Hej
jeg er igang med mit bacholorprojekt på sygeplejeuddannelsen og søger en sociologisk vinkel og sociologiske teoretikere - er der nogen gode forslag og ideer om sociologiske teoretikere der omhandle magt og morals ansvar? :-)

Politologer er mere aktive i forbindelse med udvikling af magtbegreber; normative magtbegreber ses dog hos bl.a. Weber. "Marmorbogen" (Andersen og Kaspersen: Klassisk og moderne samfundsteori har et kapitel, der omhandler magt.

Ellers er her et uddrag af en artikel, jeg har skrevet:

Magt og politik
Begrebet magt indgår hyppigt i analyserne af politiske forhold. Magtbegrebet kan både knyttes til systemer og til aktører. Overordnet kan magt enten forstås som noget, der ligger latent i et systems strukturer, som noget der er forankret i aktørernes baggrundsforudsætninger for handling, eller som noget, der styrer relationen mellem system og individ.
Hvis magt forstås som en forudsætning, der knytter sig til aktørernes handlemuligheder, er det nærliggende at definere begrebet magt som "individers evne til at afskære andre fra at forfølge egne mål". I populære fremstillinger indgår "rå, personlige magtanvendelse" ofte i opfattelsen af politisk magtanvendelse. I samfundsvidenskabelige analyser afgrænses begrebet oftere til de magtforhold, der er knyttet til systemer og forholdet mellem deltagerne i disse systemer.
Politisk magt kan i forlængelse heraf fastlægges som muligheden for at påvirke fordelingen af kollektive goder, herunder at afskære nogle individer fra at få del i goderne. En operationel definition er formuleret af den amerikanske politolog og samfundsforsker David Easton, der knytter den politiske magt til værdifordelingen i hele samfundet. Herved rettes opmærksomheden mod de aktører, der besidder autoritativ magt i beslutningsprocesser.
Som alternativ eller supplement til denne type definition findes forskellige teorier, som fokuserer på systemet som direkte bærer af magtforholdene. Ofte vil sådanne teorier tage udgangspunkt i begrebet strukturel magt. Marxismen er prototypen på en sådan magtteori. Den skal ikke nærmere omtales her.

Magtbegreberne vil ofte anvendes i studier af politiske beslutningsprocesser. Her analyseres en række situationer, hvor forskellige deltagere forsøger at erobre "magtbaser", hvorfra de kan skaffe sig indflydelse på organisationens udvikling. Denne adfærd kaldes ofte for positionering. Positioneringen træder tydeligst frem i situationer, hvor organisationen er udsat for kriser, ydre pres eller i sin yderste konsekvens: katastrofer, og analyserne sigter mod at inddele de foreslåede løsningsmodeller i gode og dårlige strategier.
I konkrete analyser kan synsvinklen fx præciseres som "positionel magt", "magt som ressource", eller som "informationsmagt".
Positionel magt skal her forstås som magt, der er knyttet til bestemte positioner eller funktioner i et hierarki.
Ressourcemagt forstås som den magt, der er knyttet til det økonomiske system eller i bred forstand til fordelingen af ressourcer i samfundet.
Informationsmagt fremhæves ofte i kommunikationsteorier, der påpeger væsentligheden i at kunne styre eller udnytte informationskilderne. ("Mediemagt")
Forudsætningen for at kunne vælge de gode strategier har tidligere været defineret inden for en rationalitetsforståelse, hvor kravet er, at aktørerne har optimal information om de sagsforhold, der er udgangspunkt for beslutningen. Interessevaretagelse bygger på en klar målfastsættelse og et valg af midler, som er rationelt begrundet i målsætningen Det er på denne baggrund muligt at fremstille forholdet mellem magtbaserne i et system og dette systems strukturelle forhold i en forenklet model:
Nyere politologiske teoridannelser sætter imidlertid spørgsmålstegn ved denne mål - middel rationalitet, og hævder, at det er afvejningen af det opnåelige resultat med de forventede omkostninger, der styrer valget af strategier. I forlængelse heraf anses forudsætningen om fuld information som en undtagelse snarere end som reglen i en beslutningsproces. Disse kritikere hævder, at den traditionelle magtbaseteori undervurderer psykologiske faktorers indflydelse på magtfordelingen.
Siden 1980’erne er nye magtteorier kommet på banen, bl.a. inspireret af Michel Foucaults opfattelse af magt som et relationsforhold. Her opfattes magten som et medie eller et system af referencer, hvorfra al menneskelig aktivitet kan studeres. Magt forstås altså som en kompleks relation, der styrer såvel systemforandringer som samspillet mellem individer.