Hej alle,

Jeg er i gang med at prøve på at skrive en artikel, og kan godt bruge lidt idéer etc. til min problemstilling. Lad mig skitsere problematikken:

Jeg sad og læste avis her for leden og læste så en artikel om reklamer og børn/unge. Spørgsmålet i artiklen var, om børn/unge er i stand til at gennemskue og dermed også "kritisere" reklamerne eller ej. Primært reklamebranchen (i form af mediekonsulenter) sagde, at børn/unge sagtens kunne gennemskue reklamerne og være kritiske over for indholdet. Imidlertid sagde en psykiater, at det ikke var tilfældet: Reklamer kunne manipulere voksne, så de kunne endnu nemmere manipulere børn/unge.

Nu har jeg lige skitseret problematikken, og vil nu stille det "sociologiske" spørgsmål: Hvad er det for et kritikbegreb, der arbejdes med i ovenstående skitserede situation og ligeledes i mange andre tilfælde i medierne? Spørgsmålet er altså, hvilke "betydninger og forforståelser" ligger der i det anvendte kritikbegreb - altså hvad er den implicitte og uartikulerede brug af kritikbegrebet i medierne.

Sådan som jeg ser det, bygger kritikbegrebet i ovenstående på en (uudtalt) idé om, at kritik er noget, hvor man skal kunne "gennemskue" noget. I den forståelser ligger der, at der er noget at gennemske: Noget er "falsk" og noget er "ægte"; noget er "rigtigt" og noget er "forkert". Begrebet er i sig selv "dikotomisk". Imidlertid må man så spørge til, hvad der gør denne dikotomi mulig. Og netop når man gør dette, fremkommer der muligheder for andre forståelser af kritikbegrebet (det var så det jeg egentlig ville sige efter en langhåret udredning ;)). Kan kritik basere sig på andet end en "ægte-falsk"-sondring?

I en kvalitativ eksamensopgave i kultursociologi fandt min gruppe og jeg ud af, at dette sagtens kan lade sig gøre. Vores opgave gik på, om 12-årige piger (de såkaldte tweens) kunne forholde sig kritisk til de overflader, de får præsenteret i massemedierne til hverdag.

De 12-årige piger kunne sagtens forholde sig kritisk. De udviste for det første - og det skal helt klart nævnes - en evne til at kunne skelne mellem ægte/falsk (primært noget de havde hjemmefra fra forældrene - hvor det igen typisk var de "stærke piger", der fremførte denne strategi i venindegruppen - netop de piger, der kom fra "et hjem, hvor man fremførte denne kritik" - typisk "resursestærke familier". Bemærk, at jeg generaliserer meget her - der ligger flere, dog ikke interessante her, overvejelser bag end stærk/svag pige/forælder).

Pigerne kunne altså kritisere - om man så må sige - "rigtigt". Lad os kalde denne kritik for rationel kritik. Imidlertid - og nu kommer det spændende - kunne de også kritisere på en anden måde. Der var nemlig nogle piger, der kunne "tilsidesætte den rationelle kritik" gennem en camp omgangsformer med form og indhold i forhold til både massemedier og i deres hverdagslige fællesskab (jf. Sontags noter om Camp). De kunne altså "lege" med (og måske opløse?) form og indhold (bemærk, at det netop er denne adskillelse mellem form og indhold, som "den rationelle kritik" bygger på). Der var altså ikke længere "seriøsitet" forbundet med forskellige overvejelser - men mere lystbetonede og, lad os sige, "useriøse". Og netop det lystbetonede er vigtigt her. Det var en lyst til at SE på de rige og de kendte, at snakke om dem sammen med veninderne (gossip hedder det vist i dag) . .. at bruge de "æstetiske overflader" konstruktivt i deres fællesskab. Dermed er kritik ikke kun "rationel" men også SANSELIG. Det er den sanselige erfaring af de (hverdagslige) massemedierede fænomener, som omsættes i et fællesskab af 12-årige piger (og sikkert også mange andre ungdomsfællesskaber); og netop den sanselige erfaring af en massemedieret virkelighed synes at gå tabt, når man i "medierne" konstant spørger sig selv om, om børn kan kritisere eller ikke.

Jeg ved ikke, hvor klart min ovenstående pointe er (blev meget abstrakt og derefter meget konkret). Jeg håber, at folk kan følge mig, og vil supergerne have nogle kommentarer og spørgsmål (der så kan virke inspirerende).

Mvh. Kristian

Hej Anton,

Synes du kommer med en god pointe, når du spørger, om pigerne spiller inden for rammerne af "kulturindustriens" hensigter. De bevægede sig i høj grad inden for "reklameverdenens" meningsunivers. Det skal jeg lige ha` med i overvejelserne - og faktisk noget, som vi (tildels) ikke havde med i vores opgave. Det er i høj grad også et spørgsmål om, hvilken optik man lægger for dagen. Vi bevægede os mere på det "hverdagslige" plan, hvor vi fandt, at nogle af pigerne rettede kritik mod (rationel) kritik gennem leg og camp omgangsformer. Hvis vi bruger din pointe som udgangspunkt for fortolkning, er den "legende og camp omgangsform" ikke andet end en passiv "spillen med" på "kulturindustriens præmisser". Vi tog en anden tilgang og sagde: Det er også kritik - en kritik af det seriøse og fornuftige, som dominerer hverdagen. Om det så er inden for kulturindustriens meningsunivers er så en anden sag (dét, som du fremlagde for oven). Dog er der ikke umiddelbart tegn på dette, da man jo skal huske på, at pigerne også kunne finde ud af skelne "rationelt" mellem ægte/uægte. Samtidig kunne pigerne også lægge denne form/indhold-tankegang (som jo også er en form ;)) fra sig. Orlando Bloom er lækker fordi han ER lækker. Argumentet er rationelt set indholdsløst og tautologisk. Men ikke desto mindre VIRKER det, når man som 12-årig piger fx drømmer sig væk i sine plakater.

Den videre pointe man kan drage af ovenstående er vel derfor, at pigerne i høj grad lever i en medieskabt virkelighed, som i høj grad baserer sig på "kulturindustriens" præmisser; men er det entydigt dårligt? - Nå, det blev endnu et oplæg til diskussion.

/Kristian

Spændende emne og halvspændende diskussion du har lagt op til Kristian. Jeg er meget enig i mange af dine betragtninger i de første indlæg. Jeg synes dog at du i din problemstilling bør præcisere hvad kritikbegrebet er rettet imod.

1) Handler det om en kritisk stillingtagen til reklamens umiddelbare mission, om at informere, markedsføre et bestemt produkt - dvs. påvirke menneskers opfattelse af et givent produkt?

2) Eller handler det om kritisk stillingtagen til de konnotationer, historier, oplevelser m.m. som også er en del af et massivt reklameudbud ud nutidens samfund og som ud fra en sociologisk optik kan tænkes at påvirke vores identitetsopfattelse?

Denne grundlæggende skeldnen undlades ofte i diskussioner om reklamers rolle i samfundet, og resulterer ofte i at der bliver skrevet en masse sludder og vrøvl om emnet