In og eksklusionsprocesser i fht til anbringelser
Hej
På baggrund af funderinger omkring hvorvidt anbringelser af unge, der skulle virke inkluderende, måske i stedet får en ekskluderende virkning i sig selv - havde jeg tænkt mig at udforme en synopsis i pæd. psyk.
Har kigget lidt på Luhmann og tænkt på Bordieu - men synes det kunne være spændende at høre om der er nogen her på foraet, der måske kendte til andre relevante teoretikere på området, der kunne have en dynamisk indflydelse på problematikken?
Bedste hilsner
Rige
På baggrund af funderinger omkring hvorvidt anbringelser af unge, der skulle virke inkluderende, måske i stedet får en ekskluderende virkning i sig selv - havde jeg tænkt mig at udforme en synopsis i pæd. psyk.
Har kigget lidt på Luhmann og tænkt på Bordieu - men synes det kunne være spændende at høre om der er nogen her på foraet, der måske kendte til andre relevante teoretikere på området, der kunne have en dynamisk indflydelse på problematikken?
Bedste hilsner
Rige
Seneste forskningsresultat:
Mogens N. Christoffersen, Ida Hammen, Karen R. Andersen, Nadia Jeldtoft
Udgiver: SFI
Udgivelsesdato: 23.01.2008
Sprog: Dansk
ISSN 1396-1810
ISBN 978- 87-7487-881-0
Pris: Kr. 190,- inkl. moms
Har ikke selv nået at læse den, men virker nok metodisk problematisk
Mogens N. Christoffersen, Ida Hammen, Karen R. Andersen, Nadia Jeldtoft
Udgiver: SFI
Udgivelsesdato: 23.01.2008
Sprog: Dansk
ISSN 1396-1810
ISBN 978- 87-7487-881-0
Pris: Kr. 190,- inkl. moms
Har ikke selv nået at læse den, men virker nok metodisk problematisk
Tak Ramloser
Det vil jeg checke op på!
Hvad tænker du, når du skriver at det "virker nok metodisk problematisk" ? :)
Bedste hilsner
Rige
Goffmans tanker om stigma ville også - for en umiddelbar betragtning - ligge lige til højrebenet (prøv evt. at søge på stigma her på sitet)
mvh Lars
mvh Lars
Tjek, om du finder begrebsapperatet for målgr. præcist nok.
1000 tak for jeres inlæg på tråden - dsv kan jeg ikke selv bidrage så meget i diskussionen, da jeg ikke er inde i de forskellige teoretiker (endnu).
Jeg synes området er interessant - og jeg har en del praksis viden på feltet. Hvorvidt det går børn, unge efter anbringelses forhold virker, der ikke til at være forsket så meget i - hvorfor det er problematisk at sige noget om, hvorvidt indsatsen på anbringelsesstederne er vellykkede eller hensigtsmæssige eller fungerer som en opbevaringsordning af problematisede børn, unge og vel at mærke (kun) til deres 18 år.
Rige
Jeg synes området er interessant - og jeg har en del praksis viden på feltet. Hvorvidt det går børn, unge efter anbringelses forhold virker, der ikke til at være forsket så meget i - hvorfor det er problematisk at sige noget om, hvorvidt indsatsen på anbringelsesstederne er vellykkede eller hensigtsmæssige eller fungerer som en opbevaringsordning af problematisede børn, unge og vel at mærke (kun) til deres 18 år.
Rige
Hej Igen
Håber på at der måske er nogen, der har en ledetråd til, hvordan man evt kunne kombinere teorivalget med en kritisk psykologisk indfaldsvinkel -
idet jeg påtænker evt at bruge empiri (i form af et pilotinterview) fra praksisforskningsområdet til belysning af problemfeltet. Eller bliver der for meget cocktail over tionister sammen med kritiske psykologister??
Bedste hilsner
novicen Rige
Håber på at der måske er nogen, der har en ledetråd til, hvordan man evt kunne kombinere teorivalget med en kritisk psykologisk indfaldsvinkel -
idet jeg påtænker evt at bruge empiri (i form af et pilotinterview) fra praksisforskningsområdet til belysning af problemfeltet. Eller bliver der for meget cocktail over tionister sammen med kritiske psykologister??
Bedste hilsner
novicen Rige
Jeg sidder i stort set den samme problemstilling som Rige. For at starte helt fra bunden ville det glæde mig meget, hvis der var én, der har et bud på, hivlke teoretikere, der generelt vil være gode at burge i forhold ti en opgave ang. ekskludering og senere inkludering af unge, der er anbragt uden for hjemmet?
Hilsen Lisbeth
Hilsen Lisbeth
Kære Lisbeth og Rige
Jeg har skrevet speciale i in- og eksklusionsprocesser i skolesammenhæng. Det handlede om magt- og kønsperspektivet i forhold til de subjektiveringsprocesser der forhandles. Her snakker jeg ud fra en poststrukturalistisk tilgang til området. I den forbindelse brugte jeg Bourdieu og Foucault. Og mere specifikt havde Burr, Butler og Davis noget at sige ind i feltet. Og specielt Wetherel er jeg begejstret for. Af forskning på feltet i dk er Søndergaard, Staunæs og Kofoed at anbefale!
Følgende henvisninger kan måske hjælpe lidtpå vej ind i det pæd. psyk område...:
Burr, Vivian (1995): An introduction to Social Constructionism. Sage London.
• Butler, Judith (1997): The Psychic Life of Power. Teories in Subjektion. Stanford University Press. Standford.
• Butler Judith (1993): Bodies that matter. On the discursive limits of ”sex”. Routledge. London.
• Davies, Bronwyn & Harré, Ron (1990): “Positioning. The discursive Production of Selves.” I Davies, B: A body of writing. 1990-1999. Alta Mira Press. Oxford.
• Davies, Bronwyn (2000): “Poststructuralist theory in practice. Working with “behaviorally disturbed children”. I Davies, B.: A body of writing. 1990-1999. Alta Mira Press. Oxford.
• Davies, Bronwyn (2000a): A body of writing. 1990-1999. Alta Mira Press. Oxford.
• Staunæs, Dorthe & Eva Bendix Petersen (2000): ”Overskridende metoder.” I Kvinder, køn & forskning nr. 4. Syddansk Universitetsforlag. Odense.
• Staunæs, Dorthe (2004): Køn, etnicitet og skoleliv, Forlaget Samfundslitteratur.
• Staunæs, Dorthe (2003): “Where have all the subjects gone?” Bringing together the concepts of subjectification and intersectionality.” I NORA – Nordic Journal of Women Studies.
• Staunæs (2003a): Etnicitet, køn og skoleliv. Ph.d.-afhandling. Institut for Kommunikation, Journalistik og datalogi. Roskilde Universitetscenter. Roskilde.
• Stevens, Richard (ed) (1996): Understanding the self. Open University Press. London
• Søndergaard, Dorte Marie (1994): ”Køn som metaprincip”. I Kvinder, køn & forskning, nr 3. Dansk Psykologisk Forlag. København.
• Søndergaard, Dorte Marie (2000): ”Kønnet subjektivering. Dorte Marie Søndergaard introducerer Bronwyn Davis”. I Kvinde, Køn & Forskning nr. 1. Dansk Psykologisk Forlag. København.
• Søndergaard, Dorte Marie (2001): ”Destabiliserende diskursanalyse - Veje ind i poststrukturalistisk inspireret empirisk forskning.” I Haavind, Hanne (red.): Kjønn og Fortolkende Metode. Gyldendal Akademisk. Oslo.
• Wetherell, M. et al. (ed.) (2001): Discourse Theory and Practice. A Reader. The Open University Press. London.
• Wetherell, Margaret (ed) (1996): Identities, Groups and Social Issues. The Open University Press. London.
Vh. Louise
Jeg har skrevet speciale i in- og eksklusionsprocesser i skolesammenhæng. Det handlede om magt- og kønsperspektivet i forhold til de subjektiveringsprocesser der forhandles. Her snakker jeg ud fra en poststrukturalistisk tilgang til området. I den forbindelse brugte jeg Bourdieu og Foucault. Og mere specifikt havde Burr, Butler og Davis noget at sige ind i feltet. Og specielt Wetherel er jeg begejstret for. Af forskning på feltet i dk er Søndergaard, Staunæs og Kofoed at anbefale!
Følgende henvisninger kan måske hjælpe lidtpå vej ind i det pæd. psyk område...:
Burr, Vivian (1995): An introduction to Social Constructionism. Sage London.
• Butler, Judith (1997): The Psychic Life of Power. Teories in Subjektion. Stanford University Press. Standford.
• Butler Judith (1993): Bodies that matter. On the discursive limits of ”sex”. Routledge. London.
• Davies, Bronwyn & Harré, Ron (1990): “Positioning. The discursive Production of Selves.” I Davies, B: A body of writing. 1990-1999. Alta Mira Press. Oxford.
• Davies, Bronwyn (2000): “Poststructuralist theory in practice. Working with “behaviorally disturbed children”. I Davies, B.: A body of writing. 1990-1999. Alta Mira Press. Oxford.
• Davies, Bronwyn (2000a): A body of writing. 1990-1999. Alta Mira Press. Oxford.
• Staunæs, Dorthe & Eva Bendix Petersen (2000): ”Overskridende metoder.” I Kvinder, køn & forskning nr. 4. Syddansk Universitetsforlag. Odense.
• Staunæs, Dorthe (2004): Køn, etnicitet og skoleliv, Forlaget Samfundslitteratur.
• Staunæs, Dorthe (2003): “Where have all the subjects gone?” Bringing together the concepts of subjectification and intersectionality.” I NORA – Nordic Journal of Women Studies.
• Staunæs (2003a): Etnicitet, køn og skoleliv. Ph.d.-afhandling. Institut for Kommunikation, Journalistik og datalogi. Roskilde Universitetscenter. Roskilde.
• Stevens, Richard (ed) (1996): Understanding the self. Open University Press. London
• Søndergaard, Dorte Marie (1994): ”Køn som metaprincip”. I Kvinder, køn & forskning, nr 3. Dansk Psykologisk Forlag. København.
• Søndergaard, Dorte Marie (2000): ”Kønnet subjektivering. Dorte Marie Søndergaard introducerer Bronwyn Davis”. I Kvinde, Køn & Forskning nr. 1. Dansk Psykologisk Forlag. København.
• Søndergaard, Dorte Marie (2001): ”Destabiliserende diskursanalyse - Veje ind i poststrukturalistisk inspireret empirisk forskning.” I Haavind, Hanne (red.): Kjønn og Fortolkende Metode. Gyldendal Akademisk. Oslo.
• Wetherell, M. et al. (ed.) (2001): Discourse Theory and Practice. A Reader. The Open University Press. London.
• Wetherell, Margaret (ed) (1996): Identities, Groups and Social Issues. The Open University Press. London.
Vh. Louise
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension