Sociologiskforum.dk var aktivt fra 2004-2012, men eksisterer i dag kun som arkiv.

Kursus i kvantitativ metode på kandidatniveau - anbefalinger søges!

Skrevet d. 18.11.2009 af Sia
Hej!
Tænker at der nok er nogen i dette forum der kan hjælpe mig med dette;
Jeg vil gerne tage et kursus i kvantitativ metode i forårssemestret, men mangler anbefalinger ( ; Jeg har de obligatoriske kurser fra bachelorudd i sociologi på KU og synes jeg havde en rimelig god forståelse af det - nu vil jeg gerne videre og lære mere. Jeg har 10 ECTS at rutte med - men kan evt. nøjes med at bruge 5. Jeg vil gerne have et kursus der bruger SPSS (da det er det jeg har brugt før og som jeg skal bruge i mit studiejob) og er anvendelsesorienteret - jeg er ikke så interesseret i matematiske beviser udover det der er nødvendigt for at jeg kan anvende metoderne fornuftigt. Min arbejdsgiver bliver fx glad hvis jeg lærer mig at lave faktoranalyser ( ;
Derudover er der den lille detalje at jeg skal søge som enkeltfags/gæstestuderende, da jeg læser på DPU - så det skal helst være et kursus hvor der er plads til studerende udefra. Jeg har set et 10 ECTS kursus på psykologi, men det er tvivlsomt om jeg kan få plads - derudover ved jeg heller ikke om det er godt - det lyder fint.
Jeg er klar over at SIS kataloget for foråret endnu ikke er kommet (nogen der ved hvornår det kommer?) men tænker at jer der læser på KU (eller RUC) har en idé om hvad der bliver udbudt.
Tusind tak for hjælpen!
Sia
Skrevet d. 23.11.2009 af KristianKarlson
Hej,

Jeg holder et fag sammen med Anders Holm om brug af regressionsanalyse til at besvare teoretisk motiverede forklaringer med. Det er et lille "let" valgfag på 5 point, der viser, hvordan man kan bruge regressionsanalyse til at besvare en masse interessante problemstillinger (herunder også kvalitative typer af forskningsspørgsmål).

Men læs mere på SIS-planen. Det bliver kanon ;)

Og kurset foregår på sociologi, KU.

mvh Kristian
Skrevet d. 24.11.2009 af Sørland
Det lyder virkelig spændende. Anbefales hermed varmt. Hvordan får I de kvalitative spørgsmål ind? Med logistiske modeller?

Skrevet d. 24.11.2009 af Sørland
For at tage en gammel tråd op: sugarscape findes frit på nettet:
http://sugarscape.sourceforge.net/documentation/walkthru.html

Andre Molla har fundet en måde at køre det på Linux - men den har jeg ikke lige ved hånden.
Skrevet d. 24.11.2009 af KristianKarlson
Hej sørland,

Vi bruger dekompositioner af effekter i lineær regression. Dvs. hvordan ser sammenhængen AxB ud når vi kontrollerer for C, AxB|C. Vi sammenligner altså AxB og AxB|C og ser på forskellene mellem dem. Det er helt lazarsfeldsk, men bare i lineær regression. Det kan besvare spørgsmål som skyldes den observerede forskel mellem mænd og kvinders tilbøjelighed til at blive leder fx forskellige i netværksresurser.

Vi introducerer kun kort, hvordan det foregår i logistisk regression, fordi der gælder andre regler, som du sikkert ved.

vh Kristian
Skrevet d. 25.11.2009 af Sia
Hej Kristian!
Tak for info - måske vi ses til foråret.. Jeg afventer lige endeligt fagudbud..
Mvh
Sia
Skrevet d. 25.11.2009 af Sørland
Det lyder meget rigtigt og rigtig pædagogisk. Det er den samme tankegang der ligger bag partielle korrelationer. Sorry, det er sent, og hjernen er i tomgang.
Skrevet d. 27.11.2009 af Sørland
Bare en natlig strøtanke: Det er en fin ide. Den forudsætter at den afhængige variabel kan måles på en intervalskala, men det gælder for mange sociologiske problemstillinger. Blir det ikke vigtigt at kontrollere for homoschedasticitet?

Andre læser også

Sociologiskforum.dk benytter cookies til blandt andet statistik og marketing. Ved at benytte hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Okay