Hejsa

Jeg har netop samme problem, så følger lige med her om i får svar....! :-) Mener dog jeg har en fænomenologisk tilgang, men arbejder også deduktivt.

Sabina

Vi ønsker netop ikke at arbejde abduktivt. Vi vil blot vide om der er en mulighed for at arbejde deduktivt, hvis man anser sig selv som hermenuetikker, eller om det er en anden videnskabsteoretisk retning, vi så skal overveje i vores analyse af vores interviews.

Men ellers tak for rådet .

Det I vil er det fx at sige: Bourdieu siger der finder en kamp om kapitaler sted i feltet- det vil vi afprøve for derigennem at sige om han har ret, og hvordan I kan videreudvikle teorien så den er bedre dækkende for det i opdagede i jeres empiri?
Det kan man selvfølgelig godt kalde deduktivt. Og her vil jeg mene, atd et er ligegyldig om man arbejder fænomenologisk eller hermeneutisk.
Men hvorfor bruger i tre teoretikere? Jeg vil tro der ligger et kæmpe arbejde i at kritisere teorierne, så 1 vil være mere end rigeligt.

Man kan her sige at jeres analysegenstand er teorien! Hvis I derimod fx ønsker at forstå et fænomen som det fremtræder for interviewdeltagerne, så vil jeg mene I er nødt til at arbejde abduktivt. En kvalitativ undersøgelse der forsøger at forstå noget fra virkeligheden, og have empirien som analysegenstand, må være mere kreativ i son proces.
Her må I selv opstille en tearetisk analyseramme, som I bruger til at sige noget om jeres empiri. Denne ramme vil gennem hele processen være genstand for revision, efterhåndes som processen skrider fremad. Det er ved hele tiden at pendle mellem jres teori og jeres empiri at I ender op med at sige noget bestemt, på en bestemt måde om noget bestemt.

I kan altså her ikke hverkden be-eller afkræfte enkle hypoteser. Hypoteser som er stillet enkelt op mener jeg.

Nu fik jeg alligevel skrevet en masse :) - tak for det, jeg sidder med det samme pt i mit speciale og alle er velkomne til at sige mig imod, så jeg kan blive klogere!

Svaret på spørgsmålet kommer an på, hvordan I anvender begreberne. Hvis I med `deduktion` tænker på en axiomatisk-deduktiv hypotesedannelse som efterprøves med en empirisk test, e det selvfølgelig ikke hermeneutik. Men hermeneutikkens for-domme (vorurteile) kan i en bredere forstand betragtes som deduktive. I Gadamers version af hermeneutikken stilles de på prøve og modificeres i mødet med `teksten`. I Gadamers version er hermeneutik ikke en metode, men et alment perspektiv på den menneskelige erkendelse.