Hej Lars
Her kommer et skud i tågen, da jeg ikke kender noget konkret til Mill!!!!
Først er en skelnen mellem utilitarisme og hedonisme nok på sin plads... De to nydelser kan hver for sig være lige gode i en hedonistisk tolkning (dvs. i en nydelseslære for den enkelte) men kan den også det fra et utilitaristisk perspektiv (dvs i en lære hvor det er det samlede gode eller lykke for samfundet, der er fokus) ... vi vil nok logisk deducere os frem til et stort ja... Men måske skal det ses historisk kontekstuelt, dvs. så vidt jeg ved er Mill en del af det skotske oplysningsprojekt, og her begynder jeg for alvor at væve for jeg kender ikke meget til denne oplysningstradition.... Men man kunne forestille sig at et af nøgleordene var noget med kulturel dannelse og så bliver det måske muligt at skelne mellem højere og lavere glæder.... ja det var nok mit bud!!! Men se i øvrigt 1. halvdel af Nietszches "Moralens oprindelse" hvis du mener det er noget fis de engelske/skotske filosoffer fyrer af ... N. ligger ikke fingrene imellem i hans kritik ;-)

Mvh
Laust

Hej Lars
Her et copy-paste fra noget processkrivning til min sammenligning af Mill og Rawls
Ufuldstændigt, men lad os evt snakke om det i morgen på institutski:

Nytteprincippet og frihed
Da lykken er uden defineret indhold (der var et udtryk, måske amateriel –kig PolFiloLex) må den enkelte finde ud af, hvad lykken er for ham. (Bortset fra de kompetente dommere, om dem skal det skal dog understreges at de nok ikke fungerer hele tiden. Husk på hans politiske program med at få adelen fjernet og rutine valg til parlamentet. De kompetente dommere er ikke nødvendigvis tegn på oligarki/teknokrati) Eneste middel til at sikre dette, er frihed ”to the max”., hvor maximum angives ved at man ikke må stille nogen værre end de var før.
Husk at manden var liberalist

-jeg synes altså heller ikke der er de store tegn på, at de dommere skulle fungere hele tiden...
Krammer fra Anja

Kompetente dommere
De kompetente dommere er som, det vist også fremgår af utilitarismeteksten en samling af folk, der ved. Det er uddannede folk, der har kendskab til de højere glæder v. litteratur, filosifi etc. og som alle dage ville vælge dette fremfor kødets glæder. Når mænd alligevel forfalder til det sidste (og det gør de jo nu og da) er det fordi kimen til de højere glæder er en skrøbelig plante... Kilde Mill, utilitarianism.

Fra et forord til "De store tænkere, Stuart Mill", har jeg fundet ud af følgende:
Mill udgiver fra 1831 og Xår fremefter et ugeskrift, der hedder ”tidsånden”. I dette hævder han, at samf er i en overgangsperiode. En sådan kendetegnes ved, at dem der styrer samfundet, ikke længere er dem der er mest kompetente til det, hvorfor man må placere nogle andre i deres sted. Samfundet er således på vej ind i en tilstand, hvor der ikke er nogen alment anerkendt doktrin. Her må de kompetente dommer på banen, for at redefinere ret og vrang.
De kompetente dommere kan altså læses som en samtidskritik af at det var en adelig elite, der sad på magten i England, og at denne elite jo arver sin magt, nærmere end den gør sig fortjent til det. Mill mener altså, at han selv og ligedannede qua deres viden og uddannelser er bedre i stand til at afgøre kvalitative forskelle i lykkebringende fænomener, end folk der tilfældigvis blev født med en ske af ædelt metal i numsen…
Yderligere bør det bemærkes, at det er i en overgangsperiode, at disse dommere fungerer, hvorefter samfundet igen vil indfinde sig i det han kalder en natur tilstand.
Kilde ”De store tænkere, J.S.Mill”
Munksgaard2. oplag 2.udgave 1996,fra indledning ved Mogens Blegvad.

Hjælp, tak:
Jeg overvejer sammenligningsgrundlaget for de kompetente dommere og Rawls "original position". En åbenlys forskel er selvfølgelig at Mills kompetente dommere netop er kompetente i den udstrækning at de er oplyste om samfundet, mens Rawls personer befinder sig bag uvidenhedens slør og er berøvet viden om deres fremtidige position i samfundet. Ikke desto mindre har de jo en viden om fordelingsprincipper og er vel også nødt til at besidde en ret udstrakt viden om styreformer, moralske principper og lign. for at kunne give deres bud på, hvordan en udholdelig verden ser ud for dem der er placeret dårligst i livets lotteri. Min pointe er, at udover at være berøvet information om ens fremtidige position, må også disse "dommere" være utroligt kompetente...
-hvad siger i?

MVH Anja

Mill tænker sig jo, at de der både kender til skidt og kanel, vælger kanel... herefter skulle det vel være muligt at opstille et hierarki, der starter ved mad, søvn, druk og hor og slutter ved teori og metode opgaveskrivning :)
Der er jo også Marshlows (måske er det det han hedder) behovspyramide, at ty til...Denne placerer udførsel af handlinger ift til et hierarki af ophøjethed. I bunden er behov for varme, mad, luft og andet minimums-eksistensbetingelse. I toppen behovet for at være refleksiv.
Da Mill jo er varm fortaler for en naturalistisk fejlslutning, vil viden om hvordan man opfylder de øverste, mest ypperlige behov, samtidig være vejen til lykke, da det kvalitativt bedre optimerer lykkesummen

du siger "Men det var egentlig også bare for at sige, at man godt kan afgøre induktivt, at folk der kender til forskellige niveauer af glæde, kan rangordne disse. "

men min pointe er netop, at de kompetente dommere måske erfaringsmæssigt kender til de højere glæder, men ikke til de "lavere" glæder og derfor vil udtale sig a priori om disse. Og det finder jeg i modstrid med Mills projekt (ligesom jeg finder det vanskeligt at realisere).

Problemet er argumentationen: Mill vil sige noget om hvorfor det er rimeligt at sondre mellem højere og lavere glæder, og gør det tautologisk ved at henvise til en anden instans som giver han antager vil give ham ret. Eksplanandum og eksplanans smelter sammen...

Desuden synes jeg at det der evolutionære perspektiv, der er i en konsekvensetik kan hjælpe til at argumentere for, at dem der ved noget som samfundsevolutionært bygger ovenpå at pløje, altså at oplysningstiden og et nutidigt videnssamfund er mere udviklede end argare kulturer, nok også ved noget der bringer større lykke. Han er jo som jeg også skrev tidlige glad for en naturalistisk fejlslutning, så hvorfor ikke også antage, at historien om samfundsudvikling også er historien om en kvalitativ udvikling af mennesket, på en måde så dem der er forrest i feltet med kulturen må nødvendigvis kunne ophæve deres kvaliteter til højere lykke end dem der stadig blot er bønder.