Luhman - Eksempel på system
Hej Alle...
Jeg sidder og læser Luhmans teori om systemer. Det er også nogenlunde forståeligt nok, men jeg mangler simpelthen et eksempel på et system?
Er en vennekreds et socialt system?
Er et lukket møde et system?
Kan et interview være et system?
Jeg arbejder med hvordan kommunikationen er forskellig i forskellige situationer. Deriblandt er et lukket møde og et interview som nogle af situationerne.
Jeg håber i kan hjælpe mig.
Nårh ja, og nu jeg har jer. Goffman og Luhman spiller da ganske godt sammen ret analytisk ikke? - også selvom de har forskellige menneskesyn.
På forhånd mange tak for hjælpen.
Jeg sidder og læser Luhmans teori om systemer. Det er også nogenlunde forståeligt nok, men jeg mangler simpelthen et eksempel på et system?
Er en vennekreds et socialt system?
Er et lukket møde et system?
Kan et interview være et system?
Jeg arbejder med hvordan kommunikationen er forskellig i forskellige situationer. Deriblandt er et lukket møde og et interview som nogle af situationerne.
Jeg håber i kan hjælpe mig.
Nårh ja, og nu jeg har jer. Goffman og Luhman spiller da ganske godt sammen ret analytisk ikke? - også selvom de har forskellige menneskesyn.
På forhånd mange tak for hjælpen.
Luhmann selv analyserer blandt (meget) andet uddannelsessystemet - her kunne du prøve at tage fat. Det tror jeg vil være smartere end et konstrueret eksempel.
Koblingen mellem Goffman og Luhmann er mig til gengæld temmelig uforståelig, men måske kan du uddybe hvad du mener?
Koblingen mellem Goffman og Luhmann er mig til gengæld temmelig uforståelig, men måske kan du uddybe hvad du mener?
Okay, mange tak..
Det var mere med hensyn til at bruge dem begge i en analyse..
For jeg er endnu ikke helt inde i hvem man sagtens kan bruge sammen og hvem man ikke kan.
Det var mere med hensyn til at bruge dem begge i en analyse..
For jeg er endnu ikke helt inde i hvem man sagtens kan bruge sammen og hvem man ikke kan.
Det kommer helt an på din problemstilling.. Hvad skriver du mere præcist om? Järvinen & Mik-Meyer skriver forresten (godt) om interviewsituationen i et Goffmansk perspektiv i "Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv"..
Du spørger efter eksempler på et system. Som bekendt skelner Luhmann mellem maskiner, levende systemer, psykiske systemer og sociale systemer. Du må først beslutte dig for, hvilket system du vil undersøge nærmere. Du må vælge en `systemreference`, som det hedder. Umiddelbart lader det til, at du (som Luhmann også foretrak) vil kigge på sociale systemer. Luhmann opdeler endvidere sociale systemer i henholdsvis interaktioner, organisationer og samfund. Luhmann beskæftigede sig primært med sidstnævnte. Du spørger så, hvorvidt en vennekreds, et (lukket) møde og et interview er sociale systemer. Ja, det er de. Interviewet og mødet vil jeg umiddelbart beskrive som interaktionssystemer. En vennekreds vil derimod godt kunne beskrives som en organisation (højst sandsynligt ikke en formel organisation selvom det også kunne tænkes). Når to venner taler med hinanden har vi dog et interaktionssystem. Nu ved jeg ikke, hvad du præcist skal bruge det til, men jeg er uenig med Lars i, at du ikke bør konstruere dine egne eksempler. Eksempelvis er netop en `vennekreds` forstået som et organisationssystem et interessant tema, du kan bidrage med noget til. Så længe du er opmærksom på forskellene, så ser jeg det ikke som et problem, at du både benytter Luhmann og Goffman i en analyse. Goffmans analyser af sociale interaktioner og hans såkaldet `frame analysis` ligger ikke helt fjernt fra en systemteoretisk tænkning.
Mange mange tak for jeres gode svar og fordi i har brugt tid på det!
Jeg kan bruge det hele!
Jeg kan bruge det hele!
Vil lige tilføje,at ifølge Luhmann, holder et socialt system op med at eksistere, når systemets interne konnunikation opholder med at eksistere. Hvis den interne kommunikation standser, så er det ikke muligt for systemet at opretholde sig selv...
Hej Malou.
Den tilføjelse kommer så et år efter, tråden blev oprettet. Jeg vil først sige, at jeg i dag ikke ville foreslå at beskrive en "vennekreds" som et organisatorisk system. Måske et "organiseret" interaktionssystem men ikke en organisation. Andre vil måske bare kalde det for en "gruppe". Men hvordan vil Luhmann beskrive en "gruppe"? Er det en selvstændig form for socialt system, eller en hybrid mellem organisation og interaktion? Det er faktisk lidt af en teoretisk udfordring. Det er vel også kerne i det problem, som Quikz berører.
Din tilføjelse er interessant på flere måder. Du har jo faktisk ret i det, du siger. Ingen kommunikation betyder intet socialt system. Ingen kommunkation intet samfund! Hvordan forholder det sig så med "vennekredsen", hvis vi nu bliver lidt mere konkrete og "empiriske"? Ophører den, når vennerne ikke længere kommunikerer med hinanden? Både ja og nej. Ja, fordi når venner ikke kommunikerer med hinanden - interagerer med hinanden - så er der ikke noget socialt system. Nej, fordi der også er psykiske systemer, og venner kan huske hinanden som venner. På denne måde kan venners kommunikation genoptages - som venskabskommunikation - også på et senere tidspunkt. Når bevidstheder kobler sig til kommunikation. Et andet perspektiv ville selvfølgelig sige noget andet; fx ville et "netværksteoretisk" perspektiv muligvis forklare det med, at det sociale bånd mellem vennerne - på mystisk vis - ville fortsætte med at være der også efter eller mellem de tidspunkter vennerne kommunikerer med hinanden.
Det kan jo også være, at du refererer til netop denne tråd, hvor din tilføjelse er med til at opretholde systemet, eller...? Hvornår er tråden her "kommunikation", og hvornår er det ikke længere "kommunikation", og dermed heller ikke et socialt system? Jeg spørger bare...
Den tilføjelse kommer så et år efter, tråden blev oprettet. Jeg vil først sige, at jeg i dag ikke ville foreslå at beskrive en "vennekreds" som et organisatorisk system. Måske et "organiseret" interaktionssystem men ikke en organisation. Andre vil måske bare kalde det for en "gruppe". Men hvordan vil Luhmann beskrive en "gruppe"? Er det en selvstændig form for socialt system, eller en hybrid mellem organisation og interaktion? Det er faktisk lidt af en teoretisk udfordring. Det er vel også kerne i det problem, som Quikz berører.
Din tilføjelse er interessant på flere måder. Du har jo faktisk ret i det, du siger. Ingen kommunikation betyder intet socialt system. Ingen kommunkation intet samfund! Hvordan forholder det sig så med "vennekredsen", hvis vi nu bliver lidt mere konkrete og "empiriske"? Ophører den, når vennerne ikke længere kommunikerer med hinanden? Både ja og nej. Ja, fordi når venner ikke kommunikerer med hinanden - interagerer med hinanden - så er der ikke noget socialt system. Nej, fordi der også er psykiske systemer, og venner kan huske hinanden som venner. På denne måde kan venners kommunikation genoptages - som venskabskommunikation - også på et senere tidspunkt. Når bevidstheder kobler sig til kommunikation. Et andet perspektiv ville selvfølgelig sige noget andet; fx ville et "netværksteoretisk" perspektiv muligvis forklare det med, at det sociale bånd mellem vennerne - på mystisk vis - ville fortsætte med at være der også efter eller mellem de tidspunkter vennerne kommunikerer med hinanden.
Det kan jo også være, at du refererer til netop denne tråd, hvor din tilføjelse er med til at opretholde systemet, eller...? Hvornår er tråden her "kommunikation", og hvornår er det ikke længere "kommunikation", og dermed heller ikke et socialt system? Jeg spørger bare...
At tråden blev oprettet for et år siden, har helt forbigået mit øje. Ikke desto mindre kom der alligevel noget ud af at skrive en kommentar. Og hvis vi ser på vennekredsen som social system, så opholder systemet vel med at eksistere, så snart kommunikationen opholder med at eksistere. At det sociale system er sammensat af psykiske systemer, som hver har deres egen erindring om det sociale system, gør vel ikke at systemet fortsat eksisterer, da det kun er selvopretholdende. At de psykiske systemer er omverden for det sociale systemer, gør vel ikke at det sociale system eksisterer, blot fordi et psykisk system har en intern kommunikation om det (daværende) sociale system, blot at det sociale system har været med til at påvirke det psykiske systems egenkompleksitet. Men det sociale system kan jo til enhver tid skabes igen, når vennegruppen igen er samlet. At det er opholdt med at eksistere, betyder ikke at det ikke kan genskabes, med den konpleksitet det havde før det opholdte med at eksistere... Det er i hvertfald sådan jeg tolker Luhmanns teori... Men det kan være jeg er på vildspor...?
:-)
:-)
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension