Hej,

Jeg har siddet og undret mig over Luhmanns polycentriske teori om de sociale systemer. Det jeg undrer mig over er, om Luhmann overhovedet har ret. Lad mig forklare med Luhmanns forståelse af relationen mellem system og struktur.

Systemer fungerer på et operativt niveau hos Luhmann - det systemer skal, er at opretholde deres autopoiesis, faktisk ikke andet. Dette sker gennem en selvreferentiel lukning af systemet gennem en kommunikations-selektion. I forlængelse heraf mener Luhmann, at strukturer er noget, man finder I SYSTEMERNE og ikke MELLEM SYSTEMERNE. På den måde findes der ikke én social (grund)struktur, men en masse systemspecifikke strukturer. Luhmann siger to overordnede ting om et systems struktur. For det første, at et systems struktur er et bidprodukt af systemets autopoiesis (dvs. strukturen formes ud fra tidligere kommunikationstilslutninger). For det andet, så foreslår Luhmann, at strukturer kan opfattes som FORVENTNINGSSTRUKTURER i de sociale systemer. Det skal vel forstås på den måde, at et systems struktur fastlægger nogle mulige tilslutningsfelter for opretholdelsen af systemets autopoiesis - strukturen er altså rettet mod fremtidige kommunikationsselektioner (eller rettere: i selve strukturen er der forventninger om fremtidige udfald).

Det interessante i den sammenhæng er, at Luhmann altså placerer strukturerne i systemerne, og ikke mellem systemerne. Pointen er imidlertid, om han har ret - hvis man nu skal læse ham lidt konkret. Systemer hos Luhmann er meget entydige i deres grænsedragning til omverdenen - dvs. der er en form for kode-klarhed på spil. Endvidere virker det som om, at strukturerne også er mere faste, end man umiddelbart skulle tro - dvs. at de forventlige kommunikationsudfald netop er ret forventlige (dvs. forudsigelige). Luhmann fastholder, at fx det økonomiske system kan forventes at iagttage med lededifference profit/ikke-profit. Imidlertid lader det netop til, at der i disse år (Luhmanns pointe er jo fra Soziale Systeme fra 1984 – dvs. 20 år siden), at fx det økonomiske system ikke kun iagttager fænomener ud fra en klar lededifference (og dermed også ud fra en klar forventningsstruktur), men gennem forskellige etiske, miljømæssige, o.a. koder, hvorfor man også må tro, at forventningsstrukturerne er mere diffuse og usikre, (hvorfor igen, at systemets autopoiesis måske ikke er så entydig).

Det lader altså til, at der måske er noget strukturer eller akser, der går på tværs af systemerne, hvorfor den skarpe opdeling i systemer i den funktionelle differentiering af samfundet måske slet ikke er så skarp alligevel.

Mit spørgsmål er altså, om Luhmanns polycentrisme er for "moderne", og ikke formår at se de mere grundlæggende strukturer. Her kan man endda indvende, at der altid har været grundstrukturer i et samfund (fx med en vægtig stemme som Bourdieus).

Nå - bare lidt tanker om Luhmanns polycentriske kodeappartheid. Hvad siger I?

Mvh. Kristian

Jeg linker lige til en anden tråd om Luhmann, som måske kunne opildne folk: http://www.sociologiskforum.dk/forum.vis.asp?id=337&svar=15 .
/Kristian

Hej Kristian

Jeg vil nøjes med at komme med en kommentar til din påstand om at systemer "er jo lukkede hos Luhmann". Det kunne være interessant at vide, hvad du baserer denne påstand på. For det første er det vigtigt at få understreget, at Luhmann gør opmærksom på, at man bør tænke i differencen system/omverden. Der kan være strukturelle koblinger mellem forskellige systemer, men ét system må nødvendigvis være omverden for et andet system. For det andet skal "lukketheden"
orstås i forhold til et systems selvreference. Således siger Luhmann (2000; 44) da også følgende:

"Distinktionen mellem `lukkede` og `åbne` systemer, som nu er klassisk, erstattes af spørgsmålet om hvorledes selvreferentiel lukkethed kan frembringe åbenhed".

Mvh.

Ref:
Luhmann, N. (2000): Sociale systemer. Hans Reitzel.

Hej Christoph

Ja, hvad kan en blind sige om farverne, kunne man fristes til at sige. Men det vil jeg lade være med.

Jeg vil dog sige, at jeg nok har svært ved at finde pointen, i det du skriver (måske er du også selv klar over den manglende pointe). Jeg må så prøve at gætte mig til en pointe. Lad os derfor sige, at du er irriteret over, at Luhmann taler om koden sandt/falsk som særligt kendetegnende for det videnskabelige system. Det er en reduktion eller en forenkling af, hvad der foregår i den videnskabelige praksis, synes du at mene. Der bør derfor "indtænkes strategiske kalkyler" og "bevillinger" i iagttagelsen af det videnskabelige system, hvilket du formodentlig ikke mener, er tilfældet hos Luhmann, eller måske rettere, mener du, at man slet ikke kan tænke sådan, når man analyserer det videnskabelige system ud fra Luhmanns systemteoretiske optik. Det mener jeg er forkert. For det er jo på ingen måde sådan, at et symbolsk generaliseret medie som penge ikke spiller en afgørende rolle i et system der primært definerer sig selv ud fra koden sandt/falsk.

Mvh.

@ Albrechtsen:

Så må jeg indrømme, at jeg har svært ved at se, Luhmann siger noget som helst. Altså hvis vi afskaffer kode apartheid, så lader vi bare den virkelige verden tale, således som den ser ud nu (altså en rent empirisk beskrivelse, hvilket jo er meget sympatisk). Jeg er nok igen blind, men jeg kan altså ikke se, hvordan min analyse så bliver skarpere/mere oplysnende med Luhmann end uden...

Christoph

Hej Kristian

Hvis vi vender tilbage til det oprindelige spørgsmål, så tror jeg ikke nødvendigvis problemet er, at Luhmanns samfundssyn er for gammeldags. Marxistisk statsteori (eller bare den klassiske basis-overbygning tankegang, her inkl.videreudviklinger som fx. Gramsci eller Haardt & Negri) går jo netop ud på at vise samhænge mellem ting vi ellers adskiller, fx statens interesser og markedets interesser (igen er spørgsmålet om dette faktisk er en kritik af Luhmann, i og med vi igen ser på aktører fremfor kommunikation; men lad det være en kritik af hans anvendelighed). I praksis er det vanskeligt at adskille politik og økonomi - måske fordi de symbolsk generaliserede medier begge arbejder med (hhv. bureaukratisk magt og penge) giver magt (i Webers forstand). Politikens magt/ikke-magt er i høj grad afhænging af erhvervslivets profit/ikke-profit.

Christoph

Hej Kristian

Jeg har læst dit indlæg øverst men kun skimmet i den resterende diskussion, så måske overser jeg noget, der allerede har været diskuteret.

Jeg deler din frustration i forhold til Luhmanns polycentrisme og hans diagnose af det moderne samfund i det hele taget. Samfundet synes sjældent at fungere så simpelt, som LUhmann sætter det op i sin skematik. Det kan godt være, at systemerne er lukkede i forhold til hinanden, men det løser jo ikke problemet omkring, hvor og hvornår de hver især skal bringes i anvendelse.

Et af indlæggene efterlyser empiriske eksempler. Her er et: Universitetet. Den nye universitetsreform komplicerer præcis universitetet som en organisation, idet det bliver gennemskåret af en rækker forskellige systemer: det videnskabelige, det pædagogiske, det økonomiske, det politiske og sikkert en række andre. Universitetet kan således ikke umiddelbart henregnse til en institutionalisering af den videnskabelige kode.

For mig giver LUhmann kun mening, hvis vi siger, at hans teori er en teori om, hvordan mulighedsbetingelserne for at kommunikere om videnskab (økonomi, jura etc.) er differentierede, således at de ikke kan bringes på en fællesnævner i selve kommunikationen. Ofte vil vi være henvist til enten eller. Enten taler vi om videnskab eller også taler vi om økonomi, og de to rationaler er ikke i udgangspunktet forenelige.

Hvad Luhmann imidlertid underbetoner er, hvordan disse mulighedsbetingelser på det institutionelle plan ofte er blandet sammen. Vi kan kun forholde os til en ting ad gangen, emn det giver ikke sig selv af den instutionelle sammenhæng, hvilken en af tingene, vi så skal forholde sig til.

Idealet i det moderne samfund var måske at skabe et samfund, hvor det netop altid gav sig selv, hvilket system man skulle bringe i anvendelse på et givet tidspunkt og sted. Det projekt synes bare ikke rigtigt at være blevet indfriet.

Ole