Hej

Goffman mener at det er strukturen der skaber individernes selv´er mens de optræder på en scene. Han går så vidt som til at sige, at kroppen blot er den knage hvor et selv kan hænge et stykke tid. Han levner helt sikkert ikke meget råderum til den enkeltes frie mulighed for at vælge sin vej i livet. På den anden side har han fkous på de strategier spillerne spiller overfor hinande. Individet er nemlig ikke fuldstændig determineret men kan selv spille sine kort på en måde så de bedst opfylder de ønsker personen måtte have. Disse ønskler kan i øvrigt godt være skjult for individet, der alligevel spiller efter det.

Hans teori er udviklet i 1950´ernes USA. Og bærer præg af et syn på individet som værende et `færdigt subjekt`. Individet skabe ikke i interaktionen på scenen. Individet er allerede skabt bag scenen, og når forestillingen slutter, smides masken og spilleren kan slappe af i et rollefælleskab med andre der deler samme rolle. På en restaurant kan tjenerne fx tale meget grimt om gæsterne, men så snart de træder ind i restauranten, tager de en maske på der udstråler tjenstvillighed. Men denne gåen ind i enrolle, mener Goffman ikke grundlæggende ændrer individet.

Så ja, individet kan reflektere over spillet/strukturen også mens det står på, men det er ikke muligt at ændre selve strukturen. Man kan forhandle om alt på scene, men man kan ikke forhandle om at man er på en scene og spiller en forestilling.

Jeg har hovedsageligt arbejdet med hans bog "Presentation of self in everyday life", men også læst "Anstalt og menneske". Jeg er ikke stødt på det med `skin-accept` men jeg skyderpå, at det han mener, er at de spillere ikke deler roller med på scenen, ex personale i fængsler eller andre, godt kan performe at de har sympati og accept, og måske har de det også. Goffman stiller dog skarpt på, at det handler om at komme bag om masken, og undersøge hvilke motiver folk reelt har. Det er ved at iagttage den der ikke ved hun blivcer iagttaget at data kan samles, der er mere ægte end i en direkte spillen overfor hinanden. Hvis du som forsker stiller et spørgsmål, får du ét svar, ex kan du spørge om vedkommende kan lide X-person og kan få et bkræftende svar. Men hvis du så iagttager hvordan personen reagerer når X træder ind ad døren, og interviewpersonen ikke tro sig iagttaget, kan du be- eller afkræfte om det personen fremstillede sig selv som var ægte eller ej.

Håber det opklarede lidt :) Ellers spørg igen!