Hvorfor må man ikke sige systemverden?
Hej,
Lige et lille sjovt indlæg. Habermas er jo kendt for sin koloniseringstese med begrebsparret system/livsverden. Imidlertid får man hug af en personificering af doxa et sted i det sociologiske miljø, hvis man kommer til at sige "systemverden". Jeg mindes en klar indoktrinering i, at man bestemt ikke må sige systemverden, men jeg kan simpelthen ikke huske den (alt for situerede, sociale og kommunikativt) rationelle grund til det.
Er der én, der kan hjælpe mig på vej? :)
Mvh. Kristian
Lige et lille sjovt indlæg. Habermas er jo kendt for sin koloniseringstese med begrebsparret system/livsverden. Imidlertid får man hug af en personificering af doxa et sted i det sociologiske miljø, hvis man kommer til at sige "systemverden". Jeg mindes en klar indoktrinering i, at man bestemt ikke må sige systemverden, men jeg kan simpelthen ikke huske den (alt for situerede, sociale og kommunikativt) rationelle grund til det.
Er der én, der kan hjælpe mig på vej? :)
Mvh. Kristian
Sådan er det bare Karlson. Underkast dig!
Karlson, du må da bruge lige så megen tid på at sige `systemverden`, som du lyster -> bare du ved, at det ikke er et begreb, Habermas bruger, så skulle der ikke være nogen so på flisen!
Hold da schaff for en lille ræv, der er sluppet løs herinde.
SYSTEMVERDEN!!!
Nils! Jeg vil ikke høre det i mit hus!
Tak systemverden.
Mi casa es su SYSTEMVERDEN!!!
Lyder godt. Så vil jeg straks påbegynde koloniseringen af dit hjem (følger der en øl med? - som jeg kan forholde mig utrolig målrationelt til)
Jeg synes det er ganske enkelt: VI har en livsverden som er beboet af mennesker, der interagerer og lever og tænker og føler og ganske enkelt gør alt det som gør en verden til en verden. Overfor det har vi et system som består af en helt anden type rationalitet, en kalkulerende og beregnende logik, der abstraherer fra alt som er konkret mv. I systemet findes ikke mennesker, men måske kun kommunikation (hvis man nu er i den Luhmanske version af det) og binære koder. Systemet er af den grund ikke en verden - men et system af relationer og koder - mens livsverdenen - ja den er en verden!
Tautologisk forklaring?! Ja, men håber den kaster lidt lys over problemstillingen alligevel?!
/Claus
Tautologisk forklaring?! Ja, men håber den kaster lidt lys over problemstillingen alligevel?!
/Claus
Ak, det er vel et udslag af sociologers evindige preokkupation med opstilling af tåbelige, normative typologier af begrænset erkendelsesmæssig værdi. "Rationaliseringen af verden i form af stigende zweckrationalitet er dum" [Weber], "fremmedgørelsen og varefetischismen er dum" [Marx], "gesellschaft er dum" [men gemeinschaft er rart, Tönnies] og folks afstumpede sociale samvær i storbyen er dumt [men folk ude på landet har det hyggeligt, Simmel]. Og Habermas er velsagtens bare seneste skud på stammen af tilbageskuende klagemænd, der serverer gammel vin på nye flasker?
Du ville vel nødig ønske at det fly du flyver med på sommerferie er bygget ud fra livsverdensprincipper, eller at regnemaskinen efter indtastningen af 2 + 2 = "Hvad føler du for i dag?"? :-)
/Mads
Du ville vel nødig ønske at det fly du flyver med på sommerferie er bygget ud fra livsverdensprincipper, eller at regnemaskinen efter indtastningen af 2 + 2 = "Hvad føler du for i dag?"? :-)
/Mads
Det manglede da bare, at man får huk for at sige "systemverden" - det er jo i bund og grund hele pointen. Man kan jo ikke bare opfinde nye begreber, og så tillægge dem en teoretiker (i dette tilfælde Habermas). Sørgeligt nok er det jo desværre et resultat af, at man tilsyneladende blandt sociologer slår sig til tåls med en attitude, der med Mads` indlæg kan omskrives til: "teoretisk og begrebslig stringens er dum!".
Læs Gorm Harstes artikkel på Habermas Forum! (http://www.habermasforum.dk/index.php?type=litterature&text_id=210)
PS. Mads, hvad har din sidste kommenter at gøre med problematikken?
mvh.
Rasmus
Læs Gorm Harstes artikkel på Habermas Forum! (http://www.habermasforum.dk/index.php?type=litterature&text_id=210)
PS. Mads, hvad har din sidste kommenter at gøre med problematikken?
mvh.
Rasmus
Jeg undskylder den lettere kryptiske web-henvisning, jeg ved ikke lige hvad der skete. Håber I kan finde artiklen alligevel - den er meget kort og meget illustrativ...
Rasmus
Rasmus
Forslag: Udtal det `livsverden og system` frem for `system og livsverden`. Derved undgås misforståelsen om den imaginære bindestreg (som i `system- og livsverden`).
Hej Rasmus
Jeg ved ikke helt om jeg forstår dit indlæg. Min pointe var bare, at den "klassiske" sociologiske teori har omskrevet (beskrevet?) den samme grundlæggende teoretiske pointe ("rationaliseringen", system/livsverden) igen og igen; stort set altid på samme måde og med samme normative inklination. Det "systemiske" er "rationalistiske" er noget skrammel, og alting var bedre i gamle dage hvor folk kommunkerede uden tvang, mere fra hjertet, og mere følelsesladet. Weber, Marx, Habermas - same story. Derfor er sociologer indoktrineret til at mene at "systemer" per definition er farlige og anti-menneskelige. Tænk bare på "klienten møder SYSTEMET" ;-) Min sidste, lakoniske kommentar gik bare på at rationalistiske og mekaniske systemer ikke altid behøver være dårlige. Det er fx rart at det fly som ræser én afsted med 900 km/t i 11 kilometers højde er bygget ud fra "rationalistisk" fysik og ikke mellemmenneskelig kommunikation.
Mvh.
Mads
Jeg ved ikke helt om jeg forstår dit indlæg. Min pointe var bare, at den "klassiske" sociologiske teori har omskrevet (beskrevet?) den samme grundlæggende teoretiske pointe ("rationaliseringen", system/livsverden) igen og igen; stort set altid på samme måde og med samme normative inklination. Det "systemiske" er "rationalistiske" er noget skrammel, og alting var bedre i gamle dage hvor folk kommunkerede uden tvang, mere fra hjertet, og mere følelsesladet. Weber, Marx, Habermas - same story. Derfor er sociologer indoktrineret til at mene at "systemer" per definition er farlige og anti-menneskelige. Tænk bare på "klienten møder SYSTEMET" ;-) Min sidste, lakoniske kommentar gik bare på at rationalistiske og mekaniske systemer ikke altid behøver være dårlige. Det er fx rart at det fly som ræser én afsted med 900 km/t i 11 kilometers højde er bygget ud fra "rationalistisk" fysik og ikke mellemmenneskelig kommunikation.
Mvh.
Mads
Hej Mads
Min indlæg var nu mest rettet mod dem der var forundrede over, at der bliver insisteret på at det hedder system og ikke systemverden hos Habermas.
Derudover synes jeg du forenkler Habermas i dit seneste indlæg. Habermas er jo som sådan ikke pessimistisk på den instrumentelle fornufts vegne, så længe den findes inden for systemet og på dets præmisser - problemet opstår der hvor det forsøges at gøre den instrumentelle fornuft, via medierne magt og penge, gældende i livsverdenens kommunikative fornuft (for der er jo netop også fornuft i livsverdenen). At læse Habermas i et sådant pessimistisk lys er jo først og fremmest et resultat af diverse forsøg (fra især postmodernisters side) på at miskreditere Habermas` forsvar for fornuften i moderniteten. Denne kritik er så de senere år overtaget af folk med mere Luhmannianske ansatser.
For mig at se, minder denne tilgang til Habermas lidt om når fanden læser biblen.
mvh.
Rasmus
Min indlæg var nu mest rettet mod dem der var forundrede over, at der bliver insisteret på at det hedder system og ikke systemverden hos Habermas.
Derudover synes jeg du forenkler Habermas i dit seneste indlæg. Habermas er jo som sådan ikke pessimistisk på den instrumentelle fornufts vegne, så længe den findes inden for systemet og på dets præmisser - problemet opstår der hvor det forsøges at gøre den instrumentelle fornuft, via medierne magt og penge, gældende i livsverdenens kommunikative fornuft (for der er jo netop også fornuft i livsverdenen). At læse Habermas i et sådant pessimistisk lys er jo først og fremmest et resultat af diverse forsøg (fra især postmodernisters side) på at miskreditere Habermas` forsvar for fornuften i moderniteten. Denne kritik er så de senere år overtaget af folk med mere Luhmannianske ansatser.
For mig at se, minder denne tilgang til Habermas lidt om når fanden læser biblen.
mvh.
Rasmus
PS. Det er vel næppe heller en særlig interesant kritik, der anklager Luhmans teori for ikke at være anvendlig i forhold til de styresystemer der bestemmer automatpilotens funktion.... eller noget i den retning :-)
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension