Luhmann og undervisningskommunikation
Er der en som vil uddybe hvad der menes med denne sætning jeg er faldet over i forbindelse med Luhmann og pædagogik:
[i]Kommunikation i en undervisningssituation stiller sin egen kompleksitet af viden og værdier til rådighed, somde studerende kan bruge i deres konstruktion af viden og værdier. Med reference til Luhmann lan man betragte undervisningskommunikation og elevernes læring som to selvreferentielle og selvorganiserede systemer og at undervisning har mulighed for at lykkes, når begge systemer gør hinanden i stand til at indtroducere deres egen allerede konstituerede kompleksitet til hinanden.[/i]
Hvordan introducerer man ens egen allerede konstituerede kompleksitet til hinanden i praksis i forhold til undervisning??
Håber meget en kan hjælpe mig.
[i]Kommunikation i en undervisningssituation stiller sin egen kompleksitet af viden og værdier til rådighed, somde studerende kan bruge i deres konstruktion af viden og værdier. Med reference til Luhmann lan man betragte undervisningskommunikation og elevernes læring som to selvreferentielle og selvorganiserede systemer og at undervisning har mulighed for at lykkes, når begge systemer gør hinanden i stand til at indtroducere deres egen allerede konstituerede kompleksitet til hinanden.[/i]
Hvordan introducerer man ens egen allerede konstituerede kompleksitet til hinanden i praksis i forhold til undervisning??
Håber meget en kan hjælpe mig.
Hej
Skriv gerne bogens navn, og side tal - Så får du svar ;)
MVH
Skriv gerne bogens navn, og side tal - Så får du svar ;)
MVH
Først faldet over den på en side på nettet fra http://www.leksikon.org/art.php?n=5019
[i]Selv om elevernes læring og undervisningskommunikation er operativt lukkede, betinger de gensidigt hinanden. Der kan ikke udvikles meningsfulde tanker uden meningsfuld kommunikation og vise versa. Meningsindholdet i individernes tanker og meningsindholdet i forskelle sociale systemers kommunikation udvikler sig co-evolutionært. Det betyder, at undervisningskommunikation stiller sin egen kompleksitet af viden og værdier til rådighed for elevernes konstruktion af viden og værdier. Man kan sige at undervisningen lykkedes når «begge systemer gør hinanden i stand til at introducere deres egen allerede konstituerede kompleksitet til hinanden» (Luhmann, 2000:258).[/i]
Den angivne kilde er Luhmanns Sociale Systemer, men kan ikke se at han direkte forklarer det sådan på side 258, så...
Ellers bruges ovennævnte udlægning også af Erik Mygind i "Undervisning i folkeskolen" Institut for Idræt, 2005 side 72.
Har bare svært ved at få sat nogle andre ord på hvad der menes med «begge systemer gør hinanden i stand til at introducere deres egen allerede konstituerede kompleksitet til hinanden» - hvilke vilkår skal der være tilstede og hvordan kan man bedst sikre dem?
[i]Selv om elevernes læring og undervisningskommunikation er operativt lukkede, betinger de gensidigt hinanden. Der kan ikke udvikles meningsfulde tanker uden meningsfuld kommunikation og vise versa. Meningsindholdet i individernes tanker og meningsindholdet i forskelle sociale systemers kommunikation udvikler sig co-evolutionært. Det betyder, at undervisningskommunikation stiller sin egen kompleksitet af viden og værdier til rådighed for elevernes konstruktion af viden og værdier. Man kan sige at undervisningen lykkedes når «begge systemer gør hinanden i stand til at introducere deres egen allerede konstituerede kompleksitet til hinanden» (Luhmann, 2000:258).[/i]
Den angivne kilde er Luhmanns Sociale Systemer, men kan ikke se at han direkte forklarer det sådan på side 258, så...
Ellers bruges ovennævnte udlægning også af Erik Mygind i "Undervisning i folkeskolen" Institut for Idræt, 2005 side 72.
Har bare svært ved at få sat nogle andre ord på hvad der menes med «begge systemer gør hinanden i stand til at introducere deres egen allerede konstituerede kompleksitet til hinanden» - hvilke vilkår skal der være tilstede og hvordan kan man bedst sikre dem?
Det Luhmann skriver om på den nævnte side i SoSy, er forskellen mellem penetration og interpenetration. Der synes at være en tendens til (som en slags `common sense` måske) til at se undervisning som at en lærer `fylder noget på` eleven (denne opfattelse er beskrevet af nogle som en `tankpasserpædagogik` og af Paulo Freire som en `sparekasseundervisning`, som Freire fx siger: "Jo mere han fylder i beholderen, jo bedre lærer er han. Jo mere spagfærdigt beholderne lader sig fylde, jo bedre elever er de"). Med begrebet `penetration` - set i en undervisningssammenhæng - vender Luhmann det dog om, sådan at først er når eleven stiller sin egen kompleksitet til rådighed (for en elev er kompleks, eller en "ikke-triviel maskine" som Heinz von Foerster siger), at penetrationen bliver mulig. Det citat du nævner, refererer dog til begrebet interpenetration; og i dette tilfælde `påvirkes` læreren også af eleven.
Se også: http://sociologiskforum.dk/forum.vis.asp?id=1613&svar=6&q=interpenetration
Se også: http://sociologiskforum.dk/forum.vis.asp?id=1613&svar=6&q=interpenetration
Tusind tak for forklaringen, den hjælper mig meget i forhold til at komme videre ind i Luhmanns univers, som godt kan føles meget uoverskueligt når man ikke har været der før..
Stiller eleven sin kompleksitet til rådighed ved at være åben, engageret eller hvilke ord kan bekrive det der kendetegner at stille sin kompleksitet til rådighed? Er ens kompleksitet ikke altid mere eller mindre til rådighed for andre, hvad enten det er intentionelt eller ej?
Stiller eleven sin kompleksitet til rådighed ved at være åben, engageret eller hvilke ord kan bekrive det der kendetegner at stille sin kompleksitet til rådighed? Er ens kompleksitet ikke altid mere eller mindre til rådighed for andre, hvad enten det er intentionelt eller ej?
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension