Er der nogen kan kan fortælle mig hvad neoliberalisme er?

Hej

Grundlæggende er der ikke forskel på liberalisme og neoliberalisme. Men nl. er kendetegnet ved, at være en radikalisering af liberalismens foreskrifter: Individets frihed, ejendomsrettens ukrænkelighed, markedskræfternes frie udfoldelse og statens begrænsning.

Som Lars skriver, er nl. ikke just sociologisk beundret. Det skyldes for mig at se, at nl. afviser det mest grundlæggende i sociologien: At individet er socialt indlejret.

Mvh. Nilse

Jeg takker mange gange for de fine svar...!

Hej

Begrebet neoliberalisme tilfører i mine øjne ikke den klassiske liberalisme noget nyt, og er således et tomt begreb, der dækker over en værdiladet klassificiering, som f.eks. tillader marxistiske teoretikere som Bourdieu at tale om det han ikke kan lide, og dække sin kritik i selve begrebsliggørelsen af det han hævder at skildre.

Oprindeligt kender jeg kun præfixet "Neo" fra neo-fascisme og neo-nazisme, men de sidste år er såvel neo-liberalisme som neo-konservatisme blevet populære begreber, gerne med totalt overlappende betydninger. Kært barn har jo mange navne.

Sjovt nok har jeg ikke hørt om neo-socialisme eller neo-kommunisme. Men det er vel en anden snak.

Hvad angår påstanden om at liberalisme - som er den korrekte definition på ideologien jeg vil henstille til at bruge - skulle negere sociologiens væsen, er dette en farlig og forkert konklusion.

For det første er den farlig fordi den umuliggør at sociologi kan være et pluralistisk fag.
Hvis man kun kan være venstreorienteret for at bedrive sociologisk forskning, som nogle studerende har en tendens til at tro, mister sociologien også enhver videnskabelig anseelse og den sociologiske forskning enhver værdi. Det ønsker jeg ikke for mit fag.

Dernæst er konklusionen direkte forkert. Liberalisme er ligeså foreneligt med sociologisk forskning som socialisme, marxisme, konservatisme osv. Det kan være at de metodiske og teoretiske tilgange kommer til at afvige stærkt men det er jo i forvejen kendetegnende for sociologien, at der hersker uenighed om selv de mest elementære grundbegreber.

Det er korrekt at sociologien beskæftiger sig med sociale processer og sociale indlejringer. Men derfra og til at kræve politisk patent på faget vidner om to ting: For det første en eklatant mangel på viden om hvad liberalisme er for en størrelse. For det andet en total mangel på viden om hvad sociologi som fag rummer og ikke mindst bør rumme, for at gøre sig gældende på den samfundsvidenskabelige scene.

Iøvrigt fornuftigt af Nicolai at anbefale Hayek. Han er relevant - også for en sociolog.

Mvh

David Pontoppidan
Stud.scient.soc.

Hej Christoph

Nu er jeg ikke ekspert udi sociologi - men hvilke grundantagelser er det, som strider fundementalt med liberalismen. Selvom man som liberal sætter individet i centrum, så siger man også at det lever sammen med andre individer - disse interaktioner burde man vel kunne arbejde med på et sociologisk plan.

Hvilke håbløse grundantagelser mener du liberalismen arbejder med? Jeg har ikke læst "Ekstremernes århundrede", men måske jeg kunne få dig til at komme med et par eksempler.

mvh
Anders K

Til Mathias: Hvad med Habermas, men ok han er måske mere filosof ;)
Til Christoph: Hobsbawn var det ikke ham, der lavede forordet/indledningen til den engelske (ny)oversættelse af Det Kommunistiske Manifest...
Mvh
Laust

Er der nogen af jer her på forummet der kan nævne en moderne sociolog der er liberalist??

Hej

@ matthias

Jeg kender ikke nogle specifikke navne, men inden for rational action theory (RAT) kan man finde nogle meget liberalistiske tankegange (du kan evt. kigge lidt i følgende tråd, hvor RAT diskuteres: http://www.sociologiskforum.dk/forum.vis.asp?id=489&svar=26).


@ Kristian

Jeg er ikke enig med dig i, at Luhmann er liberalist! Men jeg vil da meget gerne høre, hvorfor du mener det (jf. evt. ift. de kriterier, der bringes på banen i denne tråd).

Mvh.
Nilse, nu træt => godnat

@Kristian
Hvordan kan Luhmann dog læses som liberalist????? I en tidligere bemærkning i _denne tråd_ gav jeg ham som et kerneeksempel på en sociolog, der på grund af sin extreme metodekollektivisme må være helt på kant med al liberalisme. (Liberalisme implicerer for mig at se ontologisk individualisme og politisk individualisme, og jeg kan ikke forestille mig en liberalistisk samfundsvidenskabsmand der ikke også er metodologisk individualist).

@ncw
Hvad er det for "liberalistiske tankegange" man kan finde indenfor RAT????? RAT er da bare en måde at modellere mikro-makro og makro-mikro-links på.

Helt ærligt, synes I ikke at I har et problem ved at tilhøre et fag/disciplin, hvor ALLE de moderne udøvere I kan komme tanke om er venstreorienterede? (Jeg tror så ikke James Coleman var rød, men han er så desværre død). Tyder det ikke på at et vist bias er bygget ind i Jeres fag? Er det ikke problematisk? Er det ikke u-pluralistisk? Måske endda "udemokratisk"? U-PC? Sociologer håner tit økonomer for at være liberalistiske, men realiteten er vist at der er meget mere politisk diversitet blandt økonomer end blandt sociologer.

@Mattias:

Nej, det er ikke et problem, hvis alle sociologer var venstreorientrede (hvad de ikke er). Problemet er, hvis de alle sammen forfægter den samme ideologi og er enige (hvad de ikke er/gør). Dog har ret i, at sociologien ofte er en liberalisme kritik (et stort tema på klassisk og nyere sociologisk teori på KU - det sidste store kernefag) - altså med fokus på det konkret hsitoriske "liberalistiske" samfunds skyggesider. Jeg ville mene, det var en smulle boende-i-elfenbenstårnet hvis vi faktisk kritiserede liberalismen som ideologi, da den - som nævnt før, rent ud sagt - skriger til himlen i sin håbløshed, både som ideologi og endnu være som udgangspunkt for en samfundsbeskrivelse (læs: hardcore utilitarisme og RCT).
Meget af sociologiens historie (husk denne er ikke entydig: vi taler ikke om en enhedsvidensskab med fast paradigme) består i at vise liberalismens problemer. Det kan nogen liberalister bliver sure over og så er vi tendentiøse, mens de, der ikke sætter spørgsmål ved deres grundantagelse, liberalismen, er objektive forskere.

Christoph - venstreorienteret, men dog kun halv sociolog

@matthias

Jeg sagde ikke, at Durkheim var liberalist, men liberal.

Vedr. Giddens så er han direkte arvtager til en engelsk socialliberal tradition fra Hobhouse over Ginsberg til Marshall. Blair har vist også vist mere af sine liberalistiske side end sin kommunitære.

Tilbage til sociologi og liberalisme. Jeg tror ikke helt jeg forstår problemet: Leder i efter liberale og/eller liberalistiske sociologer?

Hvad forstås ved liberalisme? Etisk liberalisme eller økonomisk liberalisme?

Og jo, alle liberalister uanset indbyrdes modsætninger deler en række grundantagelser og det samme gælder marxisterne. Faktisk er marxismen blot en spejling af liberalismen, der har samme mål: den totale frisættelse af alle individer.

Afslutningsvis - og så får i fred for mig: hvad er sociologi? hvem er sociologer? Er John Locke sociolog? Er Montesquieu? HVorfor/hvorfor ikke?

En del sociologer lider af mangel på forståelse for sociologien som videnskab: tro mig, hvis man læser Ibh kaldun, Montesquieu eller Hobbes så ligger der meget sociologi gemt her.

Og nej, hverken Hobbes, Locke eller Montesquieu var sociologer (lidt i tvivl om M. - det går mange år tilbage, siden jeg læste ham sidst). De arbejdede ikke med hverken 1) empiri/verden udenfor vinduerne eller 2) et begreb om det socialt indlejrede individ eller socialisering (igen af det jeg har læst, eller i hvert fald et meget lidt brugbart begrebsapparat om dette) eller en teori om sociale systemer/institutioner...

@Mattias:

Jeg synes diskussionen står lidt stille. Ligeså mange argumenter, du kan line op på den liberalistiske del af økonomiens totale forklaringskraft, ligeså hurtigt kan en stor del af disse pilles ned igen af fx økonomisk sociologi. Hermed ikke sagt, at en teori om formålsrationel økonomisk handlen ikke kan forklare dele af folks adfærd (jf: Weber eller Marx). Men da den ikke er hele sandheden ville det være ret fjollet at indrette samfundet efter denne antagelse (derfor sociologien som liberalismekritik).

Hvis du skal inspirere mig med liberalistisk forankret sociologi kunne det måske være en fordel at starte med en case, hvor du viser, hvorfor det er, forklaringskraften er så stor. Indtil da kan jeg ligeså godt diskutere teorier med de kristne, de dogmatiske marxister eller asa-troende.

ad 1) skyldes nok min uvidenhed, men diskussioner af de håbløse grundantagelser, som man fx præsenteres for gennem CEPOS er ikke kommet ud til mig. Om selvom disse er diskuteret har det tydeligvis ikke haft en positiv virkning (her måske en implicit kritik af habermas, dialog mellem reliøse er ikke skabende det bedre arguments tvangsløse tvang). En liberalist som Martin Ågerup arbejder i hvert fald med grundantagelser som skyklapper, der fuldstændig fjerner muligheden for at se andet end et liberalistisk perspektiv.

ad 2) det rationelt nyttemaksimerende individ (dette begrebs forklaringsraft kan jeg ikke se, oplys mig, hvis det findes).

ad 3) Smith ved jeg ikke meget om, andet at hans holdning til statens rolle er væsentligt mere positivt end Anders Fogh Rasmussens (både minimalstat og magtliderlige Anders). Pareto må du gerne vise, hvorfor er relevant for mig. Tocqueville er da meget sjov, men specielt oplysende eller konsistente er hans analyser nu ikke (men vi ved nu, at de delegerede i repræssentaternes hus lugtede fælt, tak Tocqueville!), måske derfor er han lidt opvarming til sociologien før Marx, weber og Durkheim.

ad 4) Igen kan man sagtens finde elementer af rationel handlen i menneskers praksis. Men kig igen på både traditionel og økonomisk sociologi og du vil se mange andre forklaringsmodeller om hvordan praksis er struktureret. Hvis du siger, at kriminalitet alene bygger på en nytte kalkyle, hvor straf afskrækker (og evt. fordi dette er en så utroligt dårligt forklaring krydrer med lidt ufuldstændig information (uden forklaring på dennes årsag)), så vil jeg gerne se en kilde (thi jeg skriver på projekt om kriminelogi og jeg skal gerne kigge på denne tese i forbindelse med studiet af faktiske mennesker). Kernen er, at hvis alt forklares med en bestemt type rationalitet indfanges verden sjælent godt (dog ok, når alle aktører har gået i på uni/buisnessschool i 5 år for at lære at være rationelle og alle institutioner slår ikke rationlle i hovedet).

ad 5) Jeg kender udemærket forskel på Hobbes og Locke. Hvis jeg udelod Lockes sociale indlejring er det fordi, at man efter at have læst sociologi ikke rigtigt kan se lockes sociale indlejringsbegreb, fordi det er svagt og uden forklaringskraft (i relation til fx Durkheims). Når det er sagt vil jeg faktisk sige, at Hobbes er væsentligt mere inspirenrende for en sociolog, fordi han er godt blik for voldsmagten (men ikke socialiseringen). Derimod er Lockes (selv om han er mere sympatisk er Hobbes på mange punkter) forklaring på fx kriminalitet og kontraktforhold noget af det, der skriger allermest til himlen (har kun læst dele af lockes statsteori, så hvis han modsiger sig selv senere, kan jeg ikke tage højde for det - dog var statsteorien ikke ligefrem fordrende for mere læsning - igen holder jeg ikke nok af at spilde tiden (som man ellers skulle tro, hvis man læste denne tråd - igen inkonsistent rationalitet ;-))

Christoph

@ Christoph,

Det var dog en bemærkelsesværdigt sølle og samtidig arrogant argumentation du leverer her.

1) For det første: jeg har ikke plæderet for nogen ”liberalistisk forankret sociologi.” Vi diskuterer om hvorfor der ikke er nogle sociologer der er liberalister og hvorfor det mon er sådan. Samfundsvidenskaberne er base disciplines for politiske filosofier; sjældent omvendt.

2) Hvis du ikke ”kan se” ”forklaringskraften” af ”det rationelt nyttemaksimerende individ” så er det samme som at sige at du ikke kan se ”forklaringskraften” af økonomisk teori. Her lades alt håb vist ude.

3) Når jeg presser dig på hvad du egentlig mener med ”håbløse forudsætninger,” så er det bedste du kan komme op med Martin Ågerup!!!! Det svarer til at jeg ville tage en tilfældig sociolog i Tåstrup Kommune som sandhedsvidne om karakteren af Giddens’ arbejde.

4) Hvis du nu havde brugt ca. 5-10 minutter på at surfe lidt på nettet, ville du hurtigt kunne se, at spørgsmålet om ”forudsætninger” måske slet ikke er så afgørende som du tror. Nogle liberalister, fx Murray Rothbard, har været ultra-rationalister mht. hvad de har antaget om folks kognition. Nogle har været det stik modsatte, ikke mindst Hayek, som aldrig blev træt af at understrege vores ekstremt begrænsede erkendelse. Nogle (de færreste) har set folk som konstant motiverede af Adam Smith’s ”propensity to truck, barter and exchange,” andre har set folk som motiverede af alle mulige ting netop i erkendelse af at ”human flourishing” er noget individuelt. Nogle (de færreste) har betonet egoisme, andre har set det som helt inessentielt i en argumentation for liberalisme. Nogle har betonet rettigheder, andre har betonet outcomes. Etc. Diversiteten er med andre ord meget stor. Der er endda liberale teoretikere der er meget tæt på sociologiske positioner. Når Hayek fx betoner vores indlejrethed i kun imperfekt-erkendte regelsæt og understreger den tavse fond af viden der giver os handlingsdispositioner lyder han som en hel Bourdieu (bare uendelig meget dybere).

5) Bundlinien er: Frihed kan hævdes som overordnet ideal og som ledetråd for samfundets indretning på basis af en lang række forskellige antagelser om menneskelig kognition og motivation. At tro at man som liberalist på en eller måde er kommittet til et postulat om egoisme (er det du mener?) som både deskriptivt akkurat og normativt ønskværdigt er vrøvl. (Hvilket Ågerup i øvrigt er fuldstændig klar over; læs hans kronik i JP for et par uger siden). Det kan gøre lykke i gymnasiets samfundsfag, men en studerende på en samfundsvidenskabelig uddannelse bør være kommet lidt længere.

@ matthias

kan du ikke forklare (for jeg er faktisk oprigtigt nysgerrig) de her økonomiske teoretikeres præmisser og tanker. Herunder især Hayek fordi han altid nævnes som "den man skal læse for at forstå hvad det hele i virkeligheden (for så vidt en sådan findes ;-)

Jeg mener, det ville unægteligt klæde diskussionen om vi kunne få lidt indsigt i det, der ligger til grund for din arugumentation så vi ikke bare sidder og bruger tænkningens store navne til at påberåbe os en autoritet, der får det, vi selv brænder inde med, til at tage sig mere plausibelt ud...?

Lancer fx Hayeks - for ingen her kender den er jeg ret sikker på - teoretiske argumentation skridt for skridt og lad os se, om vi kunne blive klogere på en liberalistisk position, der måske(?) ikke lider under de problemer som fremgår rundt omkring i denne tråd - så er sandsynligheden for at der kommer en frugtbar diskussion i hvertfald så meget desto større som jeg ser det....

vh Lars

Jeg undrer mig en del over hvor matthias og / eller Nicolai blev af, men mit bedste gæt (når nu de ikke selv kommer med noget) må vel være, at de har lagt paraderne og umiddelbart godtaget kritikken af liberalismen som kommer frem i denne tråd?

allervenligst, Lars