Hej alle,

I forbindelse med min opgave om eliten i netværkssmfundet er det faldet mig naturligt at benytte "prestige"-begrebet som en central forklaring på det klister der binde de de sociale fællesskaber sammen :D

Mit spørgsmål går ganske enkelt på, hvem sørensen har præsenteret sociologien for dette herlige begreb? Hvis det er for bredt, benytter jeg det primært i C. Wright Mills forstand - den overordnede begrundelse Mills giver til at eliten bliver på toppen og ligeledes en af grundene til at resten af samfundet forsøger at efterleve denne sociale klasses ønsker.

Det er specielt interessant for mig at få gradbøjninger af dette begreb.
Jeg arbejder ud fra en grundlæggende tese om, at den "gamle" elite definere magt og prestige ud fra et sæt eksisterende institutionelt definerede regler. Den "ny" elite mener i bund og grund at denne handleform er gammeldags og ueffektiv - deinstitutionalisering og prestige der måske enda bevæger sig væk fra en oprindelse i samfundsstruktur og habitus.. (ikke færdigudviklet :)

Håber der er input.

På forhånd tak,

Morten

Er du bekendt med Bourdieu? Han ville, som jeg ser det, være svær at komme udenom i en diskussion af prestige.

mvh Lars

Hej Morten.

Du er inde på et sociologisk problemkompleks, som er behandlet af flere af de store klassikere. For eksempel Webers distinktion mellem stænder og klasser og partier, eller Paretos studie af eliter, Veblens studie af statussymboler og C.W. Mills elitestudier. For øvrigt passer perioden 1890-1930 ikke med C.W. Mills forfatterskab. I en dansk sammenhæng kan der henvises til Kaare Svalastogas glemte afhandling Prestige, Class, and Mobility fra 1959 - som ganske vist er afskrevet som positivistisk, men som hører med i en forskningshistorie.
Det er problematisk at betragte eliten som en klasse; det forudsætter at du fokuserer på den økonomiske elite. C.W. Mills sondrer mellem forskellige eliter, og en tilsvarende sondring findes hos Bourdieu.
Det er også problematisk at betragte prestige som `det klister, der binder sociale fællesskaber sammen`. Det er udtryk for en funktionalistisk tænkning. Prestige er vel kun et binde led for de fællesskaber, hvor medlemsskabet i sig selv giver privilegier. Hvis det at tilhøre et bestemt fællesskab automatisk giver adgang til prestige, vil alle medlemmerne kæmpe i fællesskab for at besvare privilegierne. Men dette gælder langtfra alle fællesskaber. Det bedste eksempel på et privikligeret fællesskab er nok kongehuset.

Du er måske inde på en spændende tanke - men jeg er ikke helt med. Du bruger nogle faglige begreber på en måde, der er lidt forvirrende. Mener du målrationel som en strategisk handling, der kalkulerer mål overfor midler? Mener du prestige som den respekt og ære, som er knyttet til en bestemt position i et socialt system eller felt?

Pointen med kongehuset var netop, at det er et atypisk eksempel på,en institution, hvor medlemsskabet automatisk giver prestige. Medlemsskab af Lægeforeningen, skibsrederforeningen eller en yachtklub giver sikkert også automatisk prestige. Men det er næppe prestigen som er limen for en landboforening eller KRIM.

I et anonymt netværk som dette er der netop ikke prestige i at være deltager. Du kan opnå prestige ved at deltage i et institutionelt, fagigt forum, udmøntet i grader og ærestitler. Men i det åbne forum er det argumenterne, der tæller, helt efter Habermas. Af og til må krydshenvise til den institutionelle verdens standarder og eksperter, men det er ikke nok at henvise til sin lærer eller lærebog. Der er ikke dummespørgsmål eller autoriserede svar.