Hej Nyboe

Det lyder som noget af en opgave du er kommet på der! Det kunne være sjovt at høre hvorfor du har valgt at ville sammenligne Luhmann og Marshall? De er, trods alt, to meget forskellige - Jeg kan i hvert fald ikke umiddelbart se nogen sammenhæng mellem de to forfatteres syn på velfærdsstaten.

Jeg skal ved samme lejlighed gøre lidt selvreklame og sætte et link på til en artikel om Marshall, som jeg skrev til et tidsskrift for et par år siden hvis du ikke allerede har set den ;-) (http://www.sfi.dk/graphics/sfi/pdf/reprints/reprint2001_3.pdf). Luhmann har, så vidt jeg ved, kun skrevet én bog om velfærdsstaten som sådan ("Political Theory in the Welfare State", Walter de Gruyter 1990). Jeg læste noget af den engang og syntes at det var noget sludder!

Mvh.

Mads

Hej Paedagogica

Nu har vi jo haft diskussionen om Luhmann før, så den er der vist ingen grund til at gentage ;-) Det mærkværdige ved Luhmanns bog om velfærdsstaten er, at den - stik mod sædvanlig videnskabelig praksis - ikke rigtigt bruger den eksisterende litteratur om velfærdsstatens udvikling og "teorihistorie" til noget som helst. Luhmann analyserer - som han plejer - udelukkende velfærdsstaten ud fra sin egen abstrakte teori om selvreferentielle sociale systemer. Jeg synes selv, at Luhmanns bog er en smule arrogant og ikke særligt videnskabeligt berigende i forhold til at forstå hvordan velfærdsstaten fungerer. Det har andre efter min mening gjort bedre end ham. Derfor min kommentar om at jeg synes, at bogen var noget sludder.

Mvh.

Mads

Hej Jaeger

De negativt ladede ord du anvender, som "abstrakt", "arrogant", "plejer" og "sludder" synes jeg nu ikke er særlig overbevisende. Den diskussion vi allerede har haft om Luhmann førte heller ikke til nogen form for enighed. Jeg vil dog give dig ret i, at der bestemt er andre, som har produceret bedre analyser af velfærdsstaten end Luhmann, og at man også kan kritisere Luhmann for (bevidst?) at ignorere oplagt og `kanoniseret` eller `paradigmatisk` litteratur på området (måske skyldes det Luhmanns ønske om at finde `nye veje`....hvilket dog ikke altid lykkes for ham!). Med hensyn til din artikel om Marshall og medborgerskab, så synes jeg det var oplysende læsning og flot og klart skrevet. Temaet `medborgerskab` er rigtignok blevet mere aktuelt her i Danmark i den sidste tid. Men hvad med "uddannelse til medborgerskab" (education for citizenship"...holder det?

Jeg mener ikke, kritikken af Luhmann er berettiget (uniformeret? banal? skyklapper?...nix). Luhmann giver da også sine inspirationskilder "credit" undervejs. I modsætning til Bourdieu, har Luhmann dog en tendens til i sine skrifter at referere til nogle (for sociologien) relativt ukendte teoretikere, såsom fysikere (von Foerster), biologer (Maturana) og matematikere (Spencer Brown). Han refererer altså ikke altid til de "store" og oplagte teoretikere inden for et specifikt område, han er i færd med at beskrive, hvilket måske kan virke underligt for nogle.Og, nyboe, så tror jeg ikke, du behøver frygte at sammenligne Luhmann og Marshall. Luhmann er ikke afvisende over for Marshall, som det eksempelvis fremgår i den bog Jaeger henviser til. Lad mig citere: "The welfare state is characterized most often as a state that supplies extensive social benefits to particular classes of the population and consequently has to find constant sources of revenue for this. It is very easy to predict then that this undertaking will not succeed in finding these constant sources of revenue. But this diagnosis and its resulting therapy of economization (or of a necessary, constantly forces economic growth) grasps only symptoms and not the social deep-structure of the phenomenon. Therefore - following T.H. Marshall - we will formulate a different concept of the welfare state with the help of the sociological principle of inclusion" (s.34). Netop inklusionsbegrebet kunne altså være interessant at se nærmere på i komparationen af Luhmann og Marshall. God fornøjelse!