Hvorfor titlen "Ordene og tingene", Foucault?
Hej,
Har funderet over den kære Foucault (igen) her på det sidste. Denne gang handler det om "Ordene og tingene", (som på engelsk har den alt andet end fremragende oversættelse "The Order of Things").
Mit spørgsmål går på, hvorfor han lige valgte den overskrift til værket. Bud er mere end velkomne, da jeg selv synes, at den er lidt underlig.
Mvh. Kristian
Har funderet over den kære Foucault (igen) her på det sidste. Denne gang handler det om "Ordene og tingene", (som på engelsk har den alt andet end fremragende oversættelse "The Order of Things").
Mit spørgsmål går på, hvorfor han lige valgte den overskrift til værket. Bud er mere end velkomne, da jeg selv synes, at den er lidt underlig.
Mvh. Kristian
Hej Kristian,
Jeg tænker at titlen er meget ligetil - Ordene og tingene (eller Les mots et les choses) refererer til hele diskurstanken.
De gældende diskurser (især sproglige og dermed ordene) i samfundet påvirker hvordan vi tænker om tingene og når værket så handler om hvordan ordene om tingene påvirker tingene, er den valgte titel vel oplagt?
Jeg er enig i, at den engelske oversættelse er lidt fjollet, men dog stadig meningsfyldt idet den refererer til tingenes orden/tilstand som så, uden at det nævnes i titlen, er påvirket af ordene/diskursen...
vh
Lars
Jeg tænker at titlen er meget ligetil - Ordene og tingene (eller Les mots et les choses) refererer til hele diskurstanken.
De gældende diskurser (især sproglige og dermed ordene) i samfundet påvirker hvordan vi tænker om tingene og når værket så handler om hvordan ordene om tingene påvirker tingene, er den valgte titel vel oplagt?
Jeg er enig i, at den engelske oversættelse er lidt fjollet, men dog stadig meningsfyldt idet den refererer til tingenes orden/tilstand som så, uden at det nævnes i titlen, er påvirket af ordene/diskursen...
vh
Lars
Tak. Det var også den tanke, jeg havde. Dog går den lidt i mod Foucaults fokus på `det synlige` over for `det sigelige` (udsagnet). Fængslet fx, er et sted for synet (og for lyset i panoptismen), mens straffeloven er et sted (eller rum) for det sigelige. Så vidt jeg ved mener Foucault, at der på ingen måde er sammenhæng mellem det sigelige og det synlige - men det sigelige, altså udsagnet, har forrang. I den sammenhæng har jeg også stødt på (i mellemtiden), at han tænker titlen ironisk (altså `Ordene og tingene`) - det mener Deleuze i hvert fald. Derfor falder mit spørgsmål nu i en lidt anden kategori: Hvori består det ironiske i titlen, og er den overhovedet ironisk? Jeg er i hvert fald forvirret - men synes, at det er et ret pudsigt spørgsmål (håber, at jeg ikke er den eneste).
Kristian
Kristian
Hej Kristian.
Uden at ville gøre mig til ekspert på området, tror jeg det handler om, at hjernen ikke kan skelne mellem ord og ting. Så når du læser mine ord i disse sekunder, ved du ikke, hvad du rører ved! Uha uha. Lyder det ikke uhyggeligt?
Sarah Aronowitz
Uden at ville gøre mig til ekspert på området, tror jeg det handler om, at hjernen ikke kan skelne mellem ord og ting. Så når du læser mine ord i disse sekunder, ved du ikke, hvad du rører ved! Uha uha. Lyder det ikke uhyggeligt?
Sarah Aronowitz
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension