Jeg har her skrevet om Luhmann men kan simpelt hen ikke overskue om jeg har forstået ham rigtig, det er ikke så nemt. Håber der er en venlig sjæl der kan hjælpe mig

5.1 Det sociale system af Niklas Luhmann.

Niklas Luhmann (8.december 1927 - 6. november 1999) var tysk sociolog og har videreudviklet den sociologiske systemteori. Han havde en doktorgrad og blev i 1968 professor i sociologi ved universitet i Bielefeld i Tyskland. Han udgav i 1984 sit hovedværk ”Sociale systemer, 2000” hvor han beskriver det moderne samfund som bestående af selvstyrende og selvreferende systemer. Luhmann blev mere og mere anerkendt for teori om kommunikation i 1990érne.
Luhmann arbejdede med tre systemtyper: biologiske, psykiske og sociale. De psykiske systemer opererer ud fra bevidsthed, og de sociale ud fra kommunikation. Sociale, psykiske, og personlige systemer fungerer alle ved at behandle mening. For sociale grupper og enkeltindivider handler det om at tænkning/kommunikation er det der styrer omverdenen. Jeg har valgt kun at sætte fokus på kommunikation, da det er relevant for min opgave. Men inddrager det psykiske system i det omfang det er nødvendig for forståelsen af kommunikationen i det sociale system.

Det sociale system er alle former for kommunikation, og intet andet. Det vil sige at der er intet andet der har betydning for det sociale system. Systemet definerer han som grænsen mellem systemet og omverdenen, og det ligger op af et uendelig komplekst og kaotisk ydre.
Luhmann bruger begrebet reduktion af kompleksitet. For det indre af systemet ser han som et sted med reduceret kompleksitet. Derfor funger kommunikationen kun i kraft af at udvælge en begrænset mængde af al information der er til rådighed udenfor systemet. Der skal altid være en mening med informationen, dvs. informationen er udvalgt og behandlet ud fra kriteriet mening.
Jeg har valgt kun at sætte fokus på kommunikation, da Luhmann ellers kan sige at være socialkonstruktivistisk, men netop inden for de sociale systemer kan man sige, at han er socialkonstruktionistisk. Det er også den Luhmann havde mest fokus på. Luhmann arbejdede ud fra den forskel systemet foretager mellem sig selv og sin omverden. Denne forskel lagde ham meget stor vægt på og er netop den der gør, at man kan sige at hans teori om sociale systemer er konstruktionistisk:
• Systemer: autopoietiske, lukkede og selvreferentielle.
Systemet reproducerer sig selv og skaber sig selv i sig selv uden direkte påvirkning fra omverdenen.
Individet har egne lukkede psykiske systemer, når det modtager kommunikation, og da de psykiske systemer ikke er kommunikative, er de psykiske systemer heller ikke tilgængelige for andre. Vi kan jo ikke høre hvad den anden tænker. De er individuelle og giver en egen opfattelse af, hvem han eller hun er og dermed også hvem andre er. I det sociale system kan kommunikationen iagttages og intet andet. Derfor er de 2 systemer lukkede for hinanden i den forstand, at de ikke kan forstå hinanden, men kan dog bruge hinandens ressourcer.
Man kan sige at psykiske systemer er omverden for kommunikationen og kommunikationen er omverden for de psykiske systemer.
Et eksempel på dette er kommunikationen i en samtale er omverden for medarbejderen og lederens tanker og forestillinger. Medarbejderen og lederens tanker er omverden for kommunikationen.
Først gennem uddifferentiering af kommunikationsprocesser fremkommer sociale systemer (Luhmann 2000: 193)
Derfor vil jeg finde ud af, hvad der skal til for at kunne kalde en kommunikation vellykket ifølge Luhmann. Det har en stor betydning for hvordan jeg forstår de vilkår, der gælder for definitionen af organisationen på min arbejdsplads som et kommunikativt system af beslutninger.
Luhmann har delt begrebet kommunikation op i tre gensidige afhængige elementer som er følgende:
Ved information forstås udvælgelsen af det som kommunikationen meddeler
Ved meddelelse(ytring) forstår han udvælgelse af den adfærd eller form, som meddeler informationen.
Ved forståelse forstår Luhmann en udvælgelse, der må støtte sig til forskellen mellem information og meddelelse. (side 66, ledelse med mening, Jørgen Danelund 2005)
Dvs. at kommunikation kan forstås som en syntese af tre elementer og for at kunne kalde den succesfuld, skal kommunikationen have givet en forståelse.
Kommunikationen er ikke gennemført før end at alle tre selektioner har fundet sted. Dvs. at information, meddelelse og forståelse skal være til stede i en kommunikation før den er realiseret. Luhmann har derfor byttet om på den traditionelle kommunikations teoris forståelse af begreberne afsender og modtager. Med hans øjne bliver modtageren (ego) den centrale i samtalen og afsenderen dens alter. Det han mener, er at det er modtagerens forståelse der skaber den syntetiske proces af information, meddelelse og forståelse for en vellykket kommunikation.
Ifølge Luhmann er kommunikation og læring er gensidigt afhængige af hinanden, da det er igennem kommunikationen, at man konstruerer en forståelse, der lægger et nyt perspektiv ind over allerede etablerede forståelser. Derfor må de revideres gennem ny kommunikativ diskussion, som giver nye forståelser, som fører til en ny kommunikativ diskussion. Dvs. at der sker en øgning i det psykiske systems egen kompleksitet gennem det sociale system.
Derfor er kommunikation og læring uadskillelige, idet man gennem kommunikation konstruerer en forståelse af det informerede og meddelelsesformen. Det er en proces, der gentages i det uendelige i en kommunikationssituation. Men da den ene kommunikationspart ikke blot konstruerer en forståelse, men tillige vælger, om den anden part i det hele taget vil konstruere en forståelse, og i så fald, hvad det vil konstruere en forståelse ud fra, med andre ord hvilke elementer, det vægter tungest i sin konstruktion, bliver kommunikation og læring ikke en ensidig størrelse. Kort sagt træffer det enkelte individ selv en beslutning om, hvorvidt det ønsker at lære, og hvad det vil lære. Dertil kommer, at selvom rammerne udefra er de samme, vil de på grund af individernes forskellighed skabe grundlag for vidt forskellige konstruktioner af forståelser. Forståelsen bliver til viden, idet konstruktionen er det enkelte individs selektion med intentionen om at reducere omverdenskompleksiteten. Den tilgængelige information kan først selekteres i det øjeblik, det har relevans for individet. Denne relevans er et udtryk for, at selektioner foretages ud fra individets selvreferentielle kompetencer, hvorfor den skal forsøges indfanget gennem kommunikation med det enkelte individ, hvis læring skal lykkes.
Meningsbegrebet:
Luhmann tager udgangspunkt i meningsbegrebet og betinget indlæring i kommunikationen ved de tre centrale forskelsoperationer. Han siger at processens tre elementer foregår en udvælgelse der konstituerer sig som forskellen mellem den aktuelle mening/potentialiseret (mulige) mening.