Kapitalismens fremvækst

Skrevet d. 15.12.2005 af Moberg65

Hejsa

Jeg sidder og skriver obligatorisk opgave i almen sociologi på 1. semester. Jeg skal skrive om og sammenligne Marx` teori om kapitalismens fremvækst og udvikling med Max Webers (skal også skrive om hans teori, men den synes jeg selv jeg har styr på). Jeg synes ikke, at jeg rigtig kan finde noget om Marx` meninger om dette. I marmorbogen står der, at Marx ser kapitalismen som historisk fænomen, hvad mener han med det? Senere står der, at det er i mødet mellem den "frie" arbejder og den privatejede kapital at forudsætningen for kapitalismen ligger.Er der andre steder jeg kan finde noget om det? Er der nogle der vil give et indspark til inspiration, så vil jeg blive meget glad.

Hilsen

moberg65

Skrevet d. 15.12.2005 af KristianKarlson

Hej,

Tjek evt. om den historiske materialisme (som det lader til, du fisker efter): http://www.leksikon.org/art.php?n=1111 (altid et godt sted at kigge).

/Kristian

Skrevet d. 15.12.2005 af Ncw

Marx er matrialistisk dialektiker -> dvs. han ser, hvordan matrielle forhold driver historien frem ved, at to grupper (udbyttere og udbyttede) står over for hinanden i et antagonistisk forhold, som skaber nogle sociale kampe, der vil resultere i, at antagonismen overskrides: Tese + antitese => syntese. Denne dialektiske tankefigur henter han for øvrigt fra Hegel; Marx er dog materiel dialektiker (lægger vægt på produktivkræfterne og -forholdene) modsat Hegels idealistiske dialektik (lægger vægt på den historiske verdensånds fremtræden).

Den "frie" arbejder og den privatejede kapital står i et antagonistisk forhold til hinanden, og kapitalismen har indbygget i sig konfliktlinjer, der stammer fra denne antagonisme. Overskridelsen af kapitalismen mener Marx kommer i socialismen, der igen senere vil overskrides af kommunismen.

Lykke til,
Nilse

Skrevet d. 15.12.2005 af KristianKarlson

Og, så er det nok en god idé at få fat i en grundbog af en art.
Du kan fx prøve Harriet Bradleys "Fractured Identities", som er grundbogen til faget "social differentiering" (på andet år). Det er ikke en særlig fantastisk bog, men der står en del om netop Webers og Marx` forskellige syn på "det moderne samfund" (og dermed også kapitalismen) (se fx kapitel 2: "Capitalism, Modernity and Change").
Idéen med Marx og Weber i bogen er, at Marx står for "klasser og polarisering" af samfundet, mens Weber står for et mere fragmentarisk syn på tingene ("klasse, stand og parti" - samt bureaukraterisering).

Mvh. Kristian

Skrevet d. 15.12.2005 af Moberg65

Hejsa

Tak for jeres hurtige besvarelser.

Jeg er ikke sikker på. om det er det rigtige, jeg har fat i. Angående Weber, så siger han (som jeg tolker det), at forudsætningen for den moderne kapitalisme i høj grad er rationaliteten, som ifølge Weber er udsprunget af den protestanstiske etik, som en følge af munkenes puritanske levestil. Hvad mener Marx er de(n) tilsvarende grund(e) til kapitalismens fremvækst? Er det som en følge af historien, at kapitalismen vinder frem? Eller??

Til Nilse

Marx sagde vel ikke så meget om fremtidens samfund qua, at han ikke ville give "opskrifter til fremtidens suppekøkken". Han sagde vil `bare` at kapitalismen ville gå under, lide nederlag osv. når arbejderne var blevet mange nok og bevidste nok? Men ikke noget om hvordan samfundet ville blive efter revolutionen.

:-) moberg65

Skrevet d. 15.12.2005 af KristianKarlson

Her kommer pointen lige i en lite-udgave:
Kapitalisme skyldes polariseringen omkring produktion en, der skaber to klasser - en der udbytter og en der udbyttes. Dette er kapitalismens væsen. Og alt dette har at gøre med produktivkræfter og teknologi. For Marx er det de `materielle forhold` (jf. basis), der skaber samfundet - også idéerne (jf. overbygning). En kapitalistisk samfundsform er derfor et samfund med en speciel teknologisk basis, og dem der sidder på basis styrer samfundet. Idéerne kommer derfor til at udtrykke de personer, der sidder på basis (kald det fx ideologi). De undertrykte - arbejderklassen - sidder ikke på produktionsmidlerne, men må sælge deres arbejdskraft til de forskellige kapitalister.

Og lige en anden ting (jf. til Nils): Marx troede i sine unge dage (så vidt jeg husker) i særdeleshed på et kommunistisk samfund. I hans historiske materialisme optegner han 6 eller 7 (kan ikke lige huske det) stadier, som historien har bevæget sig igennem. Han ser, at han selv er i kapitalismens tid, hvorfor han tænker, at den hellere straks må omstyrtes (lidt ironisk, at han vil deltage aktivt i at forme en historie, som idéerne i overbygningen ellers ikke ændrede).

Mvh. Kristian

Skrevet d. 15.12.2005 af Ncw

Ved godt det ikke er hovedemnet, men:
Marx ville ikke sige noget om, det fremtidige samfunds konkrete indretning, men ikke desto mindre, mente han, AT den beskrevede dialektik ville finde sted. Det var alt, jeg skrev :-)

Skrevet d. 15.12.2005 af Agl

Hej alle

Jeg vil bare lige prøve at præcise, hvad det er er Marx kan (bemærk jeg er på ingen måde Marx ekspert):
Marx mener, at det grundlæggende i samfundet (basis) er måden hvorpå vi forarbejder naturen. Da mennesket til alle tider må have ressourser for at leve (og siden også for at kunne opnå magt mm) og da disse hos Marx kun kan komme fra forarbejdning af naturen, fx landbrug, håndværk eller fabriksarbejde (noget som nuanceret af neomarxister som Lazzareto, der peger på at immaterielt arbejde (fx produktion af kultur i reklamer) vinder frem, man kan også sige, at Bourdieu kigger på immateriele ressourser i sin teori om forskellige kapitalformer - men tilbage til pointen!) må vores måde at forarbejde naturen på være central. Det kalder han så produktionsmåden. Pointen er så, at vi hele tiden finder på bedre måder at forarbejde naturen på, der sker en udvikling i produktivkræfterne. Men vores produktionsmåde er organiseret socialt - produktionen sker ofte i klasser af ikke-besiddende/besiddende, fx slave/herre i antikken, stavnsbonde/herremand i feudaltiden og arbejder/kapitalist i kapitalismen. Når der så sker en teknisk udvikling således at vi kan bygge maskiner sker der et skred i basis. Produktivkræfterne har ændret sig fra produktionsmåder og en nye klasse (her: borgerskabet) forsøger at vinde frem. Det sker gennem revolution og vupti så har vi på makroplan et nyt samfund. Altså: udviklingen i vores måde at skabe ressourser på betyder at vi ændrer samfundet. Og de nye klasser der vinder magt i den nye produktion af ressourser sætter sig på idéerne og for det hele til at fremstå som en naturlig udvikling.
Pointen er mere grundlæggende, at idéerne er nogle sellouts - det er der mange, der bruger deres tid med idéer som er sure over...
Christoph

Skrevet d. 17.12.2005 af Freds

Heysa

jamen jeg sidder jo med samme opgave og har mere problemer med at beskrive Webers syn på fremvæksten og udviklingen af kapitalismen idet jeg synes det er svært at skelne mellem de to hos Weber. Umiddelbart ville jeg mene, at han først snakker om udvikling mht. jernburet, men man kan måske sige, at udviklingen er hele beskrivelsen af de to idealtypers (PE og KÅ) udvikling. Dette har jeg dog hidtil set som fremvæksten. Er der nogen der kan give et bud på dette?

i øvrigt. Er det rigtigt forstået, at Weber ser de samme idealer i begge idealtyper kun adskilt af den religiøse kerne i PE, således at PE faktisk er blevet til KÅ (kappen bliver til jernburet og ånden flygter) eller skal de ses fuldstændigt adskilt hele vejen igennem analysen?

Men det er vel farligt at se PE blive til KÅ for så ser man også en idealtype, som eksisterende i virkeligheden og somresultatet, men idealtypen burde egentlig kun være et redskab til at forklare den etos der opstår i kapitalismen.

hmm...

freds

Skrevet d. 18.12.2005 af Moberg65

Hej Freds

Jeg ser det sådan, at KÅ bliver så fremherskende, at der til sidst ikke er brug for PE, og dermed opstår `jernburet` og `ånden` går tabt. Dermed er affortryllelsen (entzauberung) en kendsgerning. Men jeg ved ikke, om jeg dermed mener, at PE er blevet til KÅ. PE kan vil godt stadigvæk eksistere, den er bare ikke stærk nok til at dominere.

Hvordan lyder det?

Fortsat god arbejdslyst.

moberg65

Skrevet d. 18.12.2005 af Ncw

Hej

Som jeg læser Weber, så er pointen i PEKÅ, at der skabes en rationalitet - nemlig PE - pba. nogle religiøse retninger, men denne rationalitet overskrider derefter sit oprindelige udgangspunkt, idet den - via nogle forskellige selvforstærkende og -bekræftende praksisser - bliver et mål i sig selv; dvs. den får en (vigtig) samfundsmæssig rolle. Man kan vel sige, at den allermest banale pointe i PEKÅ er, at en rationalitets funktion kan adskille sig fra dens genese (oprindelse)!

Mvh. Nilse

Kapitalismens fremvækst

Andre læser også