgelser.
Hvorfor bliver der i den offentlige sektor/sundhedssytemet i øjeblikket produceret tilstadig flere og flere patient/bruger tilfredshedundersøgelses-rapporter?
Hvem gør de gavn for ?
vh C
Hvorfor bliver der i den offentlige sektor/sundhedssytemet i øjeblikket produceret tilstadig flere og flere patient/bruger tilfredshedundersøgelses-rapporter?
Hvem gør de gavn for ?
vh C
Hej,
Det er et godt spørgsmål, og jeg er meget enig i din betragtning. Det er en særlig styringsrationalitet, hvor medborgeren nu er "kunde i den offentlige butik". En af årsagerne er således, sådan som jeg ser det, at det offentlige bliver nødt til at være konkurrencedygtigt med private tilbud. Dog er det kun en lille del af forklaringen, da patienttilfredshedundersøgelser som du nævner har bredt sig som en steppebrænd.
Skal man pege på en kulturel faktor, kunne det være det faktum, at borgerne stiller meget store krav til det offentlige. De er forbrugere - også af offentlige ydelser. De ser ikke sig selv som [u]med[/u]borgere, men derimod som personer med et sæt af rettigheder og krav, de individuelt har krav på. Det er bl.a. også derfor, at alle offentlige serviceerhverv i disse år er et helvede at arbejde i (lige fra lærergerningen til plejerskene). Hele organiseringen af de forskellige organisationer hele handler om slutbrugeren, så det fx ikke ser dårligt ud i medierne. Det rammer mange offentligt ansatte, når kunderne altid skal være tilfredse og have deres krav imødegået. Sådan som jeg ser det, burde det offentlige i langt højere grad beskæftige sig med at danne tilbud, der måske [U]ikke[/u]er det bedste for borgeren, men tilstrækkeligt for borgeren. Borgeren skal slet og ret kun have få valgmuligheder, og deres tilfredshed eller utilfredshed bør ikke danne grundlag for, at alt skal laves om. Kun hvis der er markante tegn på det, hvilket der sjældent er (folk er tilfredse med det offentlige udbud på mange, mange områder). Det er altså lige så vigtigt, hvis ikke vigtigere, at personaletilfredsheden er i top - og ikke kun slutbrugerens. Danmark beskæftiger en kæmpe del af dens befolkning i de offentlige servicehverv. Så hvorfor ikke se på dem?
Der ligger altså en neoliberal og økonomisk tanke bag tilfredshedsundersøgelserne: Det handler om optimering for forbrugeren, så må udbudssiden bare følge med.
Nå - det var min uforbeholdne (og politiske) holdning til det. Et for stort fokus på forbrugertilfredshed skaber dårlige kår for servicesektoren. Når arbejdet løber for stærkt, går medarbejderne ned med stress. Et tegn herpå er depression som følge af stress - noget, der er steget kraftigt de seneste år.
Mvh. Kristian
Det er et godt spørgsmål, og jeg er meget enig i din betragtning. Det er en særlig styringsrationalitet, hvor medborgeren nu er "kunde i den offentlige butik". En af årsagerne er således, sådan som jeg ser det, at det offentlige bliver nødt til at være konkurrencedygtigt med private tilbud. Dog er det kun en lille del af forklaringen, da patienttilfredshedundersøgelser som du nævner har bredt sig som en steppebrænd.
Skal man pege på en kulturel faktor, kunne det være det faktum, at borgerne stiller meget store krav til det offentlige. De er forbrugere - også af offentlige ydelser. De ser ikke sig selv som [u]med[/u]borgere, men derimod som personer med et sæt af rettigheder og krav, de individuelt har krav på. Det er bl.a. også derfor, at alle offentlige serviceerhverv i disse år er et helvede at arbejde i (lige fra lærergerningen til plejerskene). Hele organiseringen af de forskellige organisationer hele handler om slutbrugeren, så det fx ikke ser dårligt ud i medierne. Det rammer mange offentligt ansatte, når kunderne altid skal være tilfredse og have deres krav imødegået. Sådan som jeg ser det, burde det offentlige i langt højere grad beskæftige sig med at danne tilbud, der måske [U]ikke[/u]er det bedste for borgeren, men tilstrækkeligt for borgeren. Borgeren skal slet og ret kun have få valgmuligheder, og deres tilfredshed eller utilfredshed bør ikke danne grundlag for, at alt skal laves om. Kun hvis der er markante tegn på det, hvilket der sjældent er (folk er tilfredse med det offentlige udbud på mange, mange områder). Det er altså lige så vigtigt, hvis ikke vigtigere, at personaletilfredsheden er i top - og ikke kun slutbrugerens. Danmark beskæftiger en kæmpe del af dens befolkning i de offentlige servicehverv. Så hvorfor ikke se på dem?
Der ligger altså en neoliberal og økonomisk tanke bag tilfredshedsundersøgelserne: Det handler om optimering for forbrugeren, så må udbudssiden bare følge med.
Nå - det var min uforbeholdne (og politiske) holdning til det. Et for stort fokus på forbrugertilfredshed skaber dårlige kår for servicesektoren. Når arbejdet løber for stærkt, går medarbejderne ned med stress. Et tegn herpå er depression som følge af stress - noget, der er steget kraftigt de seneste år.
Mvh. Kristian
Kære Kristian
Mange tak for dine nyttige og gode kommentare - Jeg sidder og fordyber mig i Ulrich Beck´s risikobegreb og tænker at Luhmann/Giddens (som jeg erfare du også har beskæftiget dig med) tanker om tillid, altså tillidsbegrebet kunne være spændende at benytte i opgaven - og spændinger/risici forhold kunne sigte mod borgernes krav til det offentlige, Forbrugere vs offentlige ydelser, organiseringen af de forskellige organisationer, personaleudvikling/ kompetence ... lyder det helt skævt ?
vh C
Mange tak for dine nyttige og gode kommentare - Jeg sidder og fordyber mig i Ulrich Beck´s risikobegreb og tænker at Luhmann/Giddens (som jeg erfare du også har beskæftiget dig med) tanker om tillid, altså tillidsbegrebet kunne være spændende at benytte i opgaven - og spændinger/risici forhold kunne sigte mod borgernes krav til det offentlige, Forbrugere vs offentlige ydelser, organiseringen af de forskellige organisationer, personaleudvikling/ kompetence ... lyder det helt skævt ?
vh C
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension