Jeg er af samme opfattelse, at Luhmann har sine begrænsninger, når det kommer til relationer på mikroniveau. Det er jo `grand theory`. Det betyder, sådan som jeg ser det, at du selv må mere på banen, hvis du vil bruge Luhmann. Mange afviser Luhmanns teori, hvis det ikke lige passer ind i empirien og metoderne. Hvis man derimod holder fast i at anvende Luhmann, så mener jeg, at man må bruge ham mere eklektisk eller "ad hoc", altså "til dette" formål.

Ifølge Luhmann er der tre typer af sociale systemer: samfundssystemer, interaktionssystemer og organisationer. Selvom Luhmann mere eller mindre kun beskæftiger sig med den første type, kan man jo godt bruge nogle af de logikker, han identificerer i samfundssystemerne, i en analyse af interaktionssystemer.

Og det er vel netop, en form for interaktionssystem, du sidder med: et online fællesskab. Det er endda immaterialt, frisat fra sted og rum, ja endda i nogen grad tid, da det foregår online. Det er på sin vis et ægte "kommunikationssystem", hvis vi skal være lidt bombastiske.

Jeg ser nogle klare paralleller mellem den antropologiske kulturforståelse og Luhmanns systembegreb. Luhmann taler jo om, at systemerne er lukkede og har sine egne (reproduktions)logikker. Det er jo netop noget af det, som en mere antropologisk informeret analyse ville fokusere på. Det handler om at se kulturen fra kulturens eget synspunkt; acceptere kulturens autonomi. Her kunne en genstand for analysen i Luhmanns termer være, hvordan systemet afgrænser sig fra omverdenen. Hermed mener jeg, hvordan den indoptager (tilslutter sig) kommunikation fra omverdenen. Forskellige systemer vil jo reagere forskelligt på den samme kommunikation. Netop derfor er det vigtigt at acceptere feltets/systemets/kulturens autonomi og se, hvordan det/den omsætter eller ”oversætter” input ude fra. Min pointe er altså, at antropologen og Luhmann har lidt samme fundament for forståelsen af en/et kultur/system.

Men hvor antropologen måske mere vil se på aktørernes gensidige relationer og evt. magt, ville Luhmann "løfte" dette til at handle om de forskellige kommunikationskoder eller "forskelle", der er inden for systemet. Nu lyder det som, det er to vidt forskellige ting (altså aktører og kommunikationsforskelle), men man kunne vel argumentere for, at netop et online fællesskab er kendetegnet ved, at aktørerne handler kommunikativt, altså de skriver til hinanden. De "koder", man kan kigge efter kunne altså være særlige temaer, som interaktionssystemet lader til at reproducere sig selv ud fra. Og måske endda identificere en "lededifference", dvs. en hovedkode, der så at sige sætter grænserne for, hvad der er muligt at diskutere på forummet. Det behøver ikke vær noget abstrakt - det kan fx være en særlig livsstil.

Hvis du vil se på magt inden for dit interaktionssystem, skal du huske på, at Luhmann tænker magt funktionelt. Det er måske det lidt platte ved Luhmann, at ”magt reducerer kompleksitet”. Og alligevel er det måske en god pointe. Kunne man ikke forestille sig, at kommunikationen kører lettere, hvis der er nogle aktører, der får lov til at definere, hvordan kommunikationen skal køre? Diskussionen bliver hurtigt lidt plat, når det kommer til magt og Luhmann. Her vil det være godt at supplere, sådan som jeg ser det, med diskursteori, fx lader Laclau og Mouffe til at være lige i øjet til din analyse.

Men tilbage til dit indlæg: Jeg tror ikke, du får et problem med at reducere det hele til ”psykiske systemer”. Det er interaktionssystemerne, du skal have fat i.

Mister du så muligheden for betoninger af ”dén særlige unge” person, du har interviewet, spørger du til sidst i indlægget. Jo. Her er Luhmann ikke særlig god. Luhmann arbejder jo ikke med individer. Og det synes jeg er ”argument nok” for, at du ikke vil bruge systemteori til at beskrive din relation i interviewsituationen. Luhmann har jo aldrig beskæftiget sig med interviewsituationer; ergo, han er ikke så god til den del af din opgave. Derimod har han beskæftiget sig med kommunikationssystemer og deres logikker på en sindrig og uforlignelig måde. Det er hans styrke, så brug Luhmann til det. Og det samme gælder, når du snakker om, at du ser på identitet. Her er Luhmann heller ikke stærk; han er ikke interesseret i relationen individ-omverden, men mellemindivid-omverden. Så brug nogle andre tænkere til at beskrive identitetsdelen teoretisk.

Jeg vil lige her på falderebet nævne, at det online fællesskab MySpace ikke nødvendigvis er et interaktionssystem. Det er jo et definitionsspørgsmål. Men at det er et socialt system, altså et kommunikationssystem, er sikkert. Der ligger i sig selv en interessant diskussion i at definere, hvilken type kommunikationssystem, MySpace fællesskabet er. Måske er det nok bare at konstatere, at det er et kommunikationssystem frisat fra tid og rum, afgrænset på den og den måde – og at du nu vil se nærmere på dette system ;)

Jeg ved det ikke, men håber du kunne bruge nogle af mine kommentarer i et overordentligt langt indlæg! Humlen er, at hvis du vil bruge Luhmann må du selv aktivt formulere brugen af ham, da der ikke ligger nogen ”pakkeløsning” klar lige på dette område. Og det skal du måske være glad for, da det kan føre til mere interessante og nytænkende analyser.

Mvh. Kristian

[q=KristianKarlson]Jeg er af samme opfattelse, at Luhmann har sine begrænsninger, når det kommer til relationer på mikroniveau. Det er jo `grand theory`. Det betyder, sådan som jeg ser det, at du selv må mere på banen, hvis du vil bruge Luhmann. Mange afviser Luhmanns teori, hvis det ikke lige passer ind i empirien og metoderne. Hvis man derimod holder fast i at anvende Luhmann, så mener jeg, at man må bruge ham mere eklektisk eller "ad hoc", altså "til dette" formål.

Ifølge Luhmann er der tre typer af sociale systemer: samfundssystemer, interaktionssystemer og organisationer. Selvom Luhmann mere eller mindre kun beskæftiger sig med den første type, kan man jo godt bruge nogle af de logikker, han identificerer i samfundssystemerne, i en analyse af interaktionssystemer.

Og det er vel netop, en form for interaktionssystem, du sidder med: et online fællesskab. Det er endda immaterialt, frisat fra sted og rum, ja endda i nogen grad tid, da det foregår online. Det er på sin vis et ægte "kommunikationssystem", hvis vi skal være lidt bombastiske.

Jeg ser nogle klare paralleller mellem den antropologiske kulturforståelse og Luhmanns systembegreb. Luhmann taler jo om, at systemerne er lukkede og har sine egne (reproduktions)logikker. Det er jo netop noget af det, som en mere antropologisk informeret analyse ville fokusere på. Det handler om at se kulturen fra kulturens eget synspunkt; acceptere kulturens autonomi. Her kunne en genstand for analysen i Luhmanns termer være, hvordan systemet afgrænser sig fra omverdenen. Hermed mener jeg, hvordan den indoptager (tilslutter sig) kommunikation fra omverdenen. Forskellige systemer vil jo reagere forskelligt på den samme kommunikation. Netop derfor er det vigtigt at acceptere feltets/systemets/kulturens autonomi og se, hvordan det/den omsætter eller ”oversætter” input ude fra. Min pointe er altså, at antropologen og Luhmann har lidt samme fundament for forståelsen af en/et kultur/system.

Men hvor antropologen måske mere vil se på aktørernes gensidige relationer og evt. magt, ville Luhmann "løfte" dette til at handle om de forskellige kommunikationskoder eller "forskelle", der er inden for systemet. Nu lyder det som, det er to vidt forskellige ting (altså aktører og kommunikationsforskelle), men man kunne vel argumentere for, at netop et online fællesskab er kendetegnet ved, at aktørerne handler kommunikativt, altså de skriver til hinanden. De "koder", man kan kigge efter kunne altså være særlige temaer, som interaktionssystemet lader til at reproducere sig selv ud fra. Og måske endda identificere en "lededifference", dvs. en hovedkode, der så at sige sætter grænserne for, hvad der er muligt at diskutere på forummet. Det behøver ikke vær noget abstrakt - det kan fx være en særlig livsstil.

Hvis du vil se på magt inden for dit interaktionssystem, skal du huske på, at Luhmann tænker magt funktionelt. Det er måske det lidt platte ved Luhmann, at ”magt reducerer kompleksitet”. Og alligevel er det måske en god pointe. Kunne man ikke forestille sig, at kommunikationen kører lettere, hvis der er nogle aktører, der får lov til at definere, hvordan kommunikationen skal køre? Diskussionen bliver hurtigt lidt plat, når det kommer til magt og Luhmann. Her vil det være godt at supplere, sådan som jeg ser det, med diskursteori, fx lader Laclau og Mouffe til at være lige i øjet til din analyse.

Men tilbage til dit indlæg: Jeg tror ikke, du får et problem med at reducere det hele til ”psykiske systemer”. Det er interaktionssystemerne, du skal have fat i.

Mister du så muligheden for betoninger af ”dén særlige unge” person, du har interviewet, spørger du til sidst i indlægget. Jo. Her er Luhmann ikke særlig god. Luhmann arbejder jo ikke med individer. Og det synes jeg er ”argument nok” for, at du ikke vil bruge systemteori til at beskrive din relation i interviewsituationen. Luhmann har jo aldrig beskæftiget sig med interviewsituationer; ergo, han er ikke så god til den del af din opgave. Derimod har han beskæftiget sig med kommunikationssystemer og deres logikker på en sindrig og uforlignelig måde. Det er hans styrke, så brug Luhmann til det. Og det samme gælder, når du snakker om, at du ser på identitet. Her er Luhmann heller ikke stærk; han er ikke interesseret i relationen individ-omverden, men mellemindivid-omverden. Så brug nogle andre tænkere til at beskrive identitetsdelen teoretisk.

Jeg vil lige her på falderebet nævne, at det online fællesskab MySpace ikke nødvendigvis er et interaktionssystem. Det er jo et definitionsspørgsmål. Men at det er et socialt system, altså et kommunikationssystem, er sikkert. Der ligger i sig selv en interessant diskussion i at definere, hvilken type kommunikationssystem, MySpace fællesskabet er. Måske er det nok bare at konstatere, at det er et kommunikationssystem frisat fra tid og rum, afgrænset på den og den måde – og at du nu vil se nærmere på dette system ;)

Jeg ved det ikke, men håber du kunne bruge nogle af mine kommentarer i et overordentligt langt indlæg! Humlen er, at hvis du vil bruge Luhmann må du selv aktivt formulere brugen af ham, da der ikke ligger nogen ”pakkeløsning” klar lige på dette område. Og det skal du måske være glad for, da det kan føre til mere interessante og nytænkende analyser.

Mvh. Kristian[/q]

Også tak til dig Sørland. Det jeg spørger om er, hvilken kultur der kommer til udtryk blandt de unge højskoleelever (mine informanter) med fokus på identitet og kommunikation. Og mine interviews er i høj grad biografiske og narrative.

Hvad mener du lige med `problemer med at sammenkæde toeri og empiri`?