Kritik af systemteorien
Hejsa
Jeg ville lige høre, om der var nogen, som kunne være behjælpelig med følgende spørgsmål;
Hvor kan jeg finde noget, om en overordnet kritik af systemteorien. Jeg har fundet en del kritik ift. Luhmanns tilgang til systemteorien, dog er det ikke en decideret kritik af en bestemt systemisk teori, men istedet en overordnet kritik, uden teoretiker....
Kritikken af systemteorien skal bruges ift. børneperspektiet/familieperspektivet med børn af alkoholafhænige forældre.
Jeg håber, at der er nogen der kan hjælpe, er ved at miste modet...:-)
Hilsen Tina
Jeg ville lige høre, om der var nogen, som kunne være behjælpelig med følgende spørgsmål;
Hvor kan jeg finde noget, om en overordnet kritik af systemteorien. Jeg har fundet en del kritik ift. Luhmanns tilgang til systemteorien, dog er det ikke en decideret kritik af en bestemt systemisk teori, men istedet en overordnet kritik, uden teoretiker....
Kritikken af systemteorien skal bruges ift. børneperspektiet/familieperspektivet med børn af alkoholafhænige forældre.
Jeg håber, at der er nogen der kan hjælpe, er ved at miste modet...:-)
Hilsen Tina
Hej,
Ole Bjerg har skrevet en PhD om "Postmoderne etik". Den tager bl.a. udgangspunkt i en kritik af Luhmanns systemteori. Idéen er at "genindføre" individet i systemteorien. Godt nok handler afhandlingen om etik i det "postmoderne samfund", men kritikken af Luhmann kan godt bruges. Afhandlingen hedder "Den mystiske etik" og er på Soicologisk Instituts forlag (mener jeg det hedder).
Ellers kan du jo angribe det funktionalistiske aspekt af systemteorien. Du kan finde kritik af "den funktionelle forklaring" i enhver introduktionsbog til videnskabsteori.
Måske kan du også gå til noget kritik af Parsons, som så at sige var Luhmanns forgænger. De har nemlig mange ligheder (dog også en del forskelle), og Parsons er måske den mest udskældte sociolog i nyere tid, så det bliver nemt at finde litteratur. Fx har C.W. Mills i "Den sociologiske fantasi" sparket til en allerede falden Parsons. Mills angriber ideen om "Høj teori" - noget som systemteorien desværre har en tendens til at være.
Måske er der også mulighed for at finde en bog om systemteori? Jeg ved det ikke. Og lige ang. Luhmann: I Bielefeldt i Tyskland, Luhmanns tilholdssted, er der en række luhmannianere. Måske kan du smutte ind på universitetets hjemmeside og finde nogle artikler? Der må være noget at finde der.
Nå - det var bare lige et par forslag.
Mvh. Kristian
Ole Bjerg har skrevet en PhD om "Postmoderne etik". Den tager bl.a. udgangspunkt i en kritik af Luhmanns systemteori. Idéen er at "genindføre" individet i systemteorien. Godt nok handler afhandlingen om etik i det "postmoderne samfund", men kritikken af Luhmann kan godt bruges. Afhandlingen hedder "Den mystiske etik" og er på Soicologisk Instituts forlag (mener jeg det hedder).
Ellers kan du jo angribe det funktionalistiske aspekt af systemteorien. Du kan finde kritik af "den funktionelle forklaring" i enhver introduktionsbog til videnskabsteori.
Måske kan du også gå til noget kritik af Parsons, som så at sige var Luhmanns forgænger. De har nemlig mange ligheder (dog også en del forskelle), og Parsons er måske den mest udskældte sociolog i nyere tid, så det bliver nemt at finde litteratur. Fx har C.W. Mills i "Den sociologiske fantasi" sparket til en allerede falden Parsons. Mills angriber ideen om "Høj teori" - noget som systemteorien desværre har en tendens til at være.
Måske er der også mulighed for at finde en bog om systemteori? Jeg ved det ikke. Og lige ang. Luhmann: I Bielefeldt i Tyskland, Luhmanns tilholdssted, er der en række luhmannianere. Måske kan du smutte ind på universitetets hjemmeside og finde nogle artikler? Der må være noget at finde der.
Nå - det var bare lige et par forslag.
Mvh. Kristian
Hej Kristian
Jeg takker mange gange for dit indlæg. Men det jeg søger, er ikke en kritik af en teoretikers tilgang til systemteorien, men istedet en overordnet kritik af systemteori, uden en bestemt teoretiker? Kan du følge mig??
Mvh Tina
Jeg takker mange gange for dit indlæg. Men det jeg søger, er ikke en kritik af en teoretikers tilgang til systemteorien, men istedet en overordnet kritik af systemteori, uden en bestemt teoretiker? Kan du følge mig??
Mvh Tina
Hej igen,
Ja - jeg er med. Jeg tror ikke, du finder en overordnet kritik af systemteorien. Systemteori er jo mange ting. I dag, så vidt jeg ser det, er systemteori lig Luhmanns teori om de sociale systemer. I den forstand er kritik af Luhmann også kritik af systemteori. Det samme gælder for fx Parsons.
Jeg ved ikke, om du er enig i min påstand - men jeg tror blot, at generel kritik af systemteori ikke findes, da der er mange systemteorier, der igen er båret oppe af en række teoretikere inden for samme felt.
Og, kom lige på en anden interessant tænker, der er mere moderat i forhold til systemteori, nemlig Merton (R.K. mener jeg, hans initialer er). Han kom med den centrale kritik af Parsons framework, at social handlen også producerer utilsigtede konsekvenser (det kunne Parsons ikke lide, hehe, thi sociale systemer er jo gentaget handlen - lige til at forudsige). Det prøver Luhmann også at inkorpere i sin teori (hele emergens- og kontingens-aspektet), men man kan diskutere, hvorvidt Luhmann kan lide utilsigtede konsekvenser - hehe. Det kunne måske være "en generel kritik af systemteori".
Nå - ikke mere herfra. Håber ikke, det er helt i hampen.
Mvh. Kristian
Ja - jeg er med. Jeg tror ikke, du finder en overordnet kritik af systemteorien. Systemteori er jo mange ting. I dag, så vidt jeg ser det, er systemteori lig Luhmanns teori om de sociale systemer. I den forstand er kritik af Luhmann også kritik af systemteori. Det samme gælder for fx Parsons.
Jeg ved ikke, om du er enig i min påstand - men jeg tror blot, at generel kritik af systemteori ikke findes, da der er mange systemteorier, der igen er båret oppe af en række teoretikere inden for samme felt.
Og, kom lige på en anden interessant tænker, der er mere moderat i forhold til systemteori, nemlig Merton (R.K. mener jeg, hans initialer er). Han kom med den centrale kritik af Parsons framework, at social handlen også producerer utilsigtede konsekvenser (det kunne Parsons ikke lide, hehe, thi sociale systemer er jo gentaget handlen - lige til at forudsige). Det prøver Luhmann også at inkorpere i sin teori (hele emergens- og kontingens-aspektet), men man kan diskutere, hvorvidt Luhmann kan lide utilsigtede konsekvenser - hehe. Det kunne måske være "en generel kritik af systemteori".
Nå - ikke mere herfra. Håber ikke, det er helt i hampen.
Mvh. Kristian
Hej Kristian
Tak for svaret... Du har sikkert ret i, at der ikke findes en overordnet kritik af systemteorien - Så jeg må bruge krtikken, som er rettet direkte mod forskellige teoretiker. Ha´en god dag.
Mvh Tina
Tak for svaret... Du har sikkert ret i, at der ikke findes en overordnet kritik af systemteorien - Så jeg må bruge krtikken, som er rettet direkte mod forskellige teoretiker. Ha´en god dag.
Mvh Tina
Hej Tina.
Enhver `overordnet kritik` må tage udgangspunkt i nogle antagelser om videnskaben og om samfundet. Der kan være mange teoretiske præmisser, som fører til en kritik af systemteorien. Hele Giddens teoridiskussion er således erklæret anti-funktionalistisk og dermed kritisk mod systemteori. Habermas kritiserer systemteori for at være blind overfor livsverdenen. Luhmann svarede tilbage, at livsverdensbegrebet er uvidenskabeligt.
Kritkken må opdeles på en kritik mod generel systemteori og mod Luhmanns særlige variant. Den generelle kritik retter sig typisk mod, at systemteori postulerer et samfund, der fungerer uafhængigt af agenternes vilje og bevidsthed. Den specifikke kritik retter sig mod at Luhmann betragter samfundssystemet som kommunikativt konstitueret, og at han overser produktions- og magtaspekter, samt at han fokuserer på centrifugale differentieringsprocesser - delsystemernes knopskydning - og overser de centripetale fusionsprocesser - delsystemernes sammensmeltning. Der er andre former for systemteori end Luhmanns. Sorokins, Jannes, Alexanders og Wallersteins systemteorier bygger på andre forudsætninger. I Henri Jannes og Wallersteins systemteorier ndgår også økonomiske magtrelationer, inspireret af Marx.
Enhver `overordnet kritik` må tage udgangspunkt i nogle antagelser om videnskaben og om samfundet. Der kan være mange teoretiske præmisser, som fører til en kritik af systemteorien. Hele Giddens teoridiskussion er således erklæret anti-funktionalistisk og dermed kritisk mod systemteori. Habermas kritiserer systemteori for at være blind overfor livsverdenen. Luhmann svarede tilbage, at livsverdensbegrebet er uvidenskabeligt.
Kritkken må opdeles på en kritik mod generel systemteori og mod Luhmanns særlige variant. Den generelle kritik retter sig typisk mod, at systemteori postulerer et samfund, der fungerer uafhængigt af agenternes vilje og bevidsthed. Den specifikke kritik retter sig mod at Luhmann betragter samfundssystemet som kommunikativt konstitueret, og at han overser produktions- og magtaspekter, samt at han fokuserer på centrifugale differentieringsprocesser - delsystemernes knopskydning - og overser de centripetale fusionsprocesser - delsystemernes sammensmeltning. Der er andre former for systemteori end Luhmanns. Sorokins, Jannes, Alexanders og Wallersteins systemteorier bygger på andre forudsætninger. I Henri Jannes og Wallersteins systemteorier ndgår også økonomiske magtrelationer, inspireret af Marx.
Såkaldte kritikker - og måske af typen `overordnet kritik` - er sommetider mere anklager med yderst begrænset eller manglende bevisførelse. Luhmanns teori er ofte - måske grundet dens kompleksitet - blevet misforstået og behandlet uretfærdigt. Måske er der større udfordring og dybde i at turde forsvare en teori, at udøve `apologi` fremfor blot at udøve `kritik`. For apologien må nødvendigvis iagttage kritikken som vigtig feedback i en evolutionsproces. Et godt litterært eksempel på dette er Sokrates` forsvarstale, som den er blevet fremstillet af Platon.
Selvfølgelig skal man vare sig for kritik, der bygger på at forsimple de kritiserede synspunkter, for derfter at kritisere deres simpelhed. Luhmann er vitterligt temmelig kompleks men ikke mere end for eksempel Habermas eller Archer.
Desuden kan man ikke afvise kritikken ved at henvise til kompleksiteten.
Alle de store teorier er genstand for kritik. En teoridiskussion må derfor vurdere og afveje kritikkerne og nå frem til et valg, som må forsvares overfor den fremførte kritik.
Desuden kan man ikke afvise kritikken ved at henvise til kompleksiteten.
Alle de store teorier er genstand for kritik. En teoridiskussion må derfor vurdere og afveje kritikkerne og nå frem til et valg, som må forsvares overfor den fremførte kritik.
Blot at henvise til kompleksiteten er rigtignok en dårlig apologi. Lad mig sige det på en anden måde: Dårlig kritik er en kritik der ikke kender til sin kilde - der er genstand for kritikken - men bygger på formodninger og brudstykker af information. Hvilken `fremført kritik` skal apologien da tage seriøs? Er det apologiens opgave at finde alle de informationer, som kritikken ikke har taget sig tid til selv at finde? Kan ske. Kritik er skam vigtig. Men hvad forsvarer kritikeren selv?
Så vidt jeg husker er den mest almindelige kritik af luhmanns systemteori at den ikke er anvendelig (læs for kompleks og i følge nogen verdensfjern) og at den ikke bidrager med forklaringskraft af sociale fænomener. Men det er, jo som der er blevet skrevet, hovedsageligt af folk, der ikke har læst og forstået Luhmann. Som en af disse ubelæste kritikere, kan jeg så efterlyse et øjenåbnende studie. Hvis nogen i denne tråd vil være behjælpelige så vil jeg være glad. Men helst ikke en henvisning til en bog, gerne en artikel, der lader sig forstå i sig selv.
Mvh. Anton.
Mvh. Anton.
Hej Anton
Jeg er meget enig med dig. Luhmann virker for mig mere svær end god - måske er det en slags kunst (jeg ved det ikke, jeg har ikke forstand på kunst)?
Som dig synes jeg også problemet med Luhmann ikke ligger i teoreins konsistens, der, så vidt jeg kan se, refererer fornuftigt til sine egne begreber (er teorien selv et eksempel på et system?), men i dens (mangel på) anvendelighed.
Christoph
Jeg er meget enig med dig. Luhmann virker for mig mere svær end god - måske er det en slags kunst (jeg ved det ikke, jeg har ikke forstand på kunst)?
Som dig synes jeg også problemet med Luhmann ikke ligger i teoreins konsistens, der, så vidt jeg kan se, refererer fornuftigt til sine egne begreber (er teorien selv et eksempel på et system?), men i dens (mangel på) anvendelighed.
Christoph
Kære Anton og Christoph,
Jeg synes bestemt ikke, at Luhmanns teori om sociale systemer er verdensfjern. Den beskriver et moderne, uddifferentieret samfund måske bedre end nogen anden teori på konsistent vis. At teorien er kompleks betyder jo ikke, at den ikke er anvendelig. Der er jo lavet semantiske studier af alverdens sociale fænomener i Luhmanns optik. Herudover er han virkelig populær i Tyskland, når det kommer til organisationsstudier (især i Bielefeldt har jeg hørt). Anvendeligheden af en teori afhænger altså ikke af teorien selv, men af dem, der bruger den (forhåbentligt). Det er fx et problem ved Bourdieus teori, vil nogen mene! (hehe).
Herudover skal det nævnes, at Luhmann ikke er ude på at "forklare". Han beskriver. Så det med forklaringskraft er i og for sig et overflødigt spørgsmål, når det kommer til Luhmanns teori - hvis man skal sætte det lidt på spidsen. Så kan man være enig eller uenig i, at det er en god måde at se på samfundet på. Men ikke desto mindre er det sådan, han gør Han er jo på mange måder fænomenolog, hvor perverst det end lyder. Han lader tingene stå frem som de er. Her er det bare kommunikationen, der er i centrum (lidt som udsagn hos Foucault, så vidt jeg forstår).
Og så vil jeg gerne pointere: Mener I, Anton og Christoph, at der ikke findes sociale systemer? Jeg har i hvert fald som spirende sociolog svært ved at forestille mig, at de ikke skulle være der.
I øvrigt vil jeg anbefale Anton at læse Ole Bjergs PhD, da der er et fremragende kapitel om Luhmann - og vigtigere: kritik af Luhmann. Og kritikken går ikke på anvendeligheden, men relevansen af et supplement til Luhmanns teori (når det kommer til det med individet).
mvh Kristian
Jeg synes bestemt ikke, at Luhmanns teori om sociale systemer er verdensfjern. Den beskriver et moderne, uddifferentieret samfund måske bedre end nogen anden teori på konsistent vis. At teorien er kompleks betyder jo ikke, at den ikke er anvendelig. Der er jo lavet semantiske studier af alverdens sociale fænomener i Luhmanns optik. Herudover er han virkelig populær i Tyskland, når det kommer til organisationsstudier (især i Bielefeldt har jeg hørt). Anvendeligheden af en teori afhænger altså ikke af teorien selv, men af dem, der bruger den (forhåbentligt). Det er fx et problem ved Bourdieus teori, vil nogen mene! (hehe).
Herudover skal det nævnes, at Luhmann ikke er ude på at "forklare". Han beskriver. Så det med forklaringskraft er i og for sig et overflødigt spørgsmål, når det kommer til Luhmanns teori - hvis man skal sætte det lidt på spidsen. Så kan man være enig eller uenig i, at det er en god måde at se på samfundet på. Men ikke desto mindre er det sådan, han gør Han er jo på mange måder fænomenolog, hvor perverst det end lyder. Han lader tingene stå frem som de er. Her er det bare kommunikationen, der er i centrum (lidt som udsagn hos Foucault, så vidt jeg forstår).
Og så vil jeg gerne pointere: Mener I, Anton og Christoph, at der ikke findes sociale systemer? Jeg har i hvert fald som spirende sociolog svært ved at forestille mig, at de ikke skulle være der.
I øvrigt vil jeg anbefale Anton at læse Ole Bjergs PhD, da der er et fremragende kapitel om Luhmann - og vigtigere: kritik af Luhmann. Og kritikken går ikke på anvendeligheden, men relevansen af et supplement til Luhmanns teori (når det kommer til det med individet).
mvh Kristian
Kære Kristian.
Jeg synes ikke at beskrivelse er tilstrækkeligt. Hvordan sikrer man sig at en beskrivelse er bedre end en anden? Vel kun på beskrivelsens evne til gøre det muligt at agere - hvilket må betyde at man forklarer et fænomen på et dybere plan end det der netop står i øjnene.
Flere beskrivelser er blot yderligere kompleksitet og forvirring - det er ikke nødvendigvis godt. Bliver verden rigere af Luhmanns teori? Er der færre mennesker, der vokser op i elendighed fordi man laver en luhmanniansk beskrivelse?
Med hensyn til sociale systemer... tja... det kommer jo an på hvad man mener med begrebet. Systematik i social handlen? Klart. Men derfra til at Luhmann har ret er der vist ret langt.
Min efterlysning var på et empirisk studie, ikke en teoretisk kritik.
Tak for svaret.
Mvh. Anton
Jeg synes ikke at beskrivelse er tilstrækkeligt. Hvordan sikrer man sig at en beskrivelse er bedre end en anden? Vel kun på beskrivelsens evne til gøre det muligt at agere - hvilket må betyde at man forklarer et fænomen på et dybere plan end det der netop står i øjnene.
Flere beskrivelser er blot yderligere kompleksitet og forvirring - det er ikke nødvendigvis godt. Bliver verden rigere af Luhmanns teori? Er der færre mennesker, der vokser op i elendighed fordi man laver en luhmanniansk beskrivelse?
Med hensyn til sociale systemer... tja... det kommer jo an på hvad man mener med begrebet. Systematik i social handlen? Klart. Men derfra til at Luhmann har ret er der vist ret langt.
Min efterlysning var på et empirisk studie, ikke en teoretisk kritik.
Tak for svaret.
Mvh. Anton
Hej Anton,
Tjek fx Tine Rostgaards udredning af kvalitetsbegrebet i forbindelse med ældreplejen (SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd). Her anvendes Luhmann. Man kan dog diskutere, om netop brugen af Luhmann gør studiet bedre eller ej (altid et relevant spørgsmål, man bør stille til anvendelse af en teori). Spørgsmålet er nemlig, om man ikke kunne nå frem til de "samme" resultater med andre teorier (måske endda med mere en mere induktiv tilgang).
Linket: http://www.sfi.dk/sw48732.asp. Du kan også downloade rapporten på siden.
Og så har du ret i, at den teoretiske kritik måske ikke er så relevant, når det kommer til Luhmann. I øvrigt er der - så vidt jeg ser det - også vigtigt at skelne mellem (mindst) to former for kritik af teorier: endogen og eksogen. Med det mener jeg, at du kan kritisere en teori på dens egne præmisser (endogen) eller du kan opstille præmisser/kriterier op ude fra og så kritisere teorien (eksogen). Ofte blandes de former for kritik - og empirisk "efterprøvning" kiler vel sig nu og endda ind imellem. Spørgsmålet er, om det ikke ofte betaler sig at skille de to ad. På den måde er det også nemmere at spore evt. ikke-villede eller ikke-ønskede kriterier for kritik, endsige kryptonormative former for kritik. (Det er jo fx noget af det, Habermas er inde på).
Nå - det var bare lige en mindre ekskurs, som jeg synes, var værd at have med, når vi nu snakker om kritik af teori (og måske især Luhmanns). Hehe.
vh Kristian
Tjek fx Tine Rostgaards udredning af kvalitetsbegrebet i forbindelse med ældreplejen (SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd). Her anvendes Luhmann. Man kan dog diskutere, om netop brugen af Luhmann gør studiet bedre eller ej (altid et relevant spørgsmål, man bør stille til anvendelse af en teori). Spørgsmålet er nemlig, om man ikke kunne nå frem til de "samme" resultater med andre teorier (måske endda med mere en mere induktiv tilgang).
Linket: http://www.sfi.dk/sw48732.asp. Du kan også downloade rapporten på siden.
Og så har du ret i, at den teoretiske kritik måske ikke er så relevant, når det kommer til Luhmann. I øvrigt er der - så vidt jeg ser det - også vigtigt at skelne mellem (mindst) to former for kritik af teorier: endogen og eksogen. Med det mener jeg, at du kan kritisere en teori på dens egne præmisser (endogen) eller du kan opstille præmisser/kriterier op ude fra og så kritisere teorien (eksogen). Ofte blandes de former for kritik - og empirisk "efterprøvning" kiler vel sig nu og endda ind imellem. Spørgsmålet er, om det ikke ofte betaler sig at skille de to ad. På den måde er det også nemmere at spore evt. ikke-villede eller ikke-ønskede kriterier for kritik, endsige kryptonormative former for kritik. (Det er jo fx noget af det, Habermas er inde på).
Nå - det var bare lige en mindre ekskurs, som jeg synes, var værd at have med, når vi nu snakker om kritik af teori (og måske især Luhmanns). Hehe.
vh Kristian
Hej Kristian
Jeg synes, at den skelnen mellem endogen og exogen kritik er fin, men der mangler noget. Kritikken af Luhmann er her af funktionel art: altså menes der hverken at Luhmann i sig selv er inkonsistent eller at han ud fra et eller andet teoretisk perspektiv tager fejl (omend [i]Homo Academicus[/i] af Bourideu måske kunne forklare nogle at de sociale processer, der gør teorien populær). Krittiken går simpelt hen på, at Luhman ikke gør os istand til at se noget nyt, vi bliver klogere af eller i det mindste, at man ikke behøver at læse og kende meget af systemteorien for at kunne lægge alle de langhårede overvejelser væk.
Fair nok, at der findes systemer. Men det behøver man ikke være Luhmanianer for at arbejde med (man kan jo også kalde dem felter) og man behøver heller ikke arbejde med fx antagelsen om selvreferentielle systemer (en antagelse, der efter min mening er meget problematisk, læs fx Thyessen og Dahls forståelse af taberen - det er systemteori lagt ned over en virkelighed, den ikke passer på).
Christoph
Jeg synes, at den skelnen mellem endogen og exogen kritik er fin, men der mangler noget. Kritikken af Luhmann er her af funktionel art: altså menes der hverken at Luhmann i sig selv er inkonsistent eller at han ud fra et eller andet teoretisk perspektiv tager fejl (omend [i]Homo Academicus[/i] af Bourideu måske kunne forklare nogle at de sociale processer, der gør teorien populær). Krittiken går simpelt hen på, at Luhman ikke gør os istand til at se noget nyt, vi bliver klogere af eller i det mindste, at man ikke behøver at læse og kende meget af systemteorien for at kunne lægge alle de langhårede overvejelser væk.
Fair nok, at der findes systemer. Men det behøver man ikke være Luhmanianer for at arbejde med (man kan jo også kalde dem felter) og man behøver heller ikke arbejde med fx antagelsen om selvreferentielle systemer (en antagelse, der efter min mening er meget problematisk, læs fx Thyessen og Dahls forståelse af taberen - det er systemteori lagt ned over en virkelighed, den ikke passer på).
Christoph
Hej Karlson.
Det er venligt af dig at smide en henvisning, og endda en jeg kan downloade, men hvis selv du har reservationer iforhold til brugen af luhmanns teori i studiet så tror jeg jeg springer over. Jeg vil have et mønster eksempel.
Derudover forholder du dig ikke til problemet om validiteten af den luhmannianske beskrivelse. Hvorfor er den bedre? Og hvordan gør den os bedre egnede til at handle i verden?
Ibis havde for et par år siden et jobopslag, med et studiejob, hvor man i et afrikansk land skulle udføre en empirisk undersøgelse af årsagerne til at få piger kom i skole, derefter skulle der på baggrund af undersøgelsen laves en handlingsplan for lokalsamfundet. Mener du at Luhmanns teori er så anvendelig at den skulle vælges fremfor en anden i sådan en sammenhæng? Måske passer den bedre i en anden sammenhæng - Men hvilke problemstillinger vil man så typisk blive mere opmærksom på efter en luhmanniansk analyse?
Eller er luhmann analyser akademiske bøj og stræk øvelser?
Mvh.
Anton.
Det er venligt af dig at smide en henvisning, og endda en jeg kan downloade, men hvis selv du har reservationer iforhold til brugen af luhmanns teori i studiet så tror jeg jeg springer over. Jeg vil have et mønster eksempel.
Derudover forholder du dig ikke til problemet om validiteten af den luhmannianske beskrivelse. Hvorfor er den bedre? Og hvordan gør den os bedre egnede til at handle i verden?
Ibis havde for et par år siden et jobopslag, med et studiejob, hvor man i et afrikansk land skulle udføre en empirisk undersøgelse af årsagerne til at få piger kom i skole, derefter skulle der på baggrund af undersøgelsen laves en handlingsplan for lokalsamfundet. Mener du at Luhmanns teori er så anvendelig at den skulle vælges fremfor en anden i sådan en sammenhæng? Måske passer den bedre i en anden sammenhæng - Men hvilke problemstillinger vil man så typisk blive mere opmærksom på efter en luhmanniansk analyse?
Eller er luhmann analyser akademiske bøj og stræk øvelser?
Mvh.
Anton.
Kære Grau Larsen,
Jeg håber det var fedt at være backstage med Akron/Family og alle de glade ghanesere, thi du virker utrolig veloplagt til diskussion ;)
Jeg er enig med dig. Luhmann har sine begrænsninger. Luhmann vil jo ikke se på årsager, men ting som er, hvor sært det end lyder. Jo, det hjælper ikke en til at udpege årsager til, at piger ikke kommer i skole et sted i Afrika. Men det gør Habermas eller Giddens jo heller ikke. Måske ville Bourdieu komme med en plausibel forklaring. Med helt almindelig sund fornuft og en smule kendskab til fx stammesystemet i regionen ville hurtigt kunne spore sig ind på, hvad problemet lå i.
Luhmann er for akademikere. Men det er Bourdieu jo også - og alle de andre kanoniserede tænkere. Det er ikke alle, der vil eller kan læse Bourdieu. Og det er jo også fint nok - især for os; så er der stadig brug for os. Men også for dem; så behøver man ikke tage stilling til det. Samfundet er jo,"by and large", organisk til en vis grad.
Problemet med din kritik er, som jeg mere eller mindre skjult prøvede at få frem før, at den baserer sig på nogle forestillinger om, hvad teori i generel forstand skal kunne. Det er der heller ikke noget galt i. Bare man ekspliciterer sin forudindtagethed. Hvis du vil redde børn i Afrika med din sociologiske baggrund (hvilket der er gode muligheder for), så skal du have lov til det. Hvis du mener, at Luhmanns teori er dårlig, fordi den ikke lige kan anvendes på dine yndlingsområder, så er det jo i og for sig bare ærgerligt. Luhmann bliver brugt mange steder. Christian Borch har fx lavet semantiske analyser i sin PhD-afhandling. Så Luhmann er mere end akademiske bøje og strækøvelser (glimrende begreb i øvrigt). Hvis man fx kan målrette kvaliteten i ældreplejen bedre ved hjælp af et luhmanniansk rammeværk, så er det jo godt! En udredning af kvalitetsbegrebet ville være sværere med fx Bourdieu, da han vil se på nogle helt andre logikker.
Og så tilbage til det centrale. Du skriver: "Derudover forholder du dig ikke til problemet om validiteten af den luhmannianske beskrivelse. Hvorfor er den bedre? Og hvordan gør den os bedre egnede til at handle i verden?" Dine udsagn her bygger på flere eksogent givne præmisser, som du vurderer Luhmanns teori ud fra. Hvad betyder "bedre handlen"? Og det med beskrivelsen. Det er jo en præmis, man må være med på, hvis man vil læse Luhmann. Validitet? Det er et overflødigt spørgsmål i Luhmanns optik. Det er jo lidt ligesom ved Habermas et kommunikativt anliggende. Hvad journalisten finder validt, finder videnskabsmanden ikke nødvendigvis validt (bare for at tage et glimrende og up2date eksempel).
Så ja. Luhmann har sine begrænsninger. Men også sine fordele. Fx er han særlig veloplagt til at studere organisationers relation til deres omverden, da han har et stærkt samfundsbegreb. Herudover kan man lave semantiske analyser. De har også sine begrænsninger, ligesom Foucaults genealogi har det.
Og ja. Luhmann er også akademiske bøje og strækøvelser. Men det er Bourdieu og Habermas og Giddens og hvem vi nu ellers kan komme på også. Men prøv at læs lidt af den der Rostgaard-udredning. En freudianer vil jo mene, at du i virkeligheden er tiltrukket af Luhmann (selvom det er ubevidst). Han lever i den libidinøse del af dit selv sammen med alle drifterne. Men så kommer det bourdieuske og til tider humanistiske overjeg og banker ham på plads. Så "konfrontation" med drifterne - læs udredningen - og renselsen vil være over dig. Hehe ;)
mvh Kristian
Jeg håber det var fedt at være backstage med Akron/Family og alle de glade ghanesere, thi du virker utrolig veloplagt til diskussion ;)
Jeg er enig med dig. Luhmann har sine begrænsninger. Luhmann vil jo ikke se på årsager, men ting som er, hvor sært det end lyder. Jo, det hjælper ikke en til at udpege årsager til, at piger ikke kommer i skole et sted i Afrika. Men det gør Habermas eller Giddens jo heller ikke. Måske ville Bourdieu komme med en plausibel forklaring. Med helt almindelig sund fornuft og en smule kendskab til fx stammesystemet i regionen ville hurtigt kunne spore sig ind på, hvad problemet lå i.
Luhmann er for akademikere. Men det er Bourdieu jo også - og alle de andre kanoniserede tænkere. Det er ikke alle, der vil eller kan læse Bourdieu. Og det er jo også fint nok - især for os; så er der stadig brug for os. Men også for dem; så behøver man ikke tage stilling til det. Samfundet er jo,"by and large", organisk til en vis grad.
Problemet med din kritik er, som jeg mere eller mindre skjult prøvede at få frem før, at den baserer sig på nogle forestillinger om, hvad teori i generel forstand skal kunne. Det er der heller ikke noget galt i. Bare man ekspliciterer sin forudindtagethed. Hvis du vil redde børn i Afrika med din sociologiske baggrund (hvilket der er gode muligheder for), så skal du have lov til det. Hvis du mener, at Luhmanns teori er dårlig, fordi den ikke lige kan anvendes på dine yndlingsområder, så er det jo i og for sig bare ærgerligt. Luhmann bliver brugt mange steder. Christian Borch har fx lavet semantiske analyser i sin PhD-afhandling. Så Luhmann er mere end akademiske bøje og strækøvelser (glimrende begreb i øvrigt). Hvis man fx kan målrette kvaliteten i ældreplejen bedre ved hjælp af et luhmanniansk rammeværk, så er det jo godt! En udredning af kvalitetsbegrebet ville være sværere med fx Bourdieu, da han vil se på nogle helt andre logikker.
Og så tilbage til det centrale. Du skriver: "Derudover forholder du dig ikke til problemet om validiteten af den luhmannianske beskrivelse. Hvorfor er den bedre? Og hvordan gør den os bedre egnede til at handle i verden?" Dine udsagn her bygger på flere eksogent givne præmisser, som du vurderer Luhmanns teori ud fra. Hvad betyder "bedre handlen"? Og det med beskrivelsen. Det er jo en præmis, man må være med på, hvis man vil læse Luhmann. Validitet? Det er et overflødigt spørgsmål i Luhmanns optik. Det er jo lidt ligesom ved Habermas et kommunikativt anliggende. Hvad journalisten finder validt, finder videnskabsmanden ikke nødvendigvis validt (bare for at tage et glimrende og up2date eksempel).
Så ja. Luhmann har sine begrænsninger. Men også sine fordele. Fx er han særlig veloplagt til at studere organisationers relation til deres omverden, da han har et stærkt samfundsbegreb. Herudover kan man lave semantiske analyser. De har også sine begrænsninger, ligesom Foucaults genealogi har det.
Og ja. Luhmann er også akademiske bøje og strækøvelser. Men det er Bourdieu og Habermas og Giddens og hvem vi nu ellers kan komme på også. Men prøv at læs lidt af den der Rostgaard-udredning. En freudianer vil jo mene, at du i virkeligheden er tiltrukket af Luhmann (selvom det er ubevidst). Han lever i den libidinøse del af dit selv sammen med alle drifterne. Men så kommer det bourdieuske og til tider humanistiske overjeg og banker ham på plads. Så "konfrontation" med drifterne - læs udredningen - og renselsen vil være over dig. Hehe ;)
mvh Kristian
1. Validitet er et metodologisk begreb, der næppe kan benyttes om en teori. En sociologisk teori er ikke sand i objektiv forstand. Teorier må vurderes på deres konsistens, adækvans, frugtbarhed, og anvendbarhed.
2. Der findes andre versioner af systemteori end Luhmanns, som Sorokins, Alexanders og Henri Jannes. Ved nogle problemer kan det være en fordel at betragte samfundet som et kommunikativt system, ved andre kan det virke som skyklapper. Ved problemer, der må tage hensyn til produktion og magtforhold virker Luhmanns teori ikke som den bedst egnede.
3. Tager vi et knkret område, som vi kender til, forskningen og universiteterne, er tendensen ikke i retning af autopoiese men af fusion med erhvervsinteresser og politisk styring.
4. Sociologiske teorier må have empiriske referencer; ellers er de tomsnak. Men det er svært at få øje på det empiriske grundlag og den praktiske anvendelse hos Luhmann selv, men der er forskning, der har brugt Luhmann til at belyse sociologisk empiri på en spændende og sigende måde.
2. Der findes andre versioner af systemteori end Luhmanns, som Sorokins, Alexanders og Henri Jannes. Ved nogle problemer kan det være en fordel at betragte samfundet som et kommunikativt system, ved andre kan det virke som skyklapper. Ved problemer, der må tage hensyn til produktion og magtforhold virker Luhmanns teori ikke som den bedst egnede.
3. Tager vi et knkret område, som vi kender til, forskningen og universiteterne, er tendensen ikke i retning af autopoiese men af fusion med erhvervsinteresser og politisk styring.
4. Sociologiske teorier må have empiriske referencer; ellers er de tomsnak. Men det er svært at få øje på det empiriske grundlag og den praktiske anvendelse hos Luhmann selv, men der er forskning, der har brugt Luhmann til at belyse sociologisk empiri på en spændende og sigende måde.
Hej jeg er ved at lave et scientific paper på handelshøjskolen og skriver om systemteorien i forhold til supply chain management. Jeg har svært ved at fine artikler/materiale omkring systemteorien ud fra denne betragtning. Håber at i kunne hjælpe mig lidt? :-)
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension