Hej,

Har funderet over den kære Foucault (igen) her på det sidste. Denne gang handler det om "Ordene og tingene", (som på engelsk har den alt andet end fremragende oversættelse "The Order of Things").

Mit spørgsmål går på, hvorfor han lige valgte den overskrift til værket. Bud er mere end velkomne, da jeg selv synes, at den er lidt underlig.


Mvh. Kristian

Tak. Det var også den tanke, jeg havde. Dog går den lidt i mod Foucaults fokus på `det synlige` over for `det sigelige` (udsagnet). Fængslet fx, er et sted for synet (og for lyset i panoptismen), mens straffeloven er et sted (eller rum) for det sigelige. Så vidt jeg ved mener Foucault, at der på ingen måde er sammenhæng mellem det sigelige og det synlige - men det sigelige, altså udsagnet, har forrang. I den sammenhæng har jeg også stødt på (i mellemtiden), at han tænker titlen ironisk (altså `Ordene og tingene`) - det mener Deleuze i hvert fald. Derfor falder mit spørgsmål nu i en lidt anden kategori: Hvori består det ironiske i titlen, og er den overhovedet ironisk? Jeg er i hvert fald forvirret - men synes, at det er et ret pudsigt spørgsmål (håber, at jeg ikke er den eneste).

Kristian