modpart til rational choice
Hej. Jeg skal til at skrive en stor opgave i sociologisk teori. Jeg vil meget gerne arbejde med rational choice teorier og ønsker at finde en kontrapart til disse. Jeg synes at Bourdieu er lidt for oplagt, så er der nogle der har et forslag til andre teoretikere, der er kritiske overfor rational choice teorien og som ville fungere godt i analyse af rational choice?
Der kan tænkes flere konstellationer:
For det første er varianter af systemteorier i modsætning til mikro-baseret teori som RC.
For det andet vil socialinteraktionisme være i modsætning i kraft af normativitet mellem agenter.
For det tredje vil teorier om emotive valg være i modsætning til RCs forudsætning om rationel optimering af egne interesser.
og der er mange flere muligheder.
Det er meget afhængigt af, hvilket problem, teorierne skal belyse. Et oplagt problem er valg af ægtefælle - hvor Becker og Co har forsøgt at bruge RC-teorien med tvivlsomme resultater.
For det første er varianter af systemteorier i modsætning til mikro-baseret teori som RC.
For det andet vil socialinteraktionisme være i modsætning i kraft af normativitet mellem agenter.
For det tredje vil teorier om emotive valg være i modsætning til RCs forudsætning om rationel optimering af egne interesser.
og der er mange flere muligheder.
Det er meget afhængigt af, hvilket problem, teorierne skal belyse. Et oplagt problem er valg af ægtefælle - hvor Becker og Co har forsøgt at bruge RC-teorien med tvivlsomme resultater.
Hej Sørland. Tusind tak for dit svar. Omdrejningspunktet for min opgave må meget gerne være rational choice (det beregnende individ) versus individet, der styres af emotive valg, som du selv nævner. Jeg vil herunder f.eks. beskæftige mig med en diskussion om de politikker, der i dag styres af rational choice, heriblandt partiernes ønske om højere straffe og nedsættelsen af den kriminelle lavalder, der bygger på en antagelse om at kriminalitet ikke skal kunne "betale sig". Jeg er dog lidt i tvivl om hvilken/hvilke teori(er) der er bedst til at belyse det emotivt styrede individ, eller en teori der i det mindste tager højde for at individet kan være styret af andet end egennytteværdi. Jeg synes netop at Bourdieu er for oplagt og vil derfor høre om du har andre forslag end ham? Mvh Sara
Hej,
Etzioni er oplagt, nok især hans bog "The moral dimension". Den nok mest kvalificerede kritik af den universalistiske form for RCT, som jeg har læst, er Sens artikel "Rational fools". Den kan du nemt finde via google scholar med fjernadgang. Sens kritik har en logisk/metodologisk karakter - bl.a. med blik for, hvordan incitamenter virker på en ret sær måde i RCT, når man kigger den efter i sømmene.
Raymond Boudon har i nogle nyere artikler spidsformuleret en sociologisk eller "kognitivistisk" udgave af RCT. Artiklen "Beyond Rational Choice Theory" fra 2003 i American Sociological Review (mener jeg) er en rigtig god oversigtsartikel. Det fede ved Boudon er, at han reformulerer RCT og gør den meget mere fleksibel (og sociologisk!). Samtidig skriver Boudon ikke obskurt, som en del sociologer har en tendens til at gøre. Og det er skønt. Det synes jeg i hvert fald.
En anden, mere radikal, mulighed er den sociologi, der udspringer af Tarde, der ser på imitationens rolle i sociale relationer. Latour ser sig selv som en eksponent for denne tilgang. Men jeg ved ikke, om det bliver for kogt. Jeg kan prøve at finde nogle referencer, hvis det er.
Sidst er der fx Thomas Scheff og hans tanker om føleleser. Jeg kender kun lidt til ham, men jeg ved at han skrev noget i American Journal of Sociology eller American Sociological Review i slutningen af 80`erne. Måske er der nogle gode artikler at hente der. (Eller måske en anden kan supplere med de relevante artikler).
mvh Kristian
Etzioni er oplagt, nok især hans bog "The moral dimension". Den nok mest kvalificerede kritik af den universalistiske form for RCT, som jeg har læst, er Sens artikel "Rational fools". Den kan du nemt finde via google scholar med fjernadgang. Sens kritik har en logisk/metodologisk karakter - bl.a. med blik for, hvordan incitamenter virker på en ret sær måde i RCT, når man kigger den efter i sømmene.
Raymond Boudon har i nogle nyere artikler spidsformuleret en sociologisk eller "kognitivistisk" udgave af RCT. Artiklen "Beyond Rational Choice Theory" fra 2003 i American Sociological Review (mener jeg) er en rigtig god oversigtsartikel. Det fede ved Boudon er, at han reformulerer RCT og gør den meget mere fleksibel (og sociologisk!). Samtidig skriver Boudon ikke obskurt, som en del sociologer har en tendens til at gøre. Og det er skønt. Det synes jeg i hvert fald.
En anden, mere radikal, mulighed er den sociologi, der udspringer af Tarde, der ser på imitationens rolle i sociale relationer. Latour ser sig selv som en eksponent for denne tilgang. Men jeg ved ikke, om det bliver for kogt. Jeg kan prøve at finde nogle referencer, hvis det er.
Sidst er der fx Thomas Scheff og hans tanker om føleleser. Jeg kender kun lidt til ham, men jeg ved at han skrev noget i American Journal of Sociology eller American Sociological Review i slutningen af 80`erne. Måske er der nogle gode artikler at hente der. (Eller måske en anden kan supplere med de relevante artikler).
mvh Kristian
Jeg tror ikke, at det kan stilles en så skarp kontrast op mellem menneskesynet i RCT og så "individet der styres af emotive valg". De modsiger ikke nødvendigvis hinanden. Jon Elster er et godt eksempel på en teoretiker inden for RCT-tilgangen som har forsket i netop emotioners afgørende betydning i individers valghandlinger. For at nævne endnu nogle kritikere af RCT (og som heriblandt også kritiserer Elster) er den såkaldte kritiske realisme; se antologien "Rational Choice Theory: Resisting colonization" redigeret af Margaret Archer og Jonathan Tritter.
Den klassiske version af RC rummer ikke emotive valg. Hvorfor hedder det rational choice og ikke bare parsonal choice? Og Jon Elster er da ikke prototypisk RC-teoretiker, men netop kritisk overfor dens præmisser, og inddragelsen af emotive valg var en provokation. Men sådan blir vi vel alle indfanget af lærebøgernes etiketter. Men ellers er Archer et godt bud på en fornuftig kritik.
Det ville være hjælpsom, hvis du kunne give konkrete eksempler på "den klassiske version" af RCT og en "prototypisk RC-teoretiker". Der blev vist ikke spurgt efter hverken klassikere eller prototyper her. Rigtignok er Elster måske atypisk, og han kritiserer nogle udbredte opfattelser man finder i RCT. Jeg vil dog fastholde, at det ikke er forkert at sige, at Elster samtidig videreudvikler RCT, dvs. at han samtidig forsvarer RCT; så der er højst tale om en sympatiserende "provokation". Er lærebogen ikke tilstrækkelig, så kan man læse Elster skrive herom i introduktionen til bogen "Explaining Social Behavior", hvor RCT beskrives som "a valuable part of the toolbox" (spilteori nævnes også). Så det er RCT Elster i særdeleshed forholder sig til, og som nok beskriver ham bedst (heller ikke alle psykoanalytikere er vel freudianere?)
Derfor mener jeg, at Elster er et godt eksempel på, at RCT og "emotive valg" godt kan tænkes sammen, og ikke nødvendigvis udelukker hinanden. Som Elster ligeledes skriver i introduktionen: "human beings WANT to be rational".
Derfor mener jeg, at Elster er et godt eksempel på, at RCT og "emotive valg" godt kan tænkes sammen, og ikke nødvendigvis udelukker hinanden. Som Elster ligeledes skriver i introduktionen: "human beings WANT to be rational".
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension