Hej!

For at få en adækvat forståelse af menneskets situation, må man nødvendigvis se på dette som både et aktivt handlende subjekt, men samtidig også hele tiden et passivt, lidende objekt for andre menneskers handlinger og samfundsmæssige strukturer...

Hvilken/hvilke teoretikere kan man føre dette "statement" til bage til? Jeg har tænkt lidt på noget med Habermas og hans system- og livsverden...? Der er sikkert masser af teoretikere der siger noget i den retning, jeg kan bare ikke finde noget konkret. Er der monstro nogle kloge hoveder derude der kan hjælpe?

hvad med prisoners dilemma?

Mennesket kan både være agent og aktør: det er et tema fra Hegel og Marx, som mange har taget op siden.Berger og Luckmann var nytænkende, da den kom frem, men det er 30 år siden. Blandt de nyeste indlæg om dette tema er Margareth Archers teori, som ikke er nær så kendt som den fortjener.