Jeg forstår godt jeres frustationer over Weber - han kan godt være lidt kompliceret at få skovlen under. Hans forfatterskab er enormt og til tider ret indforstået ift. samtidens teoretiske diskussioner. Jeg har selv haft glæde af Randall Collins` fine lille bog "Max Weber" (udgivet på Hans Reitzels), denne burde kunne hjælpe jeg på vej imod en besvarelse af de stille spørgsmål.

/Lasse

Hej,

Ja, Weber er kompliceret. Det kan enhver sociolog skrive under på. Her 4 (små) kommentarer til jeres 4 (store) spørgsmål:

1. En idealtype er en abstraktion, der lægger særlig vægt på nogle egenskaber ved et fænomen. Tænk på "formålsrationel handling", som er en af Webers kendte handlingstyper. Weber mener ikke, at mennesker er gennemsyret formålsbestemt kalkuleren, men denne form for handlen kan - i sin rene form (Weber kalder dem også "rene typer") – godt isoleres. På den måde er en idealtype det, som økonomerne vil kalde en "model", dvs. en stiliseret udgave af virkeligheden med udgangspunk i visse (ofte) simple antagelser (fx at individer har adgang til fuld information om markedet og er rationelle). En anden måde, som jeg normalt prøver at forstå idealtype på, er ved at sammenligne det med en "realtype", dvs. en typologi, der beskriver særlige former faktiske forhold. Her er fx Durkheims tre selvmord et berømt eksempel på en realtypologi. Det er imidlertid ikke en abstraktion fra virkeligheden – det afspejler tre konkrete måder at begå selvmord på.

2. Her er jeg ikke så stærk. Pointen er vel ifølge Weber, at værdifrihed er, hvad videnskaben bør stræbe efter. Det er et ideal, ikke en realitet. At holde personlige tilbøjeligheder og overbevisninger fri fra videnskaben er ifølge Weber altså et ideal.

3. Herredømmesociologien er noget af det allerfedeste hos Weber – sådan som jeg ser det. Weber iagttager, at for et herredømme skal kunne bestå må det skulle kunne [i]legitimere[/i] sig selv. Dvs. der må være særlige værdier, principper eller lignende, som man må kunne referere til som værende fx retfærdige, gode eller såmænd sande. (Bemærk, at fx Habermas er dybt inspireret af Weber på dette punkt). Der er flere finesser ved herredømmesociologien, men det centrale er, at Weber iagttager 3 idealtypiske herredømmer: det karismatiske, det traditionelle og det legale. Jeg udelader her en beskrivelse af det karismatiske og traditionelle (se nærmere herom i en grundbog). Det legale herredømme er kendetegnet ved vedtægten, dvs. en form for vedtaget princip, man retter sig efter, fordi man "rationelt" erkender, at man bør følge loven. Fx en retsstat, som vi lever i, kan i høj grad siges at være et legalt herredømme. Det karakteristiske ved den moderne stat er således et legalt herredømme. Men for at dette skal kunne fungere (fx gennem jura), er der også brug for et [i]bureaukrati[/i]. Faktisk har ethvert herredømme, bemærker Weber, behov for en organisation eller struktur for at kunne fungere. Embedsværket er her en vigtig organisation og den er struktureret ud fra bureaukratiske principper. Bureaukratiet er kendetegnet ved rationelle procedurer og at følelser og andre personlige tilbøjeligheder ikke indgår i arbejdet. Fx siger Weber, at bureaukratiet er kendetegnet ved ”uden persons anseelse”, dvs. din sociale status eller lignende mere "traditionelle" former for autoritet ikke gælder. Det vedtægten, der skal følges. Igen – det her er idealtyper, hvorfor de aldrig vil kunne genfindes i ren form i virkeligheden. Der er også flere kendetegn ved bureaukratiet (Weber har endda en hel liste så vidt jeg husker), som vi ikke behøver komme videre ind på her.

4. Andre forfattere… det er nok det største spørgsmål af de fire. Jeg må være ærlig at sige, at Weber har inspireret et utal af forfattere og tænkere inden for mange felter. Hvis I nu kommer med nogle af de tænkere, I har læst, så er det nemmere at komme med lidt overvejelser over relationen til Weber. Umiddelbart vil jeg pege på den franske sociolog Pierre Bourdieu og den tyske socialfilosof Jürgen Habermas, som jeg også nævnte ovenfor. Men så begynder det også at blive ret kompliceret ;)

Håber det gav et indtryk af Weber.
Held og lykke med det.

mvh Kristian

Videnskabsteoretisk er det vigtigt at forstå, at Weber var ny-kantianer; dette præger også hans begrebsopfattelse. Vi kan ku erkende tngene som de fremtræder for os, og vores begreber er derfor metodiske konstruktioner.
Idealtyper er ikke mystiske størrelser. Vi taler om et lufttomt rum, et frit marked, om den perfekte lærer osv - og det er idealtyper. Webers mes kendte idealtyper findes i studiet af den protestantiske etik. Der er et kapitel om dem i: Carleheden, Jacobsen & Kristiansen (red.) (2001) Tradition og Fornyelse, En problemorienteret teorihistorie for sociologien.
Webers teori er agentbaseret; men han er ikke naiv voluntarist. Strukturen kommer ind i herredømmeformerne, hvor den bureaukratisk-legale er en hovedtype overfor den traditionelle og den karismatiske.
Det vil være mest nærliggende at perspektivere Weber i forhold til nyere tysk sociologi, som direkte trækker på ham, som Habermas og den aktuelle Max Weber-professor, Hans Joas. (Men han er endnu ikke berømt i Danmark)

hej!
jeg skal skrive en opgave om magt, hvor jeg blandt andet har tænkt mig at inddrage webers herredømmetyper. Er der nogen, der kan give mig en hånd med at få et konkret magtperspektiv herpå, eller er det iboende på den måde, at herredømme er lig autoritet, altså en magtform?
jeg sætter stor pris på jeres hjælp!