Konstruktivisme, Luhman og bourdieu
Hej alle,
Jeg sidder med en fremlæggelse til bacheloren og er ved at være færdig med oplægget. Det handler om operativ konstruktivisme hvor jeg kort gennemgår Husserl "erkendelsteori", efter det Luhman "blinde pletter, kontingens og iagttagelse af 2. orden" som en operativ konstruktion.
Dette er gjort i forhold til inklusion/eksklusion, men jeg synes det er svært at koble til praksis. Men det kan vel handle om hvorfor vi handler som vi gør, opfatter som vi gør.
Det jeg tænker er, om det er helt ud i skoven at nævne Bourdieu i forhold til inklusion og eksklusion, jeg ved godt han er anvendelig til dette, men vil ikke bruge ham som primær tilgang, der er Luhman, fordi jeg vil fortælle om vores indre konstruktioner er forskellige og det skaber en dynamik i fravalg og tilvalg.
Min betænkelighed går på, at der vist nok er nogen modsætningsforhold omkring Bourdieu og Luhman og om det så i den forbindelse er tåbeligt at nævne Bourdieu i et oplæg hvor Luhman er primær tilgang?
Jeg husker ikke præcist hvad der gør dem uenige, det længe siden jeg har arbejdet med Bourdieu.
Til sidst, kan man sige Bourdieu er konstruktivist? det tænker jeg at han er, men vil gerne have det bekræftet eller afkræftet med argumentation.
Håber på input.
Hilsen
Lotte
Jeg sidder med en fremlæggelse til bacheloren og er ved at være færdig med oplægget. Det handler om operativ konstruktivisme hvor jeg kort gennemgår Husserl "erkendelsteori", efter det Luhman "blinde pletter, kontingens og iagttagelse af 2. orden" som en operativ konstruktion.
Dette er gjort i forhold til inklusion/eksklusion, men jeg synes det er svært at koble til praksis. Men det kan vel handle om hvorfor vi handler som vi gør, opfatter som vi gør.
Det jeg tænker er, om det er helt ud i skoven at nævne Bourdieu i forhold til inklusion og eksklusion, jeg ved godt han er anvendelig til dette, men vil ikke bruge ham som primær tilgang, der er Luhman, fordi jeg vil fortælle om vores indre konstruktioner er forskellige og det skaber en dynamik i fravalg og tilvalg.
Min betænkelighed går på, at der vist nok er nogen modsætningsforhold omkring Bourdieu og Luhman og om det så i den forbindelse er tåbeligt at nævne Bourdieu i et oplæg hvor Luhman er primær tilgang?
Jeg husker ikke præcist hvad der gør dem uenige, det længe siden jeg har arbejdet med Bourdieu.
Til sidst, kan man sige Bourdieu er konstruktivist? det tænker jeg at han er, men vil gerne have det bekræftet eller afkræftet med argumentation.
Håber på input.
Hilsen
Lotte
Hmm hmm,
Paradoks og afparadoksere, nogen der kan forklare det på dansk?
Paradoks og afparadoksere, nogen der kan forklare det på dansk?
Systemteori og feltteori er på mange punkter vidt forskellige; hvis du skal inddrage Bourdieu kan det være for at kontrastere og problematisere Luhmann. Det ER svært at koble systemteori til praksis; hvorimod Bourdieus feltteori har et praxeologisk sigte.
Du må overveje, om begreberne inklusion og eksklusion har samme betydningen i systemteori og feltteori: Om der er forskel på udelukkelse fra et kommunikativt system og fra et socialt felt.
Du må overveje, om begreberne inklusion og eksklusion har samme betydningen i systemteori og feltteori: Om der er forskel på udelukkelse fra et kommunikativt system og fra et socialt felt.
Hej Lotte.
Jeg ved ikke om dette kan bruges, men dette link http://ej.lib.cbs.dk/index.php/dansksociologi/article/view/768/790
er til en artikel skrevet af Jakob Arnoldi, hvor han diskuterer Luhmanns systemteori. Arnoldi modstiller Luhmann og Bourdieu og belyser svagheder hos Luhmann med brugen af Bourdieu.
Hilsen Flemming
Jeg ved ikke om dette kan bruges, men dette link http://ej.lib.cbs.dk/index.php/dansksociologi/article/view/768/790
er til en artikel skrevet af Jakob Arnoldi, hvor han diskuterer Luhmanns systemteori. Arnoldi modstiller Luhmann og Bourdieu og belyser svagheder hos Luhmann med brugen af Bourdieu.
Hilsen Flemming
Hej Lotte.
Jeg mener sagtens du kan benytte Luhmann og Bourdieu sammen. Det er en vældig interessant kombination fordi det netop er så forskellige og samtidig har så meget til fælles. Det er dog vigtigt at pointere at de spiller bedst sammen hvis man ser Luhmann som rammen der forklare "Hvordan" fx. samfundet kan lade sig gøre og Bourdieu forklare "hvordan" samfundet kan lade sig gøre. Luhmann lægger i fordordet til Sociale systemer selv op til at hans teori bør benyttes i samspil med andre teorier.
Det er omvendt også helt rigtigt det er en lidt farlig kombination. Du kan evt. tjekke bogen "Kontinuitet og forandring - nye differentierings- og integrationsformer i samfundet?" den er skrevet af Jørgen elm larsen m.fl og udgivet på forlaget samfundslitteratur. Ved positivt store dele af den ligger til download på nettet.
Mht. Luhmann og magt er der ikke såååå meget at hente men i fx. `Inklusion og eksklusion` fra distinktionen nr. 4 2002 er der noget om opretholdelse af noget der ligner magtforhold, som en inklusions mekanisme i systemer med netværksbaseret differentiering.
ved ikke om det var til megen hjælp, held og lykke.
hilsen
Benedikte
Jeg mener sagtens du kan benytte Luhmann og Bourdieu sammen. Det er en vældig interessant kombination fordi det netop er så forskellige og samtidig har så meget til fælles. Det er dog vigtigt at pointere at de spiller bedst sammen hvis man ser Luhmann som rammen der forklare "Hvordan" fx. samfundet kan lade sig gøre og Bourdieu forklare "hvordan" samfundet kan lade sig gøre. Luhmann lægger i fordordet til Sociale systemer selv op til at hans teori bør benyttes i samspil med andre teorier.
Det er omvendt også helt rigtigt det er en lidt farlig kombination. Du kan evt. tjekke bogen "Kontinuitet og forandring - nye differentierings- og integrationsformer i samfundet?" den er skrevet af Jørgen elm larsen m.fl og udgivet på forlaget samfundslitteratur. Ved positivt store dele af den ligger til download på nettet.
Mht. Luhmann og magt er der ikke såååå meget at hente men i fx. `Inklusion og eksklusion` fra distinktionen nr. 4 2002 er der noget om opretholdelse af noget der ligner magtforhold, som en inklusions mekanisme i systemer med netværksbaseret differentiering.
ved ikke om det var til megen hjælp, held og lykke.
hilsen
Benedikte
Tak for respons og artikel :)
Jeg fik gjort det tilpas godt idag til eksamen. Netop fordi jeg sørgede for at adskille deres intentioner med deres teorier.
Men stadig primært fokus på Luhmann :)
Vh.
Lotte
Jeg fik gjort det tilpas godt idag til eksamen. Netop fordi jeg sørgede for at adskille deres intentioner med deres teorier.
Men stadig primært fokus på Luhmann :)
Vh.
Lotte
Super.
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension