Hej

Nogle kommentarer til nogle af dine opslag:

Arkiv: (interaktionssystem?)
"En systematik der gør sig gældende på det mest generelle og overordnede niveau"

Tror ikke det er rigtigt. Som jeg husker det, så er et arkiv et begreb, der præsenteres samtidig med Foucaults arkeologiske analyser? Det er et udtryk for den systematik, der styrer en analyse af historiske udsagn. Arkivet er den samling af formationer og transformationer (i rationalitet/viden), der står tilbage efter et historisk tilbageblik - en analyse, der altså har en iboende systematik. Foucaults genalogi er en samtidshistorie og han er Rasmus-modsat-teoretiker, der ved opstilling af et bestemt arkiv ønsker at stille spørgsmålstegn ved nutidens selvfølgeligheder.



Diskurs: (semantik
"En diskursiv formation og dennes dannelsesregler som en given mængde ytringer følger, og som bevirker at de tilhører den samme diskurs
Yes!

Dispositiv: (funktionssystem?)
"En anordning der er blevet til igennem de analyserede hændelser" / "En ordning af et stof der fordeler en række elementer i forhold til hinanden og dermed sætter dem i forbindelse med hinanden"

Disciplinsdispositiv: (en bestemt kode?)
"En rationalitet der gør sig gældende efter lovens"

Begge de ovenstående tror jeg er rigtig svære at samle i din meget systematiske sammenligning af de to...de er jo ikke enige!
Et dispositiv ville jeg mene er et særligt program (i Luhmannsk forstand), der gør sig gældende på tværs af "systemer"! Foucault iagttager præcis de overordnede rationaliteter/programmer, som Luhmann ikke kan se!:
Luhmanns systemteori er dårlig til at forklare regelmæssighed på tværs af samfundets systemer i måden at strukturere handlinger/beslutninger - han kalder det vel at de knytter an til den samme semantik. Det er Foucaults analyser til gengæld rigtig gode til. Så må man selv vælge hvad man kan bruge bedst i sin analyse - ofte er en kombi jo både teoretisk og analytisk god netop på grund af de forskellige perspektiver.

Diskursformation: (kode?)
"En diskursiv formation er en samling ytringer, som man kan se en regularitet i hvis man sætter dem i relation til hinanden".
ja, det kan måske godt gå, men Luhmanns begreber semantik og kode vil jeg mene er blandet lidt sammen i Foucaults diskurs og udsagn.


Norm:
"En gennemsnitlig rettesnor der gør sig gældende for en given population, og som denne i sin adfærd bør rette sig efter"
Her har du ikke skrevet noget Luhmannsk modstykke, og det passer jo meget godt med det jeg har skrevet ovenfor om hans teori og "gennemstrålende" semantikker/programmer.

Håber det kan bruges! - og god arbejdslyst!
mvh Thomas

PS: jeg læser med en masse Luhmann-fanatikere, og jeg vil stærkt fraråde at man slutter fra 1) Luhmanns ambition om en superteori, der kan anvendes på alle niveauer (også på sig selv) og 2) at man skal bruge Luhmann til analyser på alle niveauer! - Man må ligesom med alle analyser spørge hvad Luhmann er bedst til og hvor det måske er godt at bruge andre. :-)