Kan man være deduktiv og hermenuetisk
Hej!
Vi er to studerende, der er i gang med at lave vores bachelorprojekt omkring medafhængighed. Vi er på nuværende tidspunkt ved at skrive vores metodeafsnit. Og vi vil sige at vi er hemeneutikere i vores tilgang til feltet, men da vi går ud fra nogle teorier (Giddens Bourdieu og Goffman) og igennem interviews forsøger at af- eller påvise disse teorier må vi jo være deduktive..
Kan man godt være deduktiv samtidig med at man er hermeneutisk?
På forhånd tak.
Emilie og Marie.
Vi er to studerende, der er i gang med at lave vores bachelorprojekt omkring medafhængighed. Vi er på nuværende tidspunkt ved at skrive vores metodeafsnit. Og vi vil sige at vi er hemeneutikere i vores tilgang til feltet, men da vi går ud fra nogle teorier (Giddens Bourdieu og Goffman) og igennem interviews forsøger at af- eller påvise disse teorier må vi jo være deduktive..
Kan man godt være deduktiv samtidig med at man er hermeneutisk?
På forhånd tak.
Emilie og Marie.
Hejsa
Jeg har netop samme problem, så følger lige med her om i får svar....! :-) Mener dog jeg har en fænomenologisk tilgang, men arbejder også deduktivt.
Sabina
Jeg har netop samme problem, så følger lige med her om i får svar....! :-) Mener dog jeg har en fænomenologisk tilgang, men arbejder også deduktivt.
Sabina
Hej
I kan jo også tænkes at arbejde abduktivt :) prøv at læse lidt om det.
I kan jo også tænkes at arbejde abduktivt :) prøv at læse lidt om det.
Vi ønsker netop ikke at arbejde abduktivt. Vi vil blot vide om der er en mulighed for at arbejde deduktivt, hvis man anser sig selv som hermenuetikker, eller om det er en anden videnskabsteoretisk retning, vi så skal overveje i vores analyse af vores interviews.
Men ellers tak for rådet .
Men ellers tak for rådet .
havde lige skrevet langt svar der forsvandt....
Lad mig i stedet spørge: hvorfor ønsker i ikke at arbejde abduktivt? og hvad ønsker I at opnå ved at arbejde deduktivt?
Lad mig i stedet spørge: hvorfor ønsker i ikke at arbejde abduktivt? og hvad ønsker I at opnå ved at arbejde deduktivt?
Det I vil er det fx at sige: Bourdieu siger der finder en kamp om kapitaler sted i feltet- det vil vi afprøve for derigennem at sige om han har ret, og hvordan I kan videreudvikle teorien så den er bedre dækkende for det i opdagede i jeres empiri?
Det kan man selvfølgelig godt kalde deduktivt. Og her vil jeg mene, atd et er ligegyldig om man arbejder fænomenologisk eller hermeneutisk.
Men hvorfor bruger i tre teoretikere? Jeg vil tro der ligger et kæmpe arbejde i at kritisere teorierne, så 1 vil være mere end rigeligt.
Man kan her sige at jeres analysegenstand er teorien! Hvis I derimod fx ønsker at forstå et fænomen som det fremtræder for interviewdeltagerne, så vil jeg mene I er nødt til at arbejde abduktivt. En kvalitativ undersøgelse der forsøger at forstå noget fra virkeligheden, og have empirien som analysegenstand, må være mere kreativ i son proces.
Her må I selv opstille en tearetisk analyseramme, som I bruger til at sige noget om jeres empiri. Denne ramme vil gennem hele processen være genstand for revision, efterhåndes som processen skrider fremad. Det er ved hele tiden at pendle mellem jres teori og jeres empiri at I ender op med at sige noget bestemt, på en bestemt måde om noget bestemt.
I kan altså her ikke hverkden be-eller afkræfte enkle hypoteser. Hypoteser som er stillet enkelt op mener jeg.
Nu fik jeg alligevel skrevet en masse :) - tak for det, jeg sidder med det samme pt i mit speciale og alle er velkomne til at sige mig imod, så jeg kan blive klogere!
Det kan man selvfølgelig godt kalde deduktivt. Og her vil jeg mene, atd et er ligegyldig om man arbejder fænomenologisk eller hermeneutisk.
Men hvorfor bruger i tre teoretikere? Jeg vil tro der ligger et kæmpe arbejde i at kritisere teorierne, så 1 vil være mere end rigeligt.
Man kan her sige at jeres analysegenstand er teorien! Hvis I derimod fx ønsker at forstå et fænomen som det fremtræder for interviewdeltagerne, så vil jeg mene I er nødt til at arbejde abduktivt. En kvalitativ undersøgelse der forsøger at forstå noget fra virkeligheden, og have empirien som analysegenstand, må være mere kreativ i son proces.
Her må I selv opstille en tearetisk analyseramme, som I bruger til at sige noget om jeres empiri. Denne ramme vil gennem hele processen være genstand for revision, efterhåndes som processen skrider fremad. Det er ved hele tiden at pendle mellem jres teori og jeres empiri at I ender op med at sige noget bestemt, på en bestemt måde om noget bestemt.
I kan altså her ikke hverkden be-eller afkræfte enkle hypoteser. Hypoteser som er stillet enkelt op mener jeg.
Nu fik jeg alligevel skrevet en masse :) - tak for det, jeg sidder med det samme pt i mit speciale og alle er velkomne til at sige mig imod, så jeg kan blive klogere!
Forresten - hvordan lyder jeres problemformulering?
Svaret på spørgsmålet kommer an på, hvordan I anvender begreberne. Hvis I med `deduktion` tænker på en axiomatisk-deduktiv hypotesedannelse som efterprøves med en empirisk test, e det selvfølgelig ikke hermeneutik. Men hermeneutikkens for-domme (vorurteile) kan i en bredere forstand betragtes som deduktive. I Gadamers version af hermeneutikken stilles de på prøve og modificeres i mødet med `teksten`. I Gadamers version er hermeneutik ikke en metode, men et alment perspektiv på den menneskelige erkendelse.
Når I skriver, at I vil påvise de anførte teorier gennem interviews, er der et problem.
Hvis I forsøger at operere deduktivt, skulle I nå frem til hypoteser, som I kan efterprøve empirisk. Men det er tvivlsomt, om interviews er egnede til at efterprøve de hypoteser, som strukturelle teorier fører frem til. Det er meget tvivlsomt, om en feltteori eller strukturel teori kan efterprøves ved interviews. For agenterne/aktørerne vil ikke altid selv være bevidst om de strukturelle forhold, som præger feltet.
Den teoretiker, som er mest hermeneutisk er Giddens; hele hans metode er dobbelt-hermeneutisk. Men det har også været et kritikpunkt fra bl.a. Archer.
Hvis I forsøger at operere deduktivt, skulle I nå frem til hypoteser, som I kan efterprøve empirisk. Men det er tvivlsomt, om interviews er egnede til at efterprøve de hypoteser, som strukturelle teorier fører frem til. Det er meget tvivlsomt, om en feltteori eller strukturel teori kan efterprøves ved interviews. For agenterne/aktørerne vil ikke altid selv være bevidst om de strukturelle forhold, som præger feltet.
Den teoretiker, som er mest hermeneutisk er Giddens; hele hans metode er dobbelt-hermeneutisk. Men det har også været et kritikpunkt fra bl.a. Archer.
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension