Job før/efter uddannelsen?
Jeg begynder på en bachelor i sociologi til sommer i Aalborg og overvejer, hvilke jobs jeg skal søge henholdsvis før/under/efter uddannelsen, som kan have sammenhæng med sociologien?
Du er inde på noget ved allerede på et tidligt tidspunkt at indtænke job som en del af uddannelsen, men jeg tror nu alligevel, jeg vil råde dig til at komme igang med studiet og se, hvor dine faglige interesser og styrker ligger, inden du begynder at tænke på studiejob. Min egen vurdering er, at vejen til de bedste (og fleste) studiejob ligger i at være stærk i sociologiens metoder, både kvalitativt (fx feltarbejde, interviews, fokusgrupper, observation) og kvantitativt (fx statistiske beregninger og surveys).
vh Lars
vh Lars
Hej,
Jeg er enig med Lars. Det er vores indgående kendskab til metode, som definerer sociologer som anderledes end andre konkurrenter, fx humanister. I forhold til andre samfundsvidenskabelige fag, får vi som sociologer mulighed for at få godt kendskab til både kvalitative (fx personlige interview) og kvantitative metoder (fx statistiske beregninger).
I Ålborg er der af gode grunde ikke samme mulighed for studenterjobs under uddannelsen, som der er i København. Det har intet at gøre med Ålborg som sådan, blot at der er et markant større udbud i København. Dette er ikke bare en påstand - jeg har før snakket med sociologistuderende fra Ålborg, der har givet det samme til kende. I forhold til job under studiet er der virkelig mange muligheder. Fx kan man blive ansat som studentermedhjælp ved en privat eller offentlig organisation, der laver undersøgelser af alle mulige sociale fænomener. Her skal man måske være med til at interviewe en gruppe af mennesker eller lave krydstabeller over noget datamateriale om en større gruppe af mennesker. Man kan også være med på projekter, hvor man skal systematisk skal læse fx rapporter igennem og så selv formulere de overordnede strukturer i materialet. I nogle tilfælde vil man måske endda kunne indgå i noget journalistisk arbejde. Sidst - hvis du selv er til den slags - er der jo mulighed for at blive ansat som øvelseslærer/hjælpelærer på universitetet, når du har studeret et par år.
Når du kommer ud på den anden side - dvs. som færdiguddannet - er der i virkeligheden de samme muligheder som ovenfor. Sociologistudiet kombineret med studiejob giver dig - i forlængelse af Lars` kommentar - masser af muligheder for at evaluere, hvad du godt kan lide at lave. Nogle af mine studiekammerater fra sociologi i København har haft en række forskellige studiejobs. Nogle vælger den strategi for netop at danne sig et indtryk af erhvervsmulighederne efter endt uddannelse.
Overordnet er det selvfølgelig svært at sige, om sociologi og senere som sociolog på arbejdsmarkedet er noget for dig. Det er afhænger også af, hvem du er som person. Sociologi giver dig et sæt værktøjer til at løse komplekse problemstillinger både analytisk og metodisk. Derfor er kan uddannelsen også (for nogen) ses som en "generalist"-uddannelse, dvs. en uddannelse, hvor du lærer at orientere dig selektivt i store mængder af information for at ekspedere denne orientering videre i systemet.
Nå. Håber det gav lidt til overvejelserne.
mvh Kristian
Jeg er enig med Lars. Det er vores indgående kendskab til metode, som definerer sociologer som anderledes end andre konkurrenter, fx humanister. I forhold til andre samfundsvidenskabelige fag, får vi som sociologer mulighed for at få godt kendskab til både kvalitative (fx personlige interview) og kvantitative metoder (fx statistiske beregninger).
I Ålborg er der af gode grunde ikke samme mulighed for studenterjobs under uddannelsen, som der er i København. Det har intet at gøre med Ålborg som sådan, blot at der er et markant større udbud i København. Dette er ikke bare en påstand - jeg har før snakket med sociologistuderende fra Ålborg, der har givet det samme til kende. I forhold til job under studiet er der virkelig mange muligheder. Fx kan man blive ansat som studentermedhjælp ved en privat eller offentlig organisation, der laver undersøgelser af alle mulige sociale fænomener. Her skal man måske være med til at interviewe en gruppe af mennesker eller lave krydstabeller over noget datamateriale om en større gruppe af mennesker. Man kan også være med på projekter, hvor man skal systematisk skal læse fx rapporter igennem og så selv formulere de overordnede strukturer i materialet. I nogle tilfælde vil man måske endda kunne indgå i noget journalistisk arbejde. Sidst - hvis du selv er til den slags - er der jo mulighed for at blive ansat som øvelseslærer/hjælpelærer på universitetet, når du har studeret et par år.
Når du kommer ud på den anden side - dvs. som færdiguddannet - er der i virkeligheden de samme muligheder som ovenfor. Sociologistudiet kombineret med studiejob giver dig - i forlængelse af Lars` kommentar - masser af muligheder for at evaluere, hvad du godt kan lide at lave. Nogle af mine studiekammerater fra sociologi i København har haft en række forskellige studiejobs. Nogle vælger den strategi for netop at danne sig et indtryk af erhvervsmulighederne efter endt uddannelse.
Overordnet er det selvfølgelig svært at sige, om sociologi og senere som sociolog på arbejdsmarkedet er noget for dig. Det er afhænger også af, hvem du er som person. Sociologi giver dig et sæt værktøjer til at løse komplekse problemstillinger både analytisk og metodisk. Derfor er kan uddannelsen også (for nogen) ses som en "generalist"-uddannelse, dvs. en uddannelse, hvor du lærer at orientere dig selektivt i store mængder af information for at ekspedere denne orientering videre i systemet.
Nå. Håber det gav lidt til overvejelserne.
mvh Kristian
Jeg er meget glad for begge jeres gode besvarelser, tak skal I have. Det har givet mig godt stof til eftertanke!
Mvh
Micha
Mvh
Micha
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension