Neoliberalisme
Er der nogen kan kan fortælle mig hvad neoliberalisme er?
Udover at være den moderne sociologis prygelknabe #1 så er det i meget grove træk en ideologisk retning, der siden 1960`erne og 1970`erne har præget den vestlige verden (i den grad også Danmark). Grundlæggende handler det om, at statens rolle i samfundet skal minimeres (hvor meget afhænger af hvem du spørger...) således at frie individer på markedet kan indgå kontrakter med hinanden (heraf også det evlkendte udtryk "enhver er sin egen (u)lykkes smed")...
Skriv bare igen, hvis der er noget, du ikke forstår..
vh
Lars
Skriv bare igen, hvis der er noget, du ikke forstår..
vh
Lars
Hej
Grundlæggende er der ikke forskel på liberalisme og neoliberalisme. Men nl. er kendetegnet ved, at være en radikalisering af liberalismens foreskrifter: Individets frihed, ejendomsrettens ukrænkelighed, markedskræfternes frie udfoldelse og statens begrænsning.
Som Lars skriver, er nl. ikke just sociologisk beundret. Det skyldes for mig at se, at nl. afviser det mest grundlæggende i sociologien: At individet er socialt indlejret.
Mvh. Nilse
Grundlæggende er der ikke forskel på liberalisme og neoliberalisme. Men nl. er kendetegnet ved, at være en radikalisering af liberalismens foreskrifter: Individets frihed, ejendomsrettens ukrænkelighed, markedskræfternes frie udfoldelse og statens begrænsning.
Som Lars skriver, er nl. ikke just sociologisk beundret. Det skyldes for mig at se, at nl. afviser det mest grundlæggende i sociologien: At individet er socialt indlejret.
Mvh. Nilse
lige en tilføjelse til nilse... nilse nævner 4 punkter, og det er for så vidt også rigtigt, men pointen hos neoliberalisterne er at individets frihed sikres i de tre efterfølgende punkter, altså ejendomsrettens ukrænkelighed, markedskræfternes frie udfoldelse og statens begrænsning.
I øvrigt kan hjemmesiden liberator.dk anbefales til en videre uddybning af hvad neoliberalisme er, tror det er en neoliberal ungdomsbevægelse, men de er ret reflekterede over deres neoliberalistiske ideologi ;-) Og de er i aller højeste grad utilfreds med Foghs `socialdemokratiske politik`, så vidt jeg husker...
mvh
Laust
I øvrigt kan hjemmesiden liberator.dk anbefales til en videre uddybning af hvad neoliberalisme er, tror det er en neoliberal ungdomsbevægelse, men de er ret reflekterede over deres neoliberalistiske ideologi ;-) Og de er i aller højeste grad utilfreds med Foghs `socialdemokratiske politik`, så vidt jeg husker...
mvh
Laust
Jeg takker mange gange for de fine svar...!
ncw:
Nu er jeg ikke _helt_ sikker på hvad det præcist betyder at individer er "socialt indlejrede," men jeg synes at du for eksempel skulle læse Friedrich Hayeks trilogi, _Law, Legislation, and Liberty_ for et markant argument for at individer nok i høj grad er "socialt indlejrede" og at man sagtens kan forene dette med en klassisk-liberal position.
Nu er jeg ikke _helt_ sikker på hvad det præcist betyder at individer er "socialt indlejrede," men jeg synes at du for eksempel skulle læse Friedrich Hayeks trilogi, _Law, Legislation, and Liberty_ for et markant argument for at individer nok i høj grad er "socialt indlejrede" og at man sagtens kan forene dette med en klassisk-liberal position.
Hej
Begrebet neoliberalisme tilfører i mine øjne ikke den klassiske liberalisme noget nyt, og er således et tomt begreb, der dækker over en værdiladet klassificiering, som f.eks. tillader marxistiske teoretikere som Bourdieu at tale om det han ikke kan lide, og dække sin kritik i selve begrebsliggørelsen af det han hævder at skildre.
Oprindeligt kender jeg kun præfixet "Neo" fra neo-fascisme og neo-nazisme, men de sidste år er såvel neo-liberalisme som neo-konservatisme blevet populære begreber, gerne med totalt overlappende betydninger. Kært barn har jo mange navne.
Sjovt nok har jeg ikke hørt om neo-socialisme eller neo-kommunisme. Men det er vel en anden snak.
Hvad angår påstanden om at liberalisme - som er den korrekte definition på ideologien jeg vil henstille til at bruge - skulle negere sociologiens væsen, er dette en farlig og forkert konklusion.
For det første er den farlig fordi den umuliggør at sociologi kan være et pluralistisk fag.
Hvis man kun kan være venstreorienteret for at bedrive sociologisk forskning, som nogle studerende har en tendens til at tro, mister sociologien også enhver videnskabelig anseelse og den sociologiske forskning enhver værdi. Det ønsker jeg ikke for mit fag.
Dernæst er konklusionen direkte forkert. Liberalisme er ligeså foreneligt med sociologisk forskning som socialisme, marxisme, konservatisme osv. Det kan være at de metodiske og teoretiske tilgange kommer til at afvige stærkt men det er jo i forvejen kendetegnende for sociologien, at der hersker uenighed om selv de mest elementære grundbegreber.
Det er korrekt at sociologien beskæftiger sig med sociale processer og sociale indlejringer. Men derfra og til at kræve politisk patent på faget vidner om to ting: For det første en eklatant mangel på viden om hvad liberalisme er for en størrelse. For det andet en total mangel på viden om hvad sociologi som fag rummer og ikke mindst bør rumme, for at gøre sig gældende på den samfundsvidenskabelige scene.
Iøvrigt fornuftigt af Nicolai at anbefale Hayek. Han er relevant - også for en sociolog.
Mvh
David Pontoppidan
Stud.scient.soc.
Begrebet neoliberalisme tilfører i mine øjne ikke den klassiske liberalisme noget nyt, og er således et tomt begreb, der dækker over en værdiladet klassificiering, som f.eks. tillader marxistiske teoretikere som Bourdieu at tale om det han ikke kan lide, og dække sin kritik i selve begrebsliggørelsen af det han hævder at skildre.
Oprindeligt kender jeg kun præfixet "Neo" fra neo-fascisme og neo-nazisme, men de sidste år er såvel neo-liberalisme som neo-konservatisme blevet populære begreber, gerne med totalt overlappende betydninger. Kært barn har jo mange navne.
Sjovt nok har jeg ikke hørt om neo-socialisme eller neo-kommunisme. Men det er vel en anden snak.
Hvad angår påstanden om at liberalisme - som er den korrekte definition på ideologien jeg vil henstille til at bruge - skulle negere sociologiens væsen, er dette en farlig og forkert konklusion.
For det første er den farlig fordi den umuliggør at sociologi kan være et pluralistisk fag.
Hvis man kun kan være venstreorienteret for at bedrive sociologisk forskning, som nogle studerende har en tendens til at tro, mister sociologien også enhver videnskabelig anseelse og den sociologiske forskning enhver værdi. Det ønsker jeg ikke for mit fag.
Dernæst er konklusionen direkte forkert. Liberalisme er ligeså foreneligt med sociologisk forskning som socialisme, marxisme, konservatisme osv. Det kan være at de metodiske og teoretiske tilgange kommer til at afvige stærkt men det er jo i forvejen kendetegnende for sociologien, at der hersker uenighed om selv de mest elementære grundbegreber.
Det er korrekt at sociologien beskæftiger sig med sociale processer og sociale indlejringer. Men derfra og til at kræve politisk patent på faget vidner om to ting: For det første en eklatant mangel på viden om hvad liberalisme er for en størrelse. For det andet en total mangel på viden om hvad sociologi som fag rummer og ikke mindst bør rumme, for at gøre sig gældende på den samfundsvidenskabelige scene.
Iøvrigt fornuftigt af Nicolai at anbefale Hayek. Han er relevant - også for en sociolog.
Mvh
David Pontoppidan
Stud.scient.soc.
Først en rettelse:
Begrebet neomarxisme (der efter sigende kendetegner nogle til venstre for de radikale) er ret anvendt (jeg fandt 57.200 på google). Men jeg mener faktisk folk anvender det om sig selv.
Så en kommentar:
Problemet med liberalismen og sociologien kunne tænkes at være, at man i det meste sociologi ikke givet ret meget for nogle grundantagelser i den liberalistiske ideologi (ligesom meget sociologi er uforneligt med fx marxisme).
Man kunne have håbet på at neoliberalisme var en art klogere udgave af liberalismen med færre håbløse grundantagelser som måske endda havde en minimum af sammenhæng med den virkelige verden. Men nej: Det er blot en venden tilbage til det samme.
Så et citat (brugt føraf mig selv (beklager) og det er heller ikke ordret (igen: beklager!):
"Historien gentager sig selv. Først som tragedie, siden som parodi"
Karl Marx
For et spændende historisk perspektiv på liberalismens evne til at gentage tåbeligheder og for en - i det perspektiv - skræmmende mængde historiske paralleler til 30`erne kommer til slut en anbefaling:
"Ekstremernes Århundrede" Eric Hobsbawn
Christoph
Begrebet neomarxisme (der efter sigende kendetegner nogle til venstre for de radikale) er ret anvendt (jeg fandt 57.200 på google). Men jeg mener faktisk folk anvender det om sig selv.
Så en kommentar:
Problemet med liberalismen og sociologien kunne tænkes at være, at man i det meste sociologi ikke givet ret meget for nogle grundantagelser i den liberalistiske ideologi (ligesom meget sociologi er uforneligt med fx marxisme).
Man kunne have håbet på at neoliberalisme var en art klogere udgave af liberalismen med færre håbløse grundantagelser som måske endda havde en minimum af sammenhæng med den virkelige verden. Men nej: Det er blot en venden tilbage til det samme.
Så et citat (brugt føraf mig selv (beklager) og det er heller ikke ordret (igen: beklager!):
"Historien gentager sig selv. Først som tragedie, siden som parodi"
Karl Marx
For et spændende historisk perspektiv på liberalismens evne til at gentage tåbeligheder og for en - i det perspektiv - skræmmende mængde historiske paralleler til 30`erne kommer til slut en anbefaling:
"Ekstremernes Århundrede" Eric Hobsbawn
Christoph
Hej Christoph
Nu er jeg ikke ekspert udi sociologi - men hvilke grundantagelser er det, som strider fundementalt med liberalismen. Selvom man som liberal sætter individet i centrum, så siger man også at det lever sammen med andre individer - disse interaktioner burde man vel kunne arbejde med på et sociologisk plan.
Hvilke håbløse grundantagelser mener du liberalismen arbejder med? Jeg har ikke læst "Ekstremernes århundrede", men måske jeg kunne få dig til at komme med et par eksempler.
mvh
Anders K
Nu er jeg ikke ekspert udi sociologi - men hvilke grundantagelser er det, som strider fundementalt med liberalismen. Selvom man som liberal sætter individet i centrum, så siger man også at det lever sammen med andre individer - disse interaktioner burde man vel kunne arbejde med på et sociologisk plan.
Hvilke håbløse grundantagelser mener du liberalismen arbejder med? Jeg har ikke læst "Ekstremernes århundrede", men måske jeg kunne få dig til at komme med et par eksempler.
mvh
Anders K
"Nu er jeg ikke ekspert udi sociologi - men hvilke grundantagelser er det, som strider fundementalt med liberalismen"
Hvad med reificering af kollektive begreber (Luhmans systemer fx) og almindelig afvisning af metodeindividualisme?
Jeg kan ikke komme i tanke om én eneste moderne sociolog, der kan kaldes "liberalist".
Hvad med reificering af kollektive begreber (Luhmans systemer fx) og almindelig afvisning af metodeindividualisme?
Jeg kan ikke komme i tanke om én eneste moderne sociolog, der kan kaldes "liberalist".
Til Mathias: Hvad med Habermas, men ok han er måske mere filosof ;)
Til Christoph: Hobsbawn var det ikke ham, der lavede forordet/indledningen til den engelske (ny)oversættelse af Det Kommunistiske Manifest...
Mvh
Laust
Til Christoph: Hobsbawn var det ikke ham, der lavede forordet/indledningen til den engelske (ny)oversættelse af Det Kommunistiske Manifest...
Mvh
Laust
@Laust
Det kunne det meget vel være, manden er i hvert fald (efter min mening lidt dogmatisk, men dog reflekteret) marxistisk historiker. Lee og Newby som vi læste på almen brugte ham meget. Han har skrevet et mammut værk om hver af de 4 afgørende perioder fra fremvæksten af kapitalismen og til idag (eller til murens fald).
Christoph
Det kunne det meget vel være, manden er i hvert fald (efter min mening lidt dogmatisk, men dog reflekteret) marxistisk historiker. Lee og Newby som vi læste på almen brugte ham meget. Han har skrevet et mammut værk om hver af de 4 afgørende perioder fra fremvæksten af kapitalismen og til idag (eller til murens fald).
Christoph
Er der nogen af jer her på forummet der kan nævne en moderne sociolog der er liberalist??
Hej Matthias,
Ret grinern. I forhold til, at man efterhånden er støt på en del sociologer, så kan jeg ikke lige komme i tanke om noget. Jeg skulle til at sige Nozick og Rawls, men de er jo ikke sociologer. Så mit bedste bud er, og det er alle nok ikke enige med mig i, Niklas Luhmann. Sig til, hvis du vil have forklaret (så vil jeg prøve - det er blot et formodning, jeg har).
/Kristian
Ret grinern. I forhold til, at man efterhånden er støt på en del sociologer, så kan jeg ikke lige komme i tanke om noget. Jeg skulle til at sige Nozick og Rawls, men de er jo ikke sociologer. Så mit bedste bud er, og det er alle nok ikke enige med mig i, Niklas Luhmann. Sig til, hvis du vil have forklaret (så vil jeg prøve - det er blot et formodning, jeg har).
/Kristian
Hej
@ matthias
Jeg kender ikke nogle specifikke navne, men inden for rational action theory (RAT) kan man finde nogle meget liberalistiske tankegange (du kan evt. kigge lidt i følgende tråd, hvor RAT diskuteres: http://www.sociologiskforum.dk/forum.vis.asp?id=489&svar=26).
@ Kristian
Jeg er ikke enig med dig i, at Luhmann er liberalist! Men jeg vil da meget gerne høre, hvorfor du mener det (jf. evt. ift. de kriterier, der bringes på banen i denne tråd).
Mvh.
Nilse, nu træt => godnat
@ matthias
Jeg kender ikke nogle specifikke navne, men inden for rational action theory (RAT) kan man finde nogle meget liberalistiske tankegange (du kan evt. kigge lidt i følgende tråd, hvor RAT diskuteres: http://www.sociologiskforum.dk/forum.vis.asp?id=489&svar=26).
@ Kristian
Jeg er ikke enig med dig i, at Luhmann er liberalist! Men jeg vil da meget gerne høre, hvorfor du mener det (jf. evt. ift. de kriterier, der bringes på banen i denne tråd).
Mvh.
Nilse, nu træt => godnat
Hej Nils,
Puh - nu har jeg lige læst tråden hurtigt igennem, så jeg skal prøve at relatere følgende dertil.
Luhmann kan læses som liberalist, da han så at sige sætter mennesket "frit" - det er på ingen måde tynget af samfundet, thi det indgår ikke i samfundet. Om dette er særligt liberalistisk er et godt spørgsmål, såfremt at liberalisme defineres ved "Individets frihed, ejendomsrettens ukrænkelighed, markedskræfternes frie udfoldelse og statens begrænsning" mv.. Som sagt er det blot en formodning, men jeg kan desværre ikke underbygge den - men jeg ved, at der er læsninger af Luhmann som "liberal tænker". Jeg må vende tilbage, hvis jeg (nogensinde) finder ud af det ;)
Og så lige en anden ting - efter jeg har gennemlæst tråden:
I det hele taget mener jeg, at det er vigtigt at skelne mellem liberalisme, og for den sags skyld konservatisme, som en politiske ideologi og en idéfilosofisk strømning. Den liberalistiske menneskeopfattelse er jo ikke kun et politisk spørgsmål (det afhænger dog af, hvordan man forstår politik), men også en særlig filosofisk antropologi, der netop betoner individets autonomi, hvorfor de ryger lukt ind i en subjektfilosofisk tankegang (med et ofte "rationelt" jeg). Heroverfor er den konservative filosofiske antropologi, der netop ser på individets "embeddedness" - fx ses det i Heideggers idé om rummets ko-eksistens. Dette er altså to helt fundamentale grundfigurer, både når det kommer til sociologi og politik (og anden samfundsmæssig tænkning i det hele taget). Socialisme er i forlængelse heaf interessant, da den på en eller anden måde har et transformativt aspekt i forhold til den konservative figur (men meget socialisme har jo konservative grundfigurer). Socialisme har da på den måde også haft sin (kæmpe) indflydelse i sociologien/filosofien et utal af marxistiske læsninger. Nå, nu blev det lidt kogt - men min pointe er, at "liberalisme" ikke kan reduceres til en politisk ideologi - det er et fundamentalt menneskesyn der er på spil, og som så at sige kredser om både politik og filosofi (og hverdagsliv og sociologi og...).
Mvh. Kristian
Puh - nu har jeg lige læst tråden hurtigt igennem, så jeg skal prøve at relatere følgende dertil.
Luhmann kan læses som liberalist, da han så at sige sætter mennesket "frit" - det er på ingen måde tynget af samfundet, thi det indgår ikke i samfundet. Om dette er særligt liberalistisk er et godt spørgsmål, såfremt at liberalisme defineres ved "Individets frihed, ejendomsrettens ukrænkelighed, markedskræfternes frie udfoldelse og statens begrænsning" mv.. Som sagt er det blot en formodning, men jeg kan desværre ikke underbygge den - men jeg ved, at der er læsninger af Luhmann som "liberal tænker". Jeg må vende tilbage, hvis jeg (nogensinde) finder ud af det ;)
Og så lige en anden ting - efter jeg har gennemlæst tråden:
I det hele taget mener jeg, at det er vigtigt at skelne mellem liberalisme, og for den sags skyld konservatisme, som en politiske ideologi og en idéfilosofisk strømning. Den liberalistiske menneskeopfattelse er jo ikke kun et politisk spørgsmål (det afhænger dog af, hvordan man forstår politik), men også en særlig filosofisk antropologi, der netop betoner individets autonomi, hvorfor de ryger lukt ind i en subjektfilosofisk tankegang (med et ofte "rationelt" jeg). Heroverfor er den konservative filosofiske antropologi, der netop ser på individets "embeddedness" - fx ses det i Heideggers idé om rummets ko-eksistens. Dette er altså to helt fundamentale grundfigurer, både når det kommer til sociologi og politik (og anden samfundsmæssig tænkning i det hele taget). Socialisme er i forlængelse heaf interessant, da den på en eller anden måde har et transformativt aspekt i forhold til den konservative figur (men meget socialisme har jo konservative grundfigurer). Socialisme har da på den måde også haft sin (kæmpe) indflydelse i sociologien/filosofien et utal af marxistiske læsninger. Nå, nu blev det lidt kogt - men min pointe er, at "liberalisme" ikke kan reduceres til en politisk ideologi - det er et fundamentalt menneskesyn der er på spil, og som så at sige kredser om både politik og filosofi (og hverdagsliv og sociologi og...).
Mvh. Kristian
@Kristian
Hvordan kan Luhmann dog læses som liberalist????? I en tidligere bemærkning i _denne tråd_ gav jeg ham som et kerneeksempel på en sociolog, der på grund af sin extreme metodekollektivisme må være helt på kant med al liberalisme. (Liberalisme implicerer for mig at se ontologisk individualisme og politisk individualisme, og jeg kan ikke forestille mig en liberalistisk samfundsvidenskabsmand der ikke også er metodologisk individualist).
@ncw
Hvad er det for "liberalistiske tankegange" man kan finde indenfor RAT????? RAT er da bare en måde at modellere mikro-makro og makro-mikro-links på.
Helt ærligt, synes I ikke at I har et problem ved at tilhøre et fag/disciplin, hvor ALLE de moderne udøvere I kan komme tanke om er venstreorienterede? (Jeg tror så ikke James Coleman var rød, men han er så desværre død). Tyder det ikke på at et vist bias er bygget ind i Jeres fag? Er det ikke problematisk? Er det ikke u-pluralistisk? Måske endda "udemokratisk"? U-PC? Sociologer håner tit økonomer for at være liberalistiske, men realiteten er vist at der er meget mere politisk diversitet blandt økonomer end blandt sociologer.
Hvordan kan Luhmann dog læses som liberalist????? I en tidligere bemærkning i _denne tråd_ gav jeg ham som et kerneeksempel på en sociolog, der på grund af sin extreme metodekollektivisme må være helt på kant med al liberalisme. (Liberalisme implicerer for mig at se ontologisk individualisme og politisk individualisme, og jeg kan ikke forestille mig en liberalistisk samfundsvidenskabsmand der ikke også er metodologisk individualist).
@ncw
Hvad er det for "liberalistiske tankegange" man kan finde indenfor RAT????? RAT er da bare en måde at modellere mikro-makro og makro-mikro-links på.
Helt ærligt, synes I ikke at I har et problem ved at tilhøre et fag/disciplin, hvor ALLE de moderne udøvere I kan komme tanke om er venstreorienterede? (Jeg tror så ikke James Coleman var rød, men han er så desværre død). Tyder det ikke på at et vist bias er bygget ind i Jeres fag? Er det ikke problematisk? Er det ikke u-pluralistisk? Måske endda "udemokratisk"? U-PC? Sociologer håner tit økonomer for at være liberalistiske, men realiteten er vist at der er meget mere politisk diversitet blandt økonomer end blandt sociologer.
I en vis forstand kan man sige, at Durkheim var stærkt liberal - om end ikke liberalist i betydningen freemarketeer - og alligevel metodologisk kollektivist
Jon Elster - den norske marxist - og forankret i sociologien og den politiske sociologi - er metodologisk individualist og politisk set vel at betragte som vesntreorienteret.
Jeg tror faktisk Coleman var udpræget venstre-demokrat - trods sin forankring i rational choice.
Og til sociologiens konservative eller progressive arv: hvis man bevæger sig ned under Bauman, Bourdieu etc. findes et stort lag af sociologer, der er konservative, fx. den fremtrædende svenske sociolog Zetterberg.
faktisk kunne man sagtens hævde, at Giddens tilhører centrum-højre, da han er stærk socialliberal - og det samme er vel Habermas.
Afslutningsvis: Der er nødvendigvis ingen korrelation mellem politisk position og socialteoretisk position - i hvert fald ikke metodologisk individualisme-kollektivisme.
Jon Elster - den norske marxist - og forankret i sociologien og den politiske sociologi - er metodologisk individualist og politisk set vel at betragte som vesntreorienteret.
Jeg tror faktisk Coleman var udpræget venstre-demokrat - trods sin forankring i rational choice.
Og til sociologiens konservative eller progressive arv: hvis man bevæger sig ned under Bauman, Bourdieu etc. findes et stort lag af sociologer, der er konservative, fx. den fremtrædende svenske sociolog Zetterberg.
faktisk kunne man sagtens hævde, at Giddens tilhører centrum-højre, da han er stærk socialliberal - og det samme er vel Habermas.
Afslutningsvis: Der er nødvendigvis ingen korrelation mellem politisk position og socialteoretisk position - i hvert fald ikke metodologisk individualisme-kollektivisme.
@Mattias:
Nej, det er ikke et problem, hvis alle sociologer var venstreorientrede (hvad de ikke er). Problemet er, hvis de alle sammen forfægter den samme ideologi og er enige (hvad de ikke er/gør). Dog har ret i, at sociologien ofte er en liberalisme kritik (et stort tema på klassisk og nyere sociologisk teori på KU - det sidste store kernefag) - altså med fokus på det konkret hsitoriske "liberalistiske" samfunds skyggesider. Jeg ville mene, det var en smulle boende-i-elfenbenstårnet hvis vi faktisk kritiserede liberalismen som ideologi, da den - som nævnt før, rent ud sagt - skriger til himlen i sin håbløshed, både som ideologi og endnu være som udgangspunkt for en samfundsbeskrivelse (læs: hardcore utilitarisme og RCT).
Meget af sociologiens historie (husk denne er ikke entydig: vi taler ikke om en enhedsvidensskab med fast paradigme) består i at vise liberalismens problemer. Det kan nogen liberalister bliver sure over og så er vi tendentiøse, mens de, der ikke sætter spørgsmål ved deres grundantagelse, liberalismen, er objektive forskere.
Christoph - venstreorienteret, men dog kun halv sociolog
Nej, det er ikke et problem, hvis alle sociologer var venstreorientrede (hvad de ikke er). Problemet er, hvis de alle sammen forfægter den samme ideologi og er enige (hvad de ikke er/gør). Dog har ret i, at sociologien ofte er en liberalisme kritik (et stort tema på klassisk og nyere sociologisk teori på KU - det sidste store kernefag) - altså med fokus på det konkret hsitoriske "liberalistiske" samfunds skyggesider. Jeg ville mene, det var en smulle boende-i-elfenbenstårnet hvis vi faktisk kritiserede liberalismen som ideologi, da den - som nævnt før, rent ud sagt - skriger til himlen i sin håbløshed, både som ideologi og endnu være som udgangspunkt for en samfundsbeskrivelse (læs: hardcore utilitarisme og RCT).
Meget af sociologiens historie (husk denne er ikke entydig: vi taler ikke om en enhedsvidensskab med fast paradigme) består i at vise liberalismens problemer. Det kan nogen liberalister bliver sure over og så er vi tendentiøse, mens de, der ikke sætter spørgsmål ved deres grundantagelse, liberalismen, er objektive forskere.
Christoph - venstreorienteret, men dog kun halv sociolog
@soclbk,
1) Rigtigt, Elster er selvfølgelig metodeindividualist. Og hvad så? Vi taler om hvorvidt der er nogle sociologer der er liberalister. Ditto for Coleman.
2) Giddens "tilhøjrer centrum-højre." OK, hvis Blairsk touchy-feely socialisme er "centrum-højre," så OK.
3) Durkheim "stærkt liberal"?? Om noget plejer man da at rubricere ham som "konservativ." Liberalist kan han aldrig blive.
Indrømmet: Der er ikke nogen NØDVENDIG sammenhæng mellem politisk position of MI/MK -- "mønsterbrydere" eksisterer -- men der er altså en korrelation der ligger ret så tæt på 1.
@CHellersgaard,
OK, det du siger er essentielt, at sociologer åbenbart kan være alt andet end liberalister. Men det er da også i sig selv bizart at en videnskabelighed på forhånd uddefinerer en bestemt ideologi. Og det er patetisk/fattigt at en stor del af denne "videnskabelighed" er "liberalisme kritik". Men det afspejler vel et eller sted sociologiens store gæld til marxismens fundamentalt destruktive projekt.
Med nogle ganske få konservative outliers som undtagelse (Durkheim, Pareto...) er det da også et faktum at stort set alle sociologiske tænkere har været enten blegrøde eller højrøde.
Iøvrigt: Det er altså en meget, meget mystisk opfattelse du har af liberalisme og liberal debat. Hvis der er nogle der i DEN grad sætter "spørgsmålstegn ved deres grundantagelser" er det liberalister. Prøv at læs et tidsskrift som Journal of Libertarian Studies eller Critical Review. Der er adskillige, indbyrdes krigende liberalistiske opfattelser, fx anarko-kapitalisme, Buchanansk kontraktarianisme, Hayekiansk evolutionisme, Randiansk objektivisme, etc etc etc. Og mange af dem er faktisk rigtig gode til at diskutere "grundantagelser" (ikke bare de andres, men også egne). Mange af de ledende bidragydere er også fagfilosoffer og økonomer i nobelklassen, så det er ikke så underligt. Men de er åbenbart -- i modsætning til CHellersgaard -- ikke klar over at "håbløsheden skriger til himlen" ;-)
1) Rigtigt, Elster er selvfølgelig metodeindividualist. Og hvad så? Vi taler om hvorvidt der er nogle sociologer der er liberalister. Ditto for Coleman.
2) Giddens "tilhøjrer centrum-højre." OK, hvis Blairsk touchy-feely socialisme er "centrum-højre," så OK.
3) Durkheim "stærkt liberal"?? Om noget plejer man da at rubricere ham som "konservativ." Liberalist kan han aldrig blive.
Indrømmet: Der er ikke nogen NØDVENDIG sammenhæng mellem politisk position of MI/MK -- "mønsterbrydere" eksisterer -- men der er altså en korrelation der ligger ret så tæt på 1.
@CHellersgaard,
OK, det du siger er essentielt, at sociologer åbenbart kan være alt andet end liberalister. Men det er da også i sig selv bizart at en videnskabelighed på forhånd uddefinerer en bestemt ideologi. Og det er patetisk/fattigt at en stor del af denne "videnskabelighed" er "liberalisme kritik". Men det afspejler vel et eller sted sociologiens store gæld til marxismens fundamentalt destruktive projekt.
Med nogle ganske få konservative outliers som undtagelse (Durkheim, Pareto...) er det da også et faktum at stort set alle sociologiske tænkere har været enten blegrøde eller højrøde.
Iøvrigt: Det er altså en meget, meget mystisk opfattelse du har af liberalisme og liberal debat. Hvis der er nogle der i DEN grad sætter "spørgsmålstegn ved deres grundantagelser" er det liberalister. Prøv at læs et tidsskrift som Journal of Libertarian Studies eller Critical Review. Der er adskillige, indbyrdes krigende liberalistiske opfattelser, fx anarko-kapitalisme, Buchanansk kontraktarianisme, Hayekiansk evolutionisme, Randiansk objektivisme, etc etc etc. Og mange af dem er faktisk rigtig gode til at diskutere "grundantagelser" (ikke bare de andres, men også egne). Mange af de ledende bidragydere er også fagfilosoffer og økonomer i nobelklassen, så det er ikke så underligt. Men de er åbenbart -- i modsætning til CHellersgaard -- ikke klar over at "håbløsheden skriger til himlen" ;-)
@matthias
Jeg sagde ikke, at Durkheim var liberalist, men liberal.
Vedr. Giddens så er han direkte arvtager til en engelsk socialliberal tradition fra Hobhouse over Ginsberg til Marshall. Blair har vist også vist mere af sine liberalistiske side end sin kommunitære.
Tilbage til sociologi og liberalisme. Jeg tror ikke helt jeg forstår problemet: Leder i efter liberale og/eller liberalistiske sociologer?
Hvad forstås ved liberalisme? Etisk liberalisme eller økonomisk liberalisme?
Og jo, alle liberalister uanset indbyrdes modsætninger deler en række grundantagelser og det samme gælder marxisterne. Faktisk er marxismen blot en spejling af liberalismen, der har samme mål: den totale frisættelse af alle individer.
Afslutningsvis - og så får i fred for mig: hvad er sociologi? hvem er sociologer? Er John Locke sociolog? Er Montesquieu? HVorfor/hvorfor ikke?
En del sociologer lider af mangel på forståelse for sociologien som videnskab: tro mig, hvis man læser Ibh kaldun, Montesquieu eller Hobbes så ligger der meget sociologi gemt her.
Jeg sagde ikke, at Durkheim var liberalist, men liberal.
Vedr. Giddens så er han direkte arvtager til en engelsk socialliberal tradition fra Hobhouse over Ginsberg til Marshall. Blair har vist også vist mere af sine liberalistiske side end sin kommunitære.
Tilbage til sociologi og liberalisme. Jeg tror ikke helt jeg forstår problemet: Leder i efter liberale og/eller liberalistiske sociologer?
Hvad forstås ved liberalisme? Etisk liberalisme eller økonomisk liberalisme?
Og jo, alle liberalister uanset indbyrdes modsætninger deler en række grundantagelser og det samme gælder marxisterne. Faktisk er marxismen blot en spejling af liberalismen, der har samme mål: den totale frisættelse af alle individer.
Afslutningsvis - og så får i fred for mig: hvad er sociologi? hvem er sociologer? Er John Locke sociolog? Er Montesquieu? HVorfor/hvorfor ikke?
En del sociologer lider af mangel på forståelse for sociologien som videnskab: tro mig, hvis man læser Ibh kaldun, Montesquieu eller Hobbes så ligger der meget sociologi gemt her.
@Mattias:
For det første er det jo centralt, at man ikke kan tale om en form for videnskabelighed i sociologi. Den er stadig præget af positionelle kampe. Her har liberalisterne bare tabt af den simple grund, at deres argumenter, jf: Habermas, er til at lukke op og skide i, for nu at sige det på godt dansk.
Hvis vi bliver i Habermas` tankeverden (han har dog, beklager meget, ingen nobelpriser på sin kappe - kunne det skyldes at der ingen sådanne findes for sociologer?) kan man fakisk se problemet med liberalismen i en videnskabelig diskurs. De stærkt liberale er ligeså umulige at diskutere med som religiøse fundamentalister eller dogmatiske kapitallogikere, fordi de i enhver diskussion (jeg er stødt på) henviser til deres hellige bog af forhåndsantagelser, der bygger på en fuldstændig mangel på sociologisk empiri. Du foreslår, at vi alle bruger en bunke tid på at sætte os ind i liberalistiske positioner Hayek & co. - hvis man hører, hvad resultatet af disse diskussioner munder ud i, må jeg indrømme, at jeg lige så godt kunne læse eddaen med henblik på at forstå, hvorfor tordenvejr opstår (eller facistisk ideologi i forståelsen af samfundets sammenhængskraft). Kort sagt, jeg har sgu ikke tid til at sætte mig ind i positioner, der argumenterer så håbløst. Hvis man gerne vil producere borgerlig ideologi, så værsgo, men hvis der skal være sociologisk, så kræves der bare forklaringskraft og ikke ideologi.
I relation til liberalismen som dogmatisk religion ligger meget mere at tage fat på for sociologen. De forfærdelige forsøg på etableringen af "kommunitiske" samfund kom pga. magtbegær og dogmatik til at koste mange millioner mennesker livet. Problemet er, at den dogmatiske liberalisme - sat på spidsen - ikke er et hak bedre, dræbende tusinder af mennesker hver dag ved at retfærdiggøre laden stå til pga. sin tro på det frie markeds tusindårsrige.
Sagt på en anden måde har vi ikke tid til læse liberalismen som teori om samfundet, lige så lidt som vi har med biblen, koranen, platon, peter plys eller barbara cartland (selvom disse indslag, ligesom liberalismen, kan inspirere). Vi kan højst betragte liberalisme, som de gør med trosretninger på religionsvidenskab: "Vi ser på religion, som biologien ser på en frø" (Michael Rothstein). Igen er det så ærgeligt for liberalisten at langt de fleste sociologiske undersøgelser modbeviser de - derfor - håbløse grundantagelser i liberalismen.
Christoph
PS: Weber var i øvrigt på visse områder ret højreorienteret, dog mere i en national end i en liberal retning (han var engageret i det nationalliberale parti, hvor hans far - as I recall - var et ledende medlem)
For det første er det jo centralt, at man ikke kan tale om en form for videnskabelighed i sociologi. Den er stadig præget af positionelle kampe. Her har liberalisterne bare tabt af den simple grund, at deres argumenter, jf: Habermas, er til at lukke op og skide i, for nu at sige det på godt dansk.
Hvis vi bliver i Habermas` tankeverden (han har dog, beklager meget, ingen nobelpriser på sin kappe - kunne det skyldes at der ingen sådanne findes for sociologer?) kan man fakisk se problemet med liberalismen i en videnskabelig diskurs. De stærkt liberale er ligeså umulige at diskutere med som religiøse fundamentalister eller dogmatiske kapitallogikere, fordi de i enhver diskussion (jeg er stødt på) henviser til deres hellige bog af forhåndsantagelser, der bygger på en fuldstændig mangel på sociologisk empiri. Du foreslår, at vi alle bruger en bunke tid på at sætte os ind i liberalistiske positioner Hayek & co. - hvis man hører, hvad resultatet af disse diskussioner munder ud i, må jeg indrømme, at jeg lige så godt kunne læse eddaen med henblik på at forstå, hvorfor tordenvejr opstår (eller facistisk ideologi i forståelsen af samfundets sammenhængskraft). Kort sagt, jeg har sgu ikke tid til at sætte mig ind i positioner, der argumenterer så håbløst. Hvis man gerne vil producere borgerlig ideologi, så værsgo, men hvis der skal være sociologisk, så kræves der bare forklaringskraft og ikke ideologi.
I relation til liberalismen som dogmatisk religion ligger meget mere at tage fat på for sociologen. De forfærdelige forsøg på etableringen af "kommunitiske" samfund kom pga. magtbegær og dogmatik til at koste mange millioner mennesker livet. Problemet er, at den dogmatiske liberalisme - sat på spidsen - ikke er et hak bedre, dræbende tusinder af mennesker hver dag ved at retfærdiggøre laden stå til pga. sin tro på det frie markeds tusindårsrige.
Sagt på en anden måde har vi ikke tid til læse liberalismen som teori om samfundet, lige så lidt som vi har med biblen, koranen, platon, peter plys eller barbara cartland (selvom disse indslag, ligesom liberalismen, kan inspirere). Vi kan højst betragte liberalisme, som de gør med trosretninger på religionsvidenskab: "Vi ser på religion, som biologien ser på en frø" (Michael Rothstein). Igen er det så ærgeligt for liberalisten at langt de fleste sociologiske undersøgelser modbeviser de - derfor - håbløse grundantagelser i liberalismen.
Christoph
PS: Weber var i øvrigt på visse områder ret højreorienteret, dog mere i en national end i en liberal retning (han var engageret i det nationalliberale parti, hvor hans far - as I recall - var et ledende medlem)
Og nej, hverken Hobbes, Locke eller Montesquieu var sociologer (lidt i tvivl om M. - det går mange år tilbage, siden jeg læste ham sidst). De arbejdede ikke med hverken 1) empiri/verden udenfor vinduerne eller 2) et begreb om det socialt indlejrede individ eller socialisering (igen af det jeg har læst, eller i hvert fald et meget lidt brugbart begrebsapparat om dette) eller en teori om sociale systemer/institutioner...
@Christoph,
1. Forslaget om at sætte sig lidt mere (ikke "en bunke tid") ind i liberalistisk litteratur gik blot på din påstand om at der ikke sker diskussion af "grundantagelser" i liberal politisk teori/filosofi. Her har du muligvis givet dig, men nu er det så åbenbart det er galt med, uden at det dog fremgår hvad der er galt.
2. Kunne du fortælle lidt om karakteren af "deres hellige bog af forhåndsantagelser, der bygger på en fuldstændig mangel på sociologisk empiri"?
3. Gælder det også Adam Smith og andre filosoffer i den engelske/skotske oplysning? Hvad iøvrigt med liberalist og proto-sociolog Toqueville? Hvad med liberalist, super-økonom og sociolog Vilfredo Pareto? Er de også bare "håbløse" som du så seriøst argumenterer?
4. Du antyder at der ikke er "forklaringskraft" i liberalisme. Tjaaa. Mange liberalister mener jo at deres ideologi kan koges ned til god økonomisk teori, god økonomisk empiri, og nogle få simple normative udsagn (ofte utilitaristiske). Hvad med de fuldstændig robuste findings at økonomisk frihed booster økonomisk vækst? Hvad med de lige så robuste findings at straf virker afskrækkende på kriminelle? Eller at en stor velfærdsstat reducerer entreprenørskab? Er der iøvrigt ikke nogle af disse der tangerer det "sociologiske" (hvad det så måtte være?)? Går I ikke glip af nogle vigtige ting hvis I bare afviser at læse "liberalismen som en teori om samfundet"?
5. Det er i sammenhængen lidt pinligt at du ikke kender forskel på Locke og Hobbes -- når der nu _skal_ droppes navne. Netop "indlejringen" (hos Locke men ikke Hobbes) er jo den afgørende forskel.
1. Forslaget om at sætte sig lidt mere (ikke "en bunke tid") ind i liberalistisk litteratur gik blot på din påstand om at der ikke sker diskussion af "grundantagelser" i liberal politisk teori/filosofi. Her har du muligvis givet dig, men nu er det så åbenbart det er galt med, uden at det dog fremgår hvad der er galt.
2. Kunne du fortælle lidt om karakteren af "deres hellige bog af forhåndsantagelser, der bygger på en fuldstændig mangel på sociologisk empiri"?
3. Gælder det også Adam Smith og andre filosoffer i den engelske/skotske oplysning? Hvad iøvrigt med liberalist og proto-sociolog Toqueville? Hvad med liberalist, super-økonom og sociolog Vilfredo Pareto? Er de også bare "håbløse" som du så seriøst argumenterer?
4. Du antyder at der ikke er "forklaringskraft" i liberalisme. Tjaaa. Mange liberalister mener jo at deres ideologi kan koges ned til god økonomisk teori, god økonomisk empiri, og nogle få simple normative udsagn (ofte utilitaristiske). Hvad med de fuldstændig robuste findings at økonomisk frihed booster økonomisk vækst? Hvad med de lige så robuste findings at straf virker afskrækkende på kriminelle? Eller at en stor velfærdsstat reducerer entreprenørskab? Er der iøvrigt ikke nogle af disse der tangerer det "sociologiske" (hvad det så måtte være?)? Går I ikke glip af nogle vigtige ting hvis I bare afviser at læse "liberalismen som en teori om samfundet"?
5. Det er i sammenhængen lidt pinligt at du ikke kender forskel på Locke og Hobbes -- når der nu _skal_ droppes navne. Netop "indlejringen" (hos Locke men ikke Hobbes) er jo den afgørende forskel.
@Mattias:
Jeg synes diskussionen står lidt stille. Ligeså mange argumenter, du kan line op på den liberalistiske del af økonomiens totale forklaringskraft, ligeså hurtigt kan en stor del af disse pilles ned igen af fx økonomisk sociologi. Hermed ikke sagt, at en teori om formålsrationel økonomisk handlen ikke kan forklare dele af folks adfærd (jf: Weber eller Marx). Men da den ikke er hele sandheden ville det være ret fjollet at indrette samfundet efter denne antagelse (derfor sociologien som liberalismekritik).
Hvis du skal inspirere mig med liberalistisk forankret sociologi kunne det måske være en fordel at starte med en case, hvor du viser, hvorfor det er, forklaringskraften er så stor. Indtil da kan jeg ligeså godt diskutere teorier med de kristne, de dogmatiske marxister eller asa-troende.
ad 1) skyldes nok min uvidenhed, men diskussioner af de håbløse grundantagelser, som man fx præsenteres for gennem CEPOS er ikke kommet ud til mig. Om selvom disse er diskuteret har det tydeligvis ikke haft en positiv virkning (her måske en implicit kritik af habermas, dialog mellem reliøse er ikke skabende det bedre arguments tvangsløse tvang). En liberalist som Martin Ågerup arbejder i hvert fald med grundantagelser som skyklapper, der fuldstændig fjerner muligheden for at se andet end et liberalistisk perspektiv.
ad 2) det rationelt nyttemaksimerende individ (dette begrebs forklaringsraft kan jeg ikke se, oplys mig, hvis det findes).
ad 3) Smith ved jeg ikke meget om, andet at hans holdning til statens rolle er væsentligt mere positivt end Anders Fogh Rasmussens (både minimalstat og magtliderlige Anders). Pareto må du gerne vise, hvorfor er relevant for mig. Tocqueville er da meget sjov, men specielt oplysende eller konsistente er hans analyser nu ikke (men vi ved nu, at de delegerede i repræssentaternes hus lugtede fælt, tak Tocqueville!), måske derfor er han lidt opvarming til sociologien før Marx, weber og Durkheim.
ad 4) Igen kan man sagtens finde elementer af rationel handlen i menneskers praksis. Men kig igen på både traditionel og økonomisk sociologi og du vil se mange andre forklaringsmodeller om hvordan praksis er struktureret. Hvis du siger, at kriminalitet alene bygger på en nytte kalkyle, hvor straf afskrækker (og evt. fordi dette er en så utroligt dårligt forklaring krydrer med lidt ufuldstændig information (uden forklaring på dennes årsag)), så vil jeg gerne se en kilde (thi jeg skriver på projekt om kriminelogi og jeg skal gerne kigge på denne tese i forbindelse med studiet af faktiske mennesker). Kernen er, at hvis alt forklares med en bestemt type rationalitet indfanges verden sjælent godt (dog ok, når alle aktører har gået i på uni/buisnessschool i 5 år for at lære at være rationelle og alle institutioner slår ikke rationlle i hovedet).
ad 5) Jeg kender udemærket forskel på Hobbes og Locke. Hvis jeg udelod Lockes sociale indlejring er det fordi, at man efter at have læst sociologi ikke rigtigt kan se lockes sociale indlejringsbegreb, fordi det er svagt og uden forklaringskraft (i relation til fx Durkheims). Når det er sagt vil jeg faktisk sige, at Hobbes er væsentligt mere inspirenrende for en sociolog, fordi han er godt blik for voldsmagten (men ikke socialiseringen). Derimod er Lockes (selv om han er mere sympatisk er Hobbes på mange punkter) forklaring på fx kriminalitet og kontraktforhold noget af det, der skriger allermest til himlen (har kun læst dele af lockes statsteori, så hvis han modsiger sig selv senere, kan jeg ikke tage højde for det - dog var statsteorien ikke ligefrem fordrende for mere læsning - igen holder jeg ikke nok af at spilde tiden (som man ellers skulle tro, hvis man læste denne tråd - igen inkonsistent rationalitet ;-))
Christoph
Jeg synes diskussionen står lidt stille. Ligeså mange argumenter, du kan line op på den liberalistiske del af økonomiens totale forklaringskraft, ligeså hurtigt kan en stor del af disse pilles ned igen af fx økonomisk sociologi. Hermed ikke sagt, at en teori om formålsrationel økonomisk handlen ikke kan forklare dele af folks adfærd (jf: Weber eller Marx). Men da den ikke er hele sandheden ville det være ret fjollet at indrette samfundet efter denne antagelse (derfor sociologien som liberalismekritik).
Hvis du skal inspirere mig med liberalistisk forankret sociologi kunne det måske være en fordel at starte med en case, hvor du viser, hvorfor det er, forklaringskraften er så stor. Indtil da kan jeg ligeså godt diskutere teorier med de kristne, de dogmatiske marxister eller asa-troende.
ad 1) skyldes nok min uvidenhed, men diskussioner af de håbløse grundantagelser, som man fx præsenteres for gennem CEPOS er ikke kommet ud til mig. Om selvom disse er diskuteret har det tydeligvis ikke haft en positiv virkning (her måske en implicit kritik af habermas, dialog mellem reliøse er ikke skabende det bedre arguments tvangsløse tvang). En liberalist som Martin Ågerup arbejder i hvert fald med grundantagelser som skyklapper, der fuldstændig fjerner muligheden for at se andet end et liberalistisk perspektiv.
ad 2) det rationelt nyttemaksimerende individ (dette begrebs forklaringsraft kan jeg ikke se, oplys mig, hvis det findes).
ad 3) Smith ved jeg ikke meget om, andet at hans holdning til statens rolle er væsentligt mere positivt end Anders Fogh Rasmussens (både minimalstat og magtliderlige Anders). Pareto må du gerne vise, hvorfor er relevant for mig. Tocqueville er da meget sjov, men specielt oplysende eller konsistente er hans analyser nu ikke (men vi ved nu, at de delegerede i repræssentaternes hus lugtede fælt, tak Tocqueville!), måske derfor er han lidt opvarming til sociologien før Marx, weber og Durkheim.
ad 4) Igen kan man sagtens finde elementer af rationel handlen i menneskers praksis. Men kig igen på både traditionel og økonomisk sociologi og du vil se mange andre forklaringsmodeller om hvordan praksis er struktureret. Hvis du siger, at kriminalitet alene bygger på en nytte kalkyle, hvor straf afskrækker (og evt. fordi dette er en så utroligt dårligt forklaring krydrer med lidt ufuldstændig information (uden forklaring på dennes årsag)), så vil jeg gerne se en kilde (thi jeg skriver på projekt om kriminelogi og jeg skal gerne kigge på denne tese i forbindelse med studiet af faktiske mennesker). Kernen er, at hvis alt forklares med en bestemt type rationalitet indfanges verden sjælent godt (dog ok, når alle aktører har gået i på uni/buisnessschool i 5 år for at lære at være rationelle og alle institutioner slår ikke rationlle i hovedet).
ad 5) Jeg kender udemærket forskel på Hobbes og Locke. Hvis jeg udelod Lockes sociale indlejring er det fordi, at man efter at have læst sociologi ikke rigtigt kan se lockes sociale indlejringsbegreb, fordi det er svagt og uden forklaringskraft (i relation til fx Durkheims). Når det er sagt vil jeg faktisk sige, at Hobbes er væsentligt mere inspirenrende for en sociolog, fordi han er godt blik for voldsmagten (men ikke socialiseringen). Derimod er Lockes (selv om han er mere sympatisk er Hobbes på mange punkter) forklaring på fx kriminalitet og kontraktforhold noget af det, der skriger allermest til himlen (har kun læst dele af lockes statsteori, så hvis han modsiger sig selv senere, kan jeg ikke tage højde for det - dog var statsteorien ikke ligefrem fordrende for mere læsning - igen holder jeg ikke nok af at spilde tiden (som man ellers skulle tro, hvis man læste denne tråd - igen inkonsistent rationalitet ;-))
Christoph
Hej Matthias,
Blot et spørgsmål til din udlægning af Tocqueville: Mener du, at han er liberalist? (Jeg er enig i, at han har nogle genuint sociologiske iagttagelser). Tocqueville udfører vel, om nogen, det man kan kalde en `konservativ kritik`, der bunder i fransk-aristokratiske idealer, også selvom der er en vis "ambivalens" at spore, da han jo også ser Frankrig som Ancient Regime (eller hvad det nu hedder) og Amerika som fremtidens land. Hans ubehag, i iagttagelserne af Amerika, bestod jo netop i, at "talentet" blev tabt med opkomsten af det liberale demokrati, hvor lighed og frihed var i højsædet, hvilket må siges at være en konservativ grundfigur.
Nå - det var bare lige lidt tanker om den kære Tocqueville.
/Kristian
Blot et spørgsmål til din udlægning af Tocqueville: Mener du, at han er liberalist? (Jeg er enig i, at han har nogle genuint sociologiske iagttagelser). Tocqueville udfører vel, om nogen, det man kan kalde en `konservativ kritik`, der bunder i fransk-aristokratiske idealer, også selvom der er en vis "ambivalens" at spore, da han jo også ser Frankrig som Ancient Regime (eller hvad det nu hedder) og Amerika som fremtidens land. Hans ubehag, i iagttagelserne af Amerika, bestod jo netop i, at "talentet" blev tabt med opkomsten af det liberale demokrati, hvor lighed og frihed var i højsædet, hvilket må siges at være en konservativ grundfigur.
Nå - det var bare lige lidt tanker om den kære Tocqueville.
/Kristian
@ Christoph,
Det var dog en bemærkelsesværdigt sølle og samtidig arrogant argumentation du leverer her.
1) For det første: jeg har ikke plæderet for nogen ”liberalistisk forankret sociologi.” Vi diskuterer om hvorfor der ikke er nogle sociologer der er liberalister og hvorfor det mon er sådan. Samfundsvidenskaberne er base disciplines for politiske filosofier; sjældent omvendt.
2) Hvis du ikke ”kan se” ”forklaringskraften” af ”det rationelt nyttemaksimerende individ” så er det samme som at sige at du ikke kan se ”forklaringskraften” af økonomisk teori. Her lades alt håb vist ude.
3) Når jeg presser dig på hvad du egentlig mener med ”håbløse forudsætninger,” så er det bedste du kan komme op med Martin Ågerup!!!! Det svarer til at jeg ville tage en tilfældig sociolog i Tåstrup Kommune som sandhedsvidne om karakteren af Giddens’ arbejde.
4) Hvis du nu havde brugt ca. 5-10 minutter på at surfe lidt på nettet, ville du hurtigt kunne se, at spørgsmålet om ”forudsætninger” måske slet ikke er så afgørende som du tror. Nogle liberalister, fx Murray Rothbard, har været ultra-rationalister mht. hvad de har antaget om folks kognition. Nogle har været det stik modsatte, ikke mindst Hayek, som aldrig blev træt af at understrege vores ekstremt begrænsede erkendelse. Nogle (de færreste) har set folk som konstant motiverede af Adam Smith’s ”propensity to truck, barter and exchange,” andre har set folk som motiverede af alle mulige ting netop i erkendelse af at ”human flourishing” er noget individuelt. Nogle (de færreste) har betonet egoisme, andre har set det som helt inessentielt i en argumentation for liberalisme. Nogle har betonet rettigheder, andre har betonet outcomes. Etc. Diversiteten er med andre ord meget stor. Der er endda liberale teoretikere der er meget tæt på sociologiske positioner. Når Hayek fx betoner vores indlejrethed i kun imperfekt-erkendte regelsæt og understreger den tavse fond af viden der giver os handlingsdispositioner lyder han som en hel Bourdieu (bare uendelig meget dybere).
5) Bundlinien er: Frihed kan hævdes som overordnet ideal og som ledetråd for samfundets indretning på basis af en lang række forskellige antagelser om menneskelig kognition og motivation. At tro at man som liberalist på en eller måde er kommittet til et postulat om egoisme (er det du mener?) som både deskriptivt akkurat og normativt ønskværdigt er vrøvl. (Hvilket Ågerup i øvrigt er fuldstændig klar over; læs hans kronik i JP for et par uger siden). Det kan gøre lykke i gymnasiets samfundsfag, men en studerende på en samfundsvidenskabelig uddannelse bør være kommet lidt længere.
Det var dog en bemærkelsesværdigt sølle og samtidig arrogant argumentation du leverer her.
1) For det første: jeg har ikke plæderet for nogen ”liberalistisk forankret sociologi.” Vi diskuterer om hvorfor der ikke er nogle sociologer der er liberalister og hvorfor det mon er sådan. Samfundsvidenskaberne er base disciplines for politiske filosofier; sjældent omvendt.
2) Hvis du ikke ”kan se” ”forklaringskraften” af ”det rationelt nyttemaksimerende individ” så er det samme som at sige at du ikke kan se ”forklaringskraften” af økonomisk teori. Her lades alt håb vist ude.
3) Når jeg presser dig på hvad du egentlig mener med ”håbløse forudsætninger,” så er det bedste du kan komme op med Martin Ågerup!!!! Det svarer til at jeg ville tage en tilfældig sociolog i Tåstrup Kommune som sandhedsvidne om karakteren af Giddens’ arbejde.
4) Hvis du nu havde brugt ca. 5-10 minutter på at surfe lidt på nettet, ville du hurtigt kunne se, at spørgsmålet om ”forudsætninger” måske slet ikke er så afgørende som du tror. Nogle liberalister, fx Murray Rothbard, har været ultra-rationalister mht. hvad de har antaget om folks kognition. Nogle har været det stik modsatte, ikke mindst Hayek, som aldrig blev træt af at understrege vores ekstremt begrænsede erkendelse. Nogle (de færreste) har set folk som konstant motiverede af Adam Smith’s ”propensity to truck, barter and exchange,” andre har set folk som motiverede af alle mulige ting netop i erkendelse af at ”human flourishing” er noget individuelt. Nogle (de færreste) har betonet egoisme, andre har set det som helt inessentielt i en argumentation for liberalisme. Nogle har betonet rettigheder, andre har betonet outcomes. Etc. Diversiteten er med andre ord meget stor. Der er endda liberale teoretikere der er meget tæt på sociologiske positioner. Når Hayek fx betoner vores indlejrethed i kun imperfekt-erkendte regelsæt og understreger den tavse fond af viden der giver os handlingsdispositioner lyder han som en hel Bourdieu (bare uendelig meget dybere).
5) Bundlinien er: Frihed kan hævdes som overordnet ideal og som ledetråd for samfundets indretning på basis af en lang række forskellige antagelser om menneskelig kognition og motivation. At tro at man som liberalist på en eller måde er kommittet til et postulat om egoisme (er det du mener?) som både deskriptivt akkurat og normativt ønskværdigt er vrøvl. (Hvilket Ågerup i øvrigt er fuldstændig klar over; læs hans kronik i JP for et par uger siden). Det kan gøre lykke i gymnasiets samfundsfag, men en studerende på en samfundsvidenskabelig uddannelse bør være kommet lidt længere.
@Mattias:
Når du er færdig med at skælde ud må jeg desværre indrømme at mængden af eksempler på liberalismen som inspirende udgangspunkt for sociologi. At liberalismen som position ikke er entydig er ikke et argument for, at jeg skal beskæftige mig med den. Der findes mange fornuftige kristne, alligevel læser jeg ikke biblen som teoretisk inspiration. Men kom med det, hvad kan jeg forklare med liberalismen som udgangspunkt (tydeligvis ikke kriminalitet, oder?). Hvis Ågerup ikke repræssenterer din position så sorry, men finten er, at den tilfældige sociolog fra Tåstrup kan bedømmes for hans videnskabelighed, ikke hans viden om politisk filosofi. Hvis du læser nogle andre tråde på sited vil du finde mange diskussioner om normativitet og sociologi. Vi er bare kommet ud over filosofisk diskussion mellem idealtyper.
Så bundlinien er: flere argumenter for brugbarheden fremfor namedropping (vi gider vel heller ikke have, at jeg sidder og rabler alle mulige marxistiske positioner af som kritik af alle mulige liberalistiske positioner, det er - ærligt talt - lidet spændende).
Vi har desuden haft et teoretisk fag med frihed som tema, så det kunne være interessant at høre din vurdering af, hvad frihed er og hvilken betydning en videnskab som sociologien har i relation til frihed.
Christoph
Når du er færdig med at skælde ud må jeg desværre indrømme at mængden af eksempler på liberalismen som inspirende udgangspunkt for sociologi. At liberalismen som position ikke er entydig er ikke et argument for, at jeg skal beskæftige mig med den. Der findes mange fornuftige kristne, alligevel læser jeg ikke biblen som teoretisk inspiration. Men kom med det, hvad kan jeg forklare med liberalismen som udgangspunkt (tydeligvis ikke kriminalitet, oder?). Hvis Ågerup ikke repræssenterer din position så sorry, men finten er, at den tilfældige sociolog fra Tåstrup kan bedømmes for hans videnskabelighed, ikke hans viden om politisk filosofi. Hvis du læser nogle andre tråde på sited vil du finde mange diskussioner om normativitet og sociologi. Vi er bare kommet ud over filosofisk diskussion mellem idealtyper.
Så bundlinien er: flere argumenter for brugbarheden fremfor namedropping (vi gider vel heller ikke have, at jeg sidder og rabler alle mulige marxistiske positioner af som kritik af alle mulige liberalistiske positioner, det er - ærligt talt - lidet spændende).
Vi har desuden haft et teoretisk fag med frihed som tema, så det kunne være interessant at høre din vurdering af, hvad frihed er og hvilken betydning en videnskab som sociologien har i relation til frihed.
Christoph
@ matthias
kan du ikke forklare (for jeg er faktisk oprigtigt nysgerrig) de her økonomiske teoretikeres præmisser og tanker. Herunder især Hayek fordi han altid nævnes som "den man skal læse for at forstå hvad det hele i virkeligheden (for så vidt en sådan findes ;-)
Jeg mener, det ville unægteligt klæde diskussionen om vi kunne få lidt indsigt i det, der ligger til grund for din arugumentation så vi ikke bare sidder og bruger tænkningens store navne til at påberåbe os en autoritet, der får det, vi selv brænder inde med, til at tage sig mere plausibelt ud...?
Lancer fx Hayeks - for ingen her kender den er jeg ret sikker på - teoretiske argumentation skridt for skridt og lad os se, om vi kunne blive klogere på en liberalistisk position, der måske(?) ikke lider under de problemer som fremgår rundt omkring i denne tråd - så er sandsynligheden for at der kommer en frugtbar diskussion i hvertfald så meget desto større som jeg ser det....
vh Lars
kan du ikke forklare (for jeg er faktisk oprigtigt nysgerrig) de her økonomiske teoretikeres præmisser og tanker. Herunder især Hayek fordi han altid nævnes som "den man skal læse for at forstå hvad det hele i virkeligheden (for så vidt en sådan findes ;-)
Jeg mener, det ville unægteligt klæde diskussionen om vi kunne få lidt indsigt i det, der ligger til grund for din arugumentation så vi ikke bare sidder og bruger tænkningens store navne til at påberåbe os en autoritet, der får det, vi selv brænder inde med, til at tage sig mere plausibelt ud...?
Lancer fx Hayeks - for ingen her kender den er jeg ret sikker på - teoretiske argumentation skridt for skridt og lad os se, om vi kunne blive klogere på en liberalistisk position, der måske(?) ikke lider under de problemer som fremgår rundt omkring i denne tråd - så er sandsynligheden for at der kommer en frugtbar diskussion i hvertfald så meget desto større som jeg ser det....
vh Lars
Hej Matthias
Har ikke lige læst hele tråden og faldt over en lidt bemærkelsesværdig sætning i et af dine indlæg: `Vi diskuterer om hvorfor der ikke er nogle sociologer der er liberalister og hvorfor det mon er sådan.`
Det er altså ikke helt rigtigt kan jeg med 100 % sikkerhed erklære ;-) Det er rigtigt at vi har mange socialistiske tendenser på studiet men det gælder altså ikke alle! Der imidlertid mange forskellige former for liberalisme, men fælles for dem alle er troen på at menneskets frihed bør beskyttes (fra staten), og alle former for liberalisme finder at denne frihed bør sikres i nogle ukrænkelige rettigheder... Hvilken type frihed og hvilke rettigheder, der skal beskyttes, er imidlertid et afgørende spørgsmål, der er med til at adskille liberalismerne. Den økonomiske liberalisme er f.eks. svækket i Danmark, mens den politiske liberalisme er blomstrende i Danmark, og den sociale liberalisme kører status quo (efter sejren over den økonomiske liberalisme).
Mvh
Laust
PS: Til Tokkeville diskusionen: Så vidt jeg ved er det både konservative, liberalister og socialister, der refererer til visse dele af Tocqueville (hmme stavet forkert igen), gad vide om han ikke har lidt af vært inkoporeret i sine værker ;-)
Har ikke lige læst hele tråden og faldt over en lidt bemærkelsesværdig sætning i et af dine indlæg: `Vi diskuterer om hvorfor der ikke er nogle sociologer der er liberalister og hvorfor det mon er sådan.`
Det er altså ikke helt rigtigt kan jeg med 100 % sikkerhed erklære ;-) Det er rigtigt at vi har mange socialistiske tendenser på studiet men det gælder altså ikke alle! Der imidlertid mange forskellige former for liberalisme, men fælles for dem alle er troen på at menneskets frihed bør beskyttes (fra staten), og alle former for liberalisme finder at denne frihed bør sikres i nogle ukrænkelige rettigheder... Hvilken type frihed og hvilke rettigheder, der skal beskyttes, er imidlertid et afgørende spørgsmål, der er med til at adskille liberalismerne. Den økonomiske liberalisme er f.eks. svækket i Danmark, mens den politiske liberalisme er blomstrende i Danmark, og den sociale liberalisme kører status quo (efter sejren over den økonomiske liberalisme).
Mvh
Laust
PS: Til Tokkeville diskusionen: Så vidt jeg ved er det både konservative, liberalister og socialister, der refererer til visse dele af Tocqueville (hmme stavet forkert igen), gad vide om han ikke har lidt af vært inkoporeret i sine værker ;-)
Jeg undrer mig en del over hvor matthias og / eller Nicolai blev af, men mit bedste gæt (når nu de ikke selv kommer med noget) må vel være, at de har lagt paraderne og umiddelbart godtaget kritikken af liberalismen som kommer frem i denne tråd?
allervenligst, Lars
allervenligst, Lars
nåja, og denne tråd http://www.sociologiskforum.dk/forum.vis.asp?id=489&svar=29
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension