Sociologiskforum.dk var aktivt fra 2004-2012, men eksisterer i dag kun som arkiv.

Interviewer feedback og blogs

Skrevet d. 03.11.2008 af CHellersgaard
Hej alle

Jeg har igennem længere tid tænkt på, hvordan man kunne øge kvaliteten en af de mindre omtalte dele af valideringen af sine kvantitative analyser, nemlig feedbacken fra interviewerkorpset.

I den forbindelse har jeg selv som metodelærer forsøgt at lave noget web 2.0 agtigt, nemlig at lægge et spørgeskema ud som blog, hvorfra interviewerne så kan rapportere tilbage til forskerne (som i dette tilfælde alle er sociologistuderende).Hermed et linK:

http://survey2008.smartlog.dk/

Er der nogen, der har positive eller negative erfaringer med noget lignende? Måske endda et program (eller site) til at gøre det. For det var en smule omstændigt at sætte alle 111 spørgsmål ind på bloggen.

Ellers erder måske en fremtidig forretningidé for de som er mere IT ferme end jeg...

Christoph
Skrevet d. 04.11.2008 af Lars
Hej Christoph,

Jeg har ikke kendskab til at noget sådant skulle findes - som du selv siger, så placerer den slags meta-evaluering sig nok i den mindre behandlede del af den kvantitative metode.Jeg har ikke selv tid til at lave det, men hvis du kan finde en anden programmeringskyndig burde det ikke være så svært at strikke et sådant system sammen. Måske kan du søge instituttet eller sociologforeningen om penge til udvikling af programmet - nok forudsat, at du laver en mere udførlig beskrivelse af det. Ideen er i hvertfald umiddelbart god nok :)

vh Lars
Skrevet d. 04.11.2008 af Lars
Og dog... For det slår mig lige: hvorfor ikke bare anvende et [b]websurveysystem[/b]? Du har vel emailadresser på alle dine interviewere og kan dermed generere en unik besvarelse for alle. Det ville da være langt det nemmeste... Herved ville du også være garanteret en større validitet i dine svar, fordi det ikke, som i dit link, er alle, der kan svare, men kun dem, der har fået en invitation (baseret på en unik nøgle).

På mit arbejde anvender vi noget, der hedder Enalyzer, men der findes mange forskellige varianter - jeg tænker, at universitetet også må have adgang til et system?
Skrevet d. 04.11.2008 af Liebst
Instituttet, eller måske er det faktisk KU, har købt en licens til programmet Surveyxact, som også studerende måbruge. Jeg har selv arbejdet med det og det er både let og funktionelt. Det var måske noget. Ellers findes der også en opensource løsning som jeg ikke lige kan huske navnet på, men som skulle være helt okay.Jeg opstøver navnet...

/Lasse

Andre læser også

Sociologiskforum.dk benytter cookies til blandt andet statistik og marketing. Ved at benytte hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Okay