Kombinere fænomenologisk- og positivistisk tilgangsvinkel?
Hej,
Jeg er ved at skrive BA og skal beskrive mit videnskabsteoretiske grundlag. Jeg har benyttet Delphi-metoden til dataindsamling, som kombinerer kvantitative og kvalitative metoder. Tre eksperter indenfor et behandlingsfelt, har erklæret sig "enig" el. "uenig" ift. opstillede anbefalinger, og har haft mulighed for at kommentere alle anbefalingerne. Resultaterne er hermed kvantitative i form af statistiske opgørelser ift. konsensus udfra "enig"/"ueing" afkrydsningerne, samt kvalitative data ift. eksperternes kommentarer, som skaber grundlag for ændringer af anbefalingerne.
De endelige anbefalinger er til en monofaglig klinisk retningslinje.
Jeg har kun haft tre timer om videnskabsteori, så har virkelig brug for hjælp. Umiddelbart tænker jeg, at jeg kombinere den positivistiske og fænomenologiske tilgangsvinkel? Positivistisk pga. at kliniske retningslinjer og evidensbasering udspringer derfra, samt studiets kvantitative del? Fænomenologisk pga. den kvalitative dataindsamling og analyse, hvor jeg sammenfatter eksperternes kommentarer uden at fortolke på disse.
Men kan man overhoved kombinere disse to modsigende tilgange? Jf. positivismen er sikker viden noget som kan måles og vejes ikke sandt? Samtidig med, at autoriteter, traditioner og erfaringer ikke er troværdige? Men lige præcis traditioner og erfaringer bygger eksperterne kommentarer på..?!
Håber nogle forstår mit spørgsmål og har lyst til at skubbe mig i den rette retning,
Mange hilsner ATQ
Ps. jeg undskylder eventuelle stavefejl - jeg er ordblind.
Jeg er ved at skrive BA og skal beskrive mit videnskabsteoretiske grundlag. Jeg har benyttet Delphi-metoden til dataindsamling, som kombinerer kvantitative og kvalitative metoder. Tre eksperter indenfor et behandlingsfelt, har erklæret sig "enig" el. "uenig" ift. opstillede anbefalinger, og har haft mulighed for at kommentere alle anbefalingerne. Resultaterne er hermed kvantitative i form af statistiske opgørelser ift. konsensus udfra "enig"/"ueing" afkrydsningerne, samt kvalitative data ift. eksperternes kommentarer, som skaber grundlag for ændringer af anbefalingerne.
De endelige anbefalinger er til en monofaglig klinisk retningslinje.
Jeg har kun haft tre timer om videnskabsteori, så har virkelig brug for hjælp. Umiddelbart tænker jeg, at jeg kombinere den positivistiske og fænomenologiske tilgangsvinkel? Positivistisk pga. at kliniske retningslinjer og evidensbasering udspringer derfra, samt studiets kvantitative del? Fænomenologisk pga. den kvalitative dataindsamling og analyse, hvor jeg sammenfatter eksperternes kommentarer uden at fortolke på disse.
Men kan man overhoved kombinere disse to modsigende tilgange? Jf. positivismen er sikker viden noget som kan måles og vejes ikke sandt? Samtidig med, at autoriteter, traditioner og erfaringer ikke er troværdige? Men lige præcis traditioner og erfaringer bygger eksperterne kommentarer på..?!
Håber nogle forstår mit spørgsmål og har lyst til at skubbe mig i den rette retning,
Mange hilsner ATQ
Ps. jeg undskylder eventuelle stavefejl - jeg er ordblind.
Positivisme og fænomenologi bygger på forudsætninger, som er delvist modstridende.
Man kan desuden hævde, at positivisme og fænomenologi retter sig mod forskellige typer af problemstillinger.
Først når du præciserer din problemformulering kan man besvare, hvilken videnskabsteoretisk ramme, den er formuleret indenfor.
Hvis vi skal op på de højere nagler, er det muligt at operere med et overordnet problem, som opdeles på delproblemer, hvoraf et kan beskues positivistisk (hvor mange/hvor ofte/hvor tæt/hvor tung) medens et andet kan beskues fænomenologisk (hvorfor/hvilken betydning). Men det er svært at håndtere på bachelorniveau.
Man kan desuden hævde, at positivisme og fænomenologi retter sig mod forskellige typer af problemstillinger.
Først når du præciserer din problemformulering kan man besvare, hvilken videnskabsteoretisk ramme, den er formuleret indenfor.
Hvis vi skal op på de højere nagler, er det muligt at operere med et overordnet problem, som opdeles på delproblemer, hvoraf et kan beskues positivistisk (hvor mange/hvor ofte/hvor tæt/hvor tung) medens et andet kan beskues fænomenologisk (hvorfor/hvilken betydning). Men det er svært at håndtere på bachelorniveau.
Hej Sørland,
Tusind tak for dit svar. Kan godt se at de er modstridende, og at en beskuelse fra begge vinkler vil være for svært på BA niveau. Min problemformulering er følgende:
[i]Hvilke anbefalinger, ud fra litteratur, forskning og erfaringer fra klinisk praksis, kan anvendes til udarbejdelse af en klinisk retningslinje inden for ergoterapeutisk intervention til børn i vand.[/i]
Kan du eller andre umiddelbart se hvilken videnskabsteoretisk ramme denne den er formuleret inde for?
God dag.
Tusind tak for dit svar. Kan godt se at de er modstridende, og at en beskuelse fra begge vinkler vil være for svært på BA niveau. Min problemformulering er følgende:
[i]Hvilke anbefalinger, ud fra litteratur, forskning og erfaringer fra klinisk praksis, kan anvendes til udarbejdelse af en klinisk retningslinje inden for ergoterapeutisk intervention til børn i vand.[/i]
Kan du eller andre umiddelbart se hvilken videnskabsteoretisk ramme denne den er formuleret inde for?
God dag.
Den peger ikke på en bestemt videnskabsteori.
Positivistisk betragtet skal anbefalingerne hvile på empirisk objektiv forskning.
Spørgsmålet lægger ikke op til en fænomenologisk tilgang. Det ville være tilfældet, hvis man spurgte til, hvilken opfattelse af situationen en klinisk praksis byggede på.
Spørgsmålet kan fortolkes pragmatisk: hvad fungerer i forhold til disse målsætninger? Det kan eventuelt også fortolkes kritisk: Nemlig, hvis vi forudsætter, at inventionen skal være frigørende for børnene.
Men jeg ville være meget overrasket, hvis de der har stillet opgaven har gennemtænkt dens videnskabsteoretiske fortolkningsmuligheder.
Positivistisk betragtet skal anbefalingerne hvile på empirisk objektiv forskning.
Spørgsmålet lægger ikke op til en fænomenologisk tilgang. Det ville være tilfældet, hvis man spurgte til, hvilken opfattelse af situationen en klinisk praksis byggede på.
Spørgsmålet kan fortolkes pragmatisk: hvad fungerer i forhold til disse målsætninger? Det kan eventuelt også fortolkes kritisk: Nemlig, hvis vi forudsætter, at inventionen skal være frigørende for børnene.
Men jeg ville være meget overrasket, hvis de der har stillet opgaven har gennemtænkt dens videnskabsteoretiske fortolkningsmuligheder.
Hej i to
Jeg er helt uenig med dig Sørland her. For mig at se handler fænomenologien lige præcis om `sagen selv`- oplevelser, sanser, erfaringer o.lign. er vel genstandsområdet her. Jeg synes det giver god mening at sige at du har en fænomenologisk tilgang. Men måske der er noget jeg overser her?
Det handler så også om at du bevidst hele vejen gennem dit projekt skal have de `fænomenologiske briller` på! Og kan forklare din problemstilling herudfra - så udover dine tre timer vil det være en ide at læse lidt mere :)
Altså at du fx skriver at du vil se på de og e bøger fordi du her med dine fænomenologiske briller kan udlede at vedkommende må arbejde sådan og sådan... At du hæfter dig ved det i dine interviews hvor nogen har sagt noget om en umiddelbar tilgang til noget - modsat hvor de har fortolket noget. Jeps - ved godt det er super forenklet! Men måske det kan give mening for digf?
God arbejdslyst :)
Jeg er helt uenig med dig Sørland her. For mig at se handler fænomenologien lige præcis om `sagen selv`- oplevelser, sanser, erfaringer o.lign. er vel genstandsområdet her. Jeg synes det giver god mening at sige at du har en fænomenologisk tilgang. Men måske der er noget jeg overser her?
Det handler så også om at du bevidst hele vejen gennem dit projekt skal have de `fænomenologiske briller` på! Og kan forklare din problemstilling herudfra - så udover dine tre timer vil det være en ide at læse lidt mere :)
Altså at du fx skriver at du vil se på de og e bøger fordi du her med dine fænomenologiske briller kan udlede at vedkommende må arbejde sådan og sådan... At du hæfter dig ved det i dine interviews hvor nogen har sagt noget om en umiddelbar tilgang til noget - modsat hvor de har fortolket noget. Jeps - ved godt det er super forenklet! Men måske det kan give mening for digf?
God arbejdslyst :)
i øvrigt er jeg enig med dig Sørland i at det ikke lyder til at der i problemformuleringen ligger nogen videnskabsteoretiske intentioner. Er det dig selv der har lavet den eller har du fået den udleveret ATQ?
Og med tre timers videnskabsteori er der vel heller ikke nogen der forventer du kan noget særligt?!
Og med tre timers videnskabsteori er der vel heller ikke nogen der forventer du kan noget særligt?!
i øvrigt er jeg enig med dig Sørland i at det ikke lyder til at der i problemformuleringen ligger nogen videnskabsteoretiske intentioner. Er det dig selv der har lavet den eller har du fået den udleveret ATQ?
Og med tre timers videnskabsteori er der vel heller ikke nogen der forventer du kan noget særligt?!
Og med tre timers videnskabsteori er der vel heller ikke nogen der forventer du kan noget særligt?!
Kære Julieogmolly.
OK,jeg kan godt se, at `ergoterapeutisk intervention til børn i vand` kan betragtes fænomenologisk; men jeg kan ikke se, at en klinisk retningslinje kan være det. Den må bygge på værdier og normer, som ligger udenfor selve fænomenet.
OK,jeg kan godt se, at `ergoterapeutisk intervention til børn i vand` kan betragtes fænomenologisk; men jeg kan ikke se, at en klinisk retningslinje kan være det. Den må bygge på værdier og normer, som ligger udenfor selve fænomenet.
Hej begge to
Tusind tak for jeres input.
Jeg har selv lavet min problemformulering, og det er helt rigtigt at jeg overhoved ikke overvejede noget om videnskabsteori. I retningslinjerne for projektet står, at jeg kort skal redegøre for det videnskabelige grundlag, samt diskutere det. Jeres input har givet mig massere stof til diskussionen og i sidste ende er det jo den det "tæller" :o)
De bedste hilsner ATQ
Tusind tak for jeres input.
Jeg har selv lavet min problemformulering, og det er helt rigtigt at jeg overhoved ikke overvejede noget om videnskabsteori. I retningslinjerne for projektet står, at jeg kort skal redegøre for det videnskabelige grundlag, samt diskutere det. Jeres input har givet mig massere stof til diskussionen og i sidste ende er det jo den det "tæller" :o)
De bedste hilsner ATQ
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension