Hej,

Jeg er ved at skrive BA og skal beskrive mit videnskabsteoretiske grundlag. Jeg har benyttet Delphi-metoden til dataindsamling, som kombinerer kvantitative og kvalitative metoder. Tre eksperter indenfor et behandlingsfelt, har erklæret sig "enig" el. "uenig" ift. opstillede anbefalinger, og har haft mulighed for at kommentere alle anbefalingerne. Resultaterne er hermed kvantitative i form af statistiske opgørelser ift. konsensus udfra "enig"/"ueing" afkrydsningerne, samt kvalitative data ift. eksperternes kommentarer, som skaber grundlag for ændringer af anbefalingerne.

De endelige anbefalinger er til en monofaglig klinisk retningslinje.

Jeg har kun haft tre timer om videnskabsteori, så har virkelig brug for hjælp. Umiddelbart tænker jeg, at jeg kombinere den positivistiske og fænomenologiske tilgangsvinkel? Positivistisk pga. at kliniske retningslinjer og evidensbasering udspringer derfra, samt studiets kvantitative del? Fænomenologisk pga. den kvalitative dataindsamling og analyse, hvor jeg sammenfatter eksperternes kommentarer uden at fortolke på disse.

Men kan man overhoved kombinere disse to modsigende tilgange? Jf. positivismen er sikker viden noget som kan måles og vejes ikke sandt? Samtidig med, at autoriteter, traditioner og erfaringer ikke er troværdige? Men lige præcis traditioner og erfaringer bygger eksperterne kommentarer på..?!

Håber nogle forstår mit spørgsmål og har lyst til at skubbe mig i den rette retning,

Mange hilsner ATQ

Ps. jeg undskylder eventuelle stavefejl - jeg er ordblind.

Hej Sørland,
Tusind tak for dit svar. Kan godt se at de er modstridende, og at en beskuelse fra begge vinkler vil være for svært på BA niveau. Min problemformulering er følgende:
[i]Hvilke anbefalinger, ud fra litteratur, forskning og erfaringer fra klinisk praksis, kan anvendes til udarbejdelse af en klinisk retningslinje inden for ergoterapeutisk intervention til børn i vand.[/i]

Kan du eller andre umiddelbart se hvilken videnskabsteoretisk ramme denne den er formuleret inde for?

God dag.

Hej i to

Jeg er helt uenig med dig Sørland her. For mig at se handler fænomenologien lige præcis om `sagen selv`- oplevelser, sanser, erfaringer o.lign. er vel genstandsområdet her. Jeg synes det giver god mening at sige at du har en fænomenologisk tilgang. Men måske der er noget jeg overser her?

Det handler så også om at du bevidst hele vejen gennem dit projekt skal have de `fænomenologiske briller` på! Og kan forklare din problemstilling herudfra - så udover dine tre timer vil det være en ide at læse lidt mere :)

Altså at du fx skriver at du vil se på de og e bøger fordi du her med dine fænomenologiske briller kan udlede at vedkommende må arbejde sådan og sådan... At du hæfter dig ved det i dine interviews hvor nogen har sagt noget om en umiddelbar tilgang til noget - modsat hvor de har fortolket noget. Jeps - ved godt det er super forenklet! Men måske det kan give mening for digf?

God arbejdslyst :)

i øvrigt er jeg enig med dig Sørland i at det ikke lyder til at der i problemformuleringen ligger nogen videnskabsteoretiske intentioner. Er det dig selv der har lavet den eller har du fået den udleveret ATQ?

Og med tre timers videnskabsteori er der vel heller ikke nogen der forventer du kan noget særligt?!

Hej begge to

Tusind tak for jeres input.
Jeg har selv lavet min problemformulering, og det er helt rigtigt at jeg overhoved ikke overvejede noget om videnskabsteori. I retningslinjerne for projektet står, at jeg kort skal redegøre for det videnskabelige grundlag, samt diskutere det. Jeres input har givet mig massere stof til diskussionen og i sidste ende er det jo den det "tæller" :o)

De bedste hilsner ATQ