Overskuelig liste
Hej allesammen. Jeg prøver at lave en nem og overskuelig liste for mig selv, så jeg hurtigt kan finde ud af hvem der er konstruktivist, og hvem der er konstruktionist. Det er bare en hjælp for mig selv til eksamen, da jeg ved min lærer spørger ind til det uanset hvad. Den er meget enkel, og ser foreløbig sådan her ud:
Konstruktivister: Jean Piaget, Jürgen Habermas, Jens Rasmussen, Niklas Luhmann, Ernst Von Glasersfeld, Gregory Bateson, Lev Vygotsky.
Socialkonstruktionister: Kenneth Gergen, Michel Foucault, Jerome Bruner
Hvis der er nogen, som er placeret forkert, må I meget gerne sige til. Jeg mangler desuden nogen flere konstruktionister, så tøv endelig ikke med at nævne nogen teoretikere. På forhånd mange tusind tak.
- Abekatten.
Konstruktivister: Jean Piaget, Jürgen Habermas, Jens Rasmussen, Niklas Luhmann, Ernst Von Glasersfeld, Gregory Bateson, Lev Vygotsky.
Socialkonstruktionister: Kenneth Gergen, Michel Foucault, Jerome Bruner
Hvis der er nogen, som er placeret forkert, må I meget gerne sige til. Jeg mangler desuden nogen flere konstruktionister, så tøv endelig ikke med at nævne nogen teoretikere. På forhånd mange tusind tak.
- Abekatten.
Hej,
Jeg har aldrig forstået distinktionen mellem de to begreber. Ikke desto mindre vil jeg mene, at Habermas ikke så let kan rubriceres som konstruktivist. Han har vel sin egen position, som falder uden for den konstruktivistiske position. Han har vel netop en kommunikationsteoretisk basis, som overskrider klassiske forskelle såsom konstruktivisme/ikke-konstruktivisme. Foucault er vel i øvrigt også svær at placere, fordi han gennem sit forfatterskab rykker sig meget. Taler vi en tidlig eller en sen Foucault?
Jeg er dog enig med dig i, at Luhmann er konstruktivist - på den fæle måde, sådan som jeg ser det. Det er formallogik og relativisme blandet sammen i tusindvis af ulæselige sider. Det er vist kun konstruktivister, der formår sådan noget ;)
Af konstruktivister vil jeg i øvrigt også henregne Berger og Luckmann, men det er bestemt en anden konstruktivisme end både Habermas og Luhmann står for.
Håber mine indspark ikke blev alt for abstrakte! ;)
- Kristian
Jeg har aldrig forstået distinktionen mellem de to begreber. Ikke desto mindre vil jeg mene, at Habermas ikke så let kan rubriceres som konstruktivist. Han har vel sin egen position, som falder uden for den konstruktivistiske position. Han har vel netop en kommunikationsteoretisk basis, som overskrider klassiske forskelle såsom konstruktivisme/ikke-konstruktivisme. Foucault er vel i øvrigt også svær at placere, fordi han gennem sit forfatterskab rykker sig meget. Taler vi en tidlig eller en sen Foucault?
Jeg er dog enig med dig i, at Luhmann er konstruktivist - på den fæle måde, sådan som jeg ser det. Det er formallogik og relativisme blandet sammen i tusindvis af ulæselige sider. Det er vist kun konstruktivister, der formår sådan noget ;)
Af konstruktivister vil jeg i øvrigt også henregne Berger og Luckmann, men det er bestemt en anden konstruktivisme end både Habermas og Luhmann står for.
Håber mine indspark ikke blev alt for abstrakte! ;)
- Kristian
Mange tak for dit svar Kristian. Du har helt ret i, at Habermas nok ikke hører til under en ren konstruktivistisk tilgang, men det er mere hans studier med systemer, der ligesom Luhmann, gjorde at jeg smed ham ind der. Men han er enormt alsidig, og er svær at sætte i bås. Jeg har hørt mange forskellige definitioner omkring konstruktivisme og konstruktionisme, men jeg holder mig bare til en simpel formel der hedder at førstnævnte, er læren i selvet, hvor konstruktionisme er læren i relationer med andre.
Berger og Luckmann vil jeg notere ned, tak for det! Og det er helt fint, at det er en anden form for konstruktivisme de arbejder med. Måske noget i retning af det samme om Piaget og Rasmussen? Vil glæder mig til at læse nærmere om det ihvertfald :) Har du nogen flere konstruktionister, er du også velkommen til at namedroppe ;) Men tak ihvertfald!
Berger og Luckmann vil jeg notere ned, tak for det! Og det er helt fint, at det er en anden form for konstruktivisme de arbejder med. Måske noget i retning af det samme om Piaget og Rasmussen? Vil glæder mig til at læse nærmere om det ihvertfald :) Har du nogen flere konstruktionister, er du også velkommen til at namedroppe ;) Men tak ihvertfald!
Hmm.. Så siger min lærer i dag, at Vygotsky er konstruktionist.. Har ellers læst mig til, at han er konstruktivist.. Rimelig forvirrende. Men det er nok hans kulturhistoriske skole og ZNU der gør, at han linker ham til tionismen. Man kan da godt blive lidt skør over alle de forvirringer, da forfattere har det med at placerer teoretikerne som det behager dem hehe :)
Hej
[b]Disclaimer[/b]: Nedenstående indlæg er ikke rettet mod dit spørgsmål abekatten. Jeg ønsker dig al mulig held og lykke til eksamen, og håber at Kristians svar ovenfor har hjulpet.
I øvrigt apropos din liste, så har jeg læst et sted at Luckmann selv har udtalt at han bestemt ikke var konstruktivist, så det kunne sikkert være en god bemærkning at droppe til din eksamen.
Nedenstående er mere ment som et debatoplæg og en invitation til klogere folk end mig, til at oplyse mig om den famøse socialkonstruktivisme.
Jeg har aldrig helt forstået skellet imellem konstruktivisme og konstruktionisme. Altså jojo den der med at det ene er rettet mod relationer og det andet er mod individet har jeg hørt. Men det er for mig at se et underligt skel, altså når man taler om videnskabsteori. Er der nogen der kan komme med et eksempel på hvordan et analyseresultat bliver påvirket af hvilken retning man anvender - hvilke forskningsmæssige implikationer har det at anvende de forskellige begreber?
Og et andet spørgsmål. Man skelner traditionelt mellem[i] ontologisk og [/i][i]epistemologisk konstruktivisme,[/i] altså hvor den første ikke mener at verden eksisterer udenfor diskurserne (forsimplet i know!!), og hvor den sidste mener at verden måske nok findes, men det ikke giver mening at prøve at opnå viden om den, da denne altid vil være konstrueret i relationen. Er der nogen eksempler på en type forskere af første skole (ontologiske)? og indeholder det meste samfundsforskning efter positivismen ikke elementer af den anden skole (epistemologiske)?
Og hvis man endelig skal snakke om konstruktivisme kunne man sikkert også med fordel læse Nils Bredsdorffs kritik af denne. Har ikke læst hans bog, men har læst hans artikler i social kritik, hvor den første kan findes her http://www.socialkritik.dk/arkiv/intro/?aar=2005&ID=1350&nummer=098
Jeg må indrømme at jeg nogen gange har svært ved at se[i] "what all the fuss is about"[/i]. Konstruktivismen var sikkert en både nødvendig og meningsfuld videnskabelig kritik af et fastfrosset positivistisk verdenssyn back in the day, men idag synes jeg mere og mere at den virker fastfrosset, og at dens indflydelse i sidste ende bevirker en sociologisk handlingslammelse hvor alt bliver til en slags beskrivelse af status quo og man derefter kan sige nåh! Hvor er konstruktivismens normative projekt?
Håber ikke jeg træder på nogle tæer, men synes egentlig det kunne være spændende at blive oplyst om mine spørgsmål og måske få en diskussion igang.
MVH
Christian
[b]Disclaimer[/b]: Nedenstående indlæg er ikke rettet mod dit spørgsmål abekatten. Jeg ønsker dig al mulig held og lykke til eksamen, og håber at Kristians svar ovenfor har hjulpet.
I øvrigt apropos din liste, så har jeg læst et sted at Luckmann selv har udtalt at han bestemt ikke var konstruktivist, så det kunne sikkert være en god bemærkning at droppe til din eksamen.
Nedenstående er mere ment som et debatoplæg og en invitation til klogere folk end mig, til at oplyse mig om den famøse socialkonstruktivisme.
Jeg har aldrig helt forstået skellet imellem konstruktivisme og konstruktionisme. Altså jojo den der med at det ene er rettet mod relationer og det andet er mod individet har jeg hørt. Men det er for mig at se et underligt skel, altså når man taler om videnskabsteori. Er der nogen der kan komme med et eksempel på hvordan et analyseresultat bliver påvirket af hvilken retning man anvender - hvilke forskningsmæssige implikationer har det at anvende de forskellige begreber?
Og et andet spørgsmål. Man skelner traditionelt mellem[i] ontologisk og [/i][i]epistemologisk konstruktivisme,[/i] altså hvor den første ikke mener at verden eksisterer udenfor diskurserne (forsimplet i know!!), og hvor den sidste mener at verden måske nok findes, men det ikke giver mening at prøve at opnå viden om den, da denne altid vil være konstrueret i relationen. Er der nogen eksempler på en type forskere af første skole (ontologiske)? og indeholder det meste samfundsforskning efter positivismen ikke elementer af den anden skole (epistemologiske)?
Og hvis man endelig skal snakke om konstruktivisme kunne man sikkert også med fordel læse Nils Bredsdorffs kritik af denne. Har ikke læst hans bog, men har læst hans artikler i social kritik, hvor den første kan findes her http://www.socialkritik.dk/arkiv/intro/?aar=2005&ID=1350&nummer=098
Jeg må indrømme at jeg nogen gange har svært ved at se[i] "what all the fuss is about"[/i]. Konstruktivismen var sikkert en både nødvendig og meningsfuld videnskabelig kritik af et fastfrosset positivistisk verdenssyn back in the day, men idag synes jeg mere og mere at den virker fastfrosset, og at dens indflydelse i sidste ende bevirker en sociologisk handlingslammelse hvor alt bliver til en slags beskrivelse af status quo og man derefter kan sige nåh! Hvor er konstruktivismens normative projekt?
Håber ikke jeg træder på nogle tæer, men synes egentlig det kunne være spændende at blive oplyst om mine spørgsmål og måske få en diskussion igang.
MVH
Christian
Jeg kan ikke rigtig svare på dit spørgsmål Christian, men spændende at du tager det op. Der er mange ting jeg ikke fatter i dit indlæg, og det skyldes alene min uvidenhed omkring emnet. Nu spørger jeg så også lige rigtig dumt, da jeg bliver nødt til at få det på plads. Jeg læste noget tid, for virkelig at forstå forskellen mellen tivisme, og tionisme, og alle de teoretikere der siger noget om det. Men er socialkonstruktivisme og socialkonstruktionisme bare andre begreber for det, eller er det noget andet, men samtidig i tilknytning til ovenstående? Måske er de begreber der bare, for at forvirre mig yderligere? ;)
Endnu engang, undskyld min udvidenhed, håber nogen kan skære det ud i pap for mig. På forhånd tusind tak, hilsen Abekatten.
Endnu engang, undskyld min udvidenhed, håber nogen kan skære det ud i pap for mig. På forhånd tusind tak, hilsen Abekatten.
Okay nevemind, jeg har noget jeg skal have læst op på.
Konstruktivisme
Konstruktionisme
Socialkonstruktivisme
Socialkonstruktionisme
De betyder allesammen åbenabart noget forskelligt. Flot af mig ;)
Konstruktivisme
Konstruktionisme
Socialkonstruktivisme
Socialkonstruktionisme
De betyder allesammen åbenabart noget forskelligt. Flot af mig ;)
Kristian, du siger Berger og Luckmann er konstruktivister, men hvordan stemmer det i overens med det her? Vil da sige det lyder præcis som noget konstruktionisme:
"Et centralt værk har været sociologerne, Peter Berger & Thomas Luckmanns bog «Den samfundsskabte virkelighed» fra 1963 (oversat til dansk i 1979). Berger & Luckmanns undersøgelser viste, hvordan vores måde at handle på og være sammen på, slet ikke udsprang af medfødte menneskelige egenskaber eller en slags medfødt menneskelig natur. De udsprang snarere af vores deltagelse i diverse sociale sammenhænge og processer. Vores forestillinger om os selv, hinanden og vores omverden afspejlede derfor ikke tingenes faktiske egenskaber og kvaliteter, men snarere, hvordan disse egenskaber og kvaliteter fik en særlig betydning i de foranderlige sociale sammenhænge, vi deltager i. Berger og Luckmann pegede derfor på, at menneskets bevidsthed og identitet ikke kan beskrives uafhængigt af de overordnede sociale og samfundsmæssige sammenhænge, de udspringer af og at vi kun kan forstå, hvorfor det enkelte menneske handler og tænker, som det gør, hvis vi møder det på dets egne betingelser; dvs. i de sammenhænge, i de situationer og i den kultur og det samfund, som personen lever i og deltager i."
"Et centralt værk har været sociologerne, Peter Berger & Thomas Luckmanns bog «Den samfundsskabte virkelighed» fra 1963 (oversat til dansk i 1979). Berger & Luckmanns undersøgelser viste, hvordan vores måde at handle på og være sammen på, slet ikke udsprang af medfødte menneskelige egenskaber eller en slags medfødt menneskelig natur. De udsprang snarere af vores deltagelse i diverse sociale sammenhænge og processer. Vores forestillinger om os selv, hinanden og vores omverden afspejlede derfor ikke tingenes faktiske egenskaber og kvaliteter, men snarere, hvordan disse egenskaber og kvaliteter fik en særlig betydning i de foranderlige sociale sammenhænge, vi deltager i. Berger og Luckmann pegede derfor på, at menneskets bevidsthed og identitet ikke kan beskrives uafhængigt af de overordnede sociale og samfundsmæssige sammenhænge, de udspringer af og at vi kun kan forstå, hvorfor det enkelte menneske handler og tænker, som det gør, hvis vi møder det på dets egne betingelser; dvs. i de sammenhænge, i de situationer og i den kultur og det samfund, som personen lever i og deltager i."
Jeg reagerer lidt på at Lev Vygotskij absolut skal benævnes som konstruktionist eller konstruktivist - det er da klart at han som Kulturhistorikker har fokus på sproget som skabende men da grundlaget for hele hans teori er den dialektiske materialisme giver det ikke helt mening at parkere ham der.
Det sociale, historiske, kulturelle og naturvidenskabelige (materielle) skal hele tiden medtænkes når der snakkes Vygotskij - nogle har brugt benævnelsen Social konstruktivist om ham men det dækker heller ikke - den Kulturhistoriske teori er bred - hvorfor minimere den?
Det sociale, historiske, kulturelle og naturvidenskabelige (materielle) skal hele tiden medtænkes når der snakkes Vygotskij - nogle har brugt benævnelsen Social konstruktivist om ham men det dækker heller ikke - den Kulturhistoriske teori er bred - hvorfor minimere den?
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension