Køn i videnssamfundet
Hej
Jeg er ved at skrive opgave om hvilke faktorer der er afgørende for muligheden for at kunne begå sig i informationssamfundet/videnssamfundet. Jeg vil gerne kunne forklare en kønsforskel, idet min operationalisering viser, at mænd har bedre mulighed en kvinder. Jeg overvejer at anvende Bourdieu ift den Maskuline Dominans og Butler ift performativitet, men kan ikke finde ud af, om det er lidt søgt. Er der nogen der har overvejet samme problematik eller har ideer?
Tak!
Jeg er ved at skrive opgave om hvilke faktorer der er afgørende for muligheden for at kunne begå sig i informationssamfundet/videnssamfundet. Jeg vil gerne kunne forklare en kønsforskel, idet min operationalisering viser, at mænd har bedre mulighed en kvinder. Jeg overvejer at anvende Bourdieu ift den Maskuline Dominans og Butler ift performativitet, men kan ikke finde ud af, om det er lidt søgt. Er der nogen der har overvejet samme problematik eller har ideer?
Tak!
Ift. Bourdieu, hvordan mener du så, at han er fyldestgørende i køn-perspektivet?
Sidder selv med lignende problematik og har lige skrevet større projekt om Bourdieu..
Sidder selv med lignende problematik og har lige skrevet større projekt om Bourdieu..
Altså om jeg mener det er fyldestgørende? Jeg ville bruge det som hhv maskulin/feminin habitus og maskulin dominans, men synes det er på grænsen af at være lidt "forældet ift et videnssamfund hvor kvinderne i den grad haler ind på mændene....? Det er ligesom det der er min problem
Jeg er tilnærmelsesvis enig.
Det er svært at tænke Bourdieu som direkte relevant, hvis man betragter køn i forhold til den maskuline dominans, da det virker en smule forældet, men dog må man tænke på de forskellige generationer i samfundet.
I de undersøgelser vi har foretaget, har det vist sig at køn har stor betydning for bl.a. uddannelsesvalg og sundhedsvaner, for ikke at tale om hvordan kønnene bliver påvirket af deres forældres uddannelse..
Aldersspredningen er her 18-75 år og det kan derfor være hensigtsmæssigt at forholde sig til gruppen, man ønsker undersøgt...
For hvis det er den yngre gruppe, hvor meget betyder køn så? og i forhold til den ældre generation, hva så?
Det er svært at tænke Bourdieu som direkte relevant, hvis man betragter køn i forhold til den maskuline dominans, da det virker en smule forældet, men dog må man tænke på de forskellige generationer i samfundet.
I de undersøgelser vi har foretaget, har det vist sig at køn har stor betydning for bl.a. uddannelsesvalg og sundhedsvaner, for ikke at tale om hvordan kønnene bliver påvirket af deres forældres uddannelse..
Aldersspredningen er her 18-75 år og det kan derfor være hensigtsmæssigt at forholde sig til gruppen, man ønsker undersøgt...
For hvis det er den yngre gruppe, hvor meget betyder køn så? og i forhold til den ældre generation, hva så?
Ja, det er faktisk også den måde, jeg har valgt at bruge det på. Jeg har lavet 7 kohorter for årgangene 1930-1990 som er højsignifinate. Næste step må være at finde ud af hvordan køn og de enkelte kohorter interagerer og så håbe på, at kønseffekten aftager jo yngre man er. Det skal siges, at min operationalisering af "adgang til/mulighed for deltagelse i informationssamfundet" er hvorvidt respondenten har adgang til Internettet. Derfor bliver anvendelsen af den maskuline dominans endnu vanskeligere synes jeg, internet næppe kan betragtes som et særligt maskulint felt i dag (hvorimod den måske ville holde vand hvis der var tale om hårdere "teknik").
Okay, du må da også have en del problemer med de ældre generationers forhold til internettet...altså jeg mener "brugen" vil nok falde kraftigt med de ældre generationer og så er deres resultater måske ikke så valide, selvom den mandlige dominans nok i virkeligheden er størst i disse grupper...
Hvorfor afgrænser du til køns-perspektivet?
Det gør jeg egentlig heller ikke - jeg har uddannelse og arbejdstype med som primære variable også. Det irriterede mig bare ikke at kunne finde en ordentlig teoretisk forklaring på kønsforskellen når den rent faktisk er signifikant;-)
Og mht validiteten af de ældre generationer tror jeg egentlig den er god nok, idet jeg ikke måler "brugen/graden", men om man bruger/ikke bruger...
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension