Hej Johanne,

Så vidt jeg husker har Randall Collins udgivet en bog, der hedder `Four Sociological Traditions` (hed vidst "three socio..." i gamle dage). Jeg mindes at have læst en del om netop den symbolske interaktionisme der - så mon der ikke også er noget kritik af de grundlæggende præmisser?

I "Marmorbogen" (Klassisk og nyere samfundsteori af Heine Andersen og Lars Bo Kaspersen (red.)) er der et afsnit om "sociale samhandlingsteorier". Heri er der også en del om symbolsk interaktionisme - måske er der noget kritik at hente her.

Mvh. Kristian

Hej Johanne
Jeg er faktisk lige hjemkommet fra en forelæsning om symbolsk interaktionisme og kritik af desangående. Her er lidt overskrifter til inspiration:

Der har, særligt i forhold til Blumer, været kritiske røster fra både marxister og psykologer. Marxisterne hævder at den symbolske interaktionisme ikke kan rumme begreber om undertrykkelse, magt, reproduktion und so weiter. Psykologerne (hvad dette så end betyder) hævder at den overbetoner det sociale og underbetoner patologiske og irrationelle forhold. Det var det helt korte. Den mest gennemarbejdede kritik skulle efter sigende være fremført af Schütz i en socialfænomenologisk tradition og Garfinkel i en etnometodologisk. Du kan jo strengt taget selv prøve at læse lidt på det og se om det er relevant, men ganske kort skulle pointerne være følgende:
Schütz opererer med to dimensioner af intersubjektiv orientering: en konkret og en abstrakt. Helt kort kan man sige at i den abstrakte intersubjektive orientering, benytter vi os af personlige idealtyper (når vi afleverer et brev på posthuset, indgår vi i en (abstrakt eller abstraheret) interaktion med div. postmænd, som vi orienterer os imod vha. idealtyper - eksempelvis ”postmanden”). At langt det meste interaktion i massesamfundet er organiseret som abstrakt interaktion på baggrund af idealtyper, medfører at den sociale verden er organiseret på forhånd – i modsætning til den dynamiske og kaotiske verden hos de symbolske interaktionister. Så alle sociale situationer er organiseret på forhånd før vi træder ind i den qua sprog, idealtyper, kultur, social viden…
Hos Garfinkel handler det om at mennesker opretholder sociale normer og regler fordi de tages for givet (han har lavet div. empiriske studier af normbrud, der betoner at normerne først viser sig når vi bryder dem) og fordi de giver sociale situationer mening (normbrud medfører at meningen brydes og det kan vi jo ikke lide, så derfor opretholder vi frivilligt normerne).
Det var i grove træk hovedpointerne - do ask hvis du vil have det uddybet.

Morten

Mange tak!
Det er lige, hvad jeg står og har brug for.
Jeg kigger nærmere på sagerne og vender tilbage, hvis jeg opdager noget bemærkelsesværdigt.

so long
Johanne