økonomiseringen af politik
Hej alle
Vi sidder midt i politisk sociologi eksamen og er løbet tør for sociologisk fantasi. Vi vil, med udgangspunkt i Habermas’ Teknik og Videnskab som Ideologi (tak Kia), skrive noget om det fænomen, at mange politiske tiltag i dag skal begrundes i økonomi for at blive opfattet som legitime. Og at dette kan medføre at borgerne holder op med at interessere sig for politik, da det jo alligevel blot er op til økonomiske vismænd, at regne ud hvad der er god politik og hvad der er dårlig politik. Man kan finde flere eksempler på politiske forslag, som man umiddelbart ville mene skulle begrundes i ikke-økonomiske værdier, bliver begrundet i økonomi: at en vis grad af lighed er nødvendig for at økonomien kan køre rundt (tak Anders Fog); at par, der har problemer, skal have støtte til parterapi, fordi skilsmisser koster staten en bondegård (tak Eva Kjær) osv.
Og så var det at vores fantasi ikke rakte længere… Nogle eksempler på lovforslag e.l., hvor forslag på grelleste vis bliver begrundet i økonomi?
Morten, Christoph og den lille Anton
Vi sidder midt i politisk sociologi eksamen og er løbet tør for sociologisk fantasi. Vi vil, med udgangspunkt i Habermas’ Teknik og Videnskab som Ideologi (tak Kia), skrive noget om det fænomen, at mange politiske tiltag i dag skal begrundes i økonomi for at blive opfattet som legitime. Og at dette kan medføre at borgerne holder op med at interessere sig for politik, da det jo alligevel blot er op til økonomiske vismænd, at regne ud hvad der er god politik og hvad der er dårlig politik. Man kan finde flere eksempler på politiske forslag, som man umiddelbart ville mene skulle begrundes i ikke-økonomiske værdier, bliver begrundet i økonomi: at en vis grad af lighed er nødvendig for at økonomien kan køre rundt (tak Anders Fog); at par, der har problemer, skal have støtte til parterapi, fordi skilsmisser koster staten en bondegård (tak Eva Kjær) osv.
Og så var det at vores fantasi ikke rakte længere… Nogle eksempler på lovforslag e.l., hvor forslag på grelleste vis bliver begrundet i økonomi?
Morten, Christoph og den lille Anton
Måske er jeres arbejdshypotese overdrevet snævert formuleret ...
Er det ikke lidt af en far-fetched hypotese at påstå, at politiske forslag og ideer udlukkende henter deres legitimitet fra deres økonomiske implikationer? Habermas er lidt ude i hampen der, og jeg er ret sikker på at statskundskabsfolk vil give jer på puklen for den ide! Tænk fx på Velfærdskommissionens forslag som publiceres i dag (og som for hovedpartens vedkommende bygger på økonomiske argumenter og rationaler), hvor en del af de RIGTIG tunge forslag som ville kunne spare mange penge (efterløn, beskatning af kapitalgevinster og ejendomssalg, opsætning af pensionsalder etc.) allerede er skudt ned på forhånd af regeringen, ikke fordi de ikke er økonomisk forsvarlige (det er de givetvis!), men "fordi den danske velfærdsmodel er fantastisk og det skal vi ikke gøre noget ved". Det er vel den omvendte situation af hvad I påstår? I øvrigt brokker en af de økonomiske vismænd, Peter Birck, sig så sent som i dag i Berlingeren over, at regeringen ikke lytter til dem!
Men naturligvis udgør økonomi en væsentlig del af alle politiske tiltag, især indenfor den offentlige sektor - og heldigvis for det, for ellers kalder man det vist kommunisme :-)
Mvh.
Mads
Er det ikke lidt af en far-fetched hypotese at påstå, at politiske forslag og ideer udlukkende henter deres legitimitet fra deres økonomiske implikationer? Habermas er lidt ude i hampen der, og jeg er ret sikker på at statskundskabsfolk vil give jer på puklen for den ide! Tænk fx på Velfærdskommissionens forslag som publiceres i dag (og som for hovedpartens vedkommende bygger på økonomiske argumenter og rationaler), hvor en del af de RIGTIG tunge forslag som ville kunne spare mange penge (efterløn, beskatning af kapitalgevinster og ejendomssalg, opsætning af pensionsalder etc.) allerede er skudt ned på forhånd af regeringen, ikke fordi de ikke er økonomisk forsvarlige (det er de givetvis!), men "fordi den danske velfærdsmodel er fantastisk og det skal vi ikke gøre noget ved". Det er vel den omvendte situation af hvad I påstår? I øvrigt brokker en af de økonomiske vismænd, Peter Birck, sig så sent som i dag i Berlingeren over, at regeringen ikke lytter til dem!
Men naturligvis udgør økonomi en væsentlig del af alle politiske tiltag, især indenfor den offentlige sektor - og heldigvis for det, for ellers kalder man det vist kommunisme :-)
Mvh.
Mads
Der bliver vel sådan set ikke sagt "at politiske forslag og ideer udlukkende henter deres legitimitet fra deres økonomiske implikationer"? Ordene ovenfor er "at mange politiske tiltag i dag skal begrundes i økonomi for at blive opfattet som legitime." Og dine efterfølgende kommentarer understøtter vel den tendens? Jeg læser det således at: på trods af forslagenes økonomiske forsvarlighed (=legitimitet), skyder regeringen forslagene ned (af illegitime grunde)?
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension