Hvad har Ziehe og ha` det i?
Hej Alle,
Som alle nok ved, er det ikke altid alle de her store teoretikere refererer til en konkret empirisk undersøgelse, de er jo frit lejde til at snakke derud af ;-)
Men fx. Ziehe taler bl.a om folkeskolen og hvordan eleverne agere og søger efter meningsindhold og at eleverne ikke har optimale præmisser for at indfri skolens formål.. (Ø`er af hav og intensitet).. Hvor har han det fra?
Nogen der kender Ziehes metoder til at komme frem til de forskellige bud han har? Laver han selv emipirien og i så fald, ved hjælp atf hvad? :)
Anyone?
Hilsen Leah
Som alle nok ved, er det ikke altid alle de her store teoretikere refererer til en konkret empirisk undersøgelse, de er jo frit lejde til at snakke derud af ;-)
Men fx. Ziehe taler bl.a om folkeskolen og hvordan eleverne agere og søger efter meningsindhold og at eleverne ikke har optimale præmisser for at indfri skolens formål.. (Ø`er af hav og intensitet).. Hvor har han det fra?
Nogen der kender Ziehes metoder til at komme frem til de forskellige bud han har? Laver han selv emipirien og i så fald, ved hjælp atf hvad? :)
Anyone?
Hilsen Leah
Hej,
Jeg er enig med dig. Mange filosofisk-inspireret beskrivelser af samfundet eller forklaringer af samfundsmæssige tendenser er ofte meget, meget generelle og baserer sig sjældent på systematisk dataindsamling og systematisk analyse. Ofte baserer de sig på anden-, tredje- eller fjerdeordensiagttagelser og på iagttagelser, som er gjort hundrede år før.
Derfor tror jeg ikke, at du skal se en tænker som Ziehe som eksponent for sandheden, men mere som en eksponent for en særlig måde at tænke den "senmoderne" skoleelev på. Ziehe baserer jo sine analyser ud fra observationer af mere eller mindre videnskabelig karakter for at danne et perspektiv, hvormed man kan blive inspireret til at tænke nyt i skolen. I den forstand er det jo ærgerligt, at Ziehe ikke selv opstiller testbare hypoteser, så vi andre kunne gå ud og teste, om han nu har noget at ha` det i.
Imidlertid sker det sjældent, at en tænker som Ziehe (som jeg i grunden kun kender lidt til) opstiller testbare hypoteser udledt teoretisk fra deres analyser, hvorfor det pålægger sociologen (eller "forskeren") at gøre dette arbejde. Det samme gælder jo fx Giddens` og Beck`s analyser af individualisering. De maler en tendens med ekstremt brede pensler baseret på ikke-eksperimentelle data. Hvis vi således ikke ønsker at forkaste disse tænkere - thi de har ofte nogle genuint spændende perspektiver på nogle centrale problemer i moderne samfund - så må vi selv omsætte dem til testbare hypoteser. Det er jo netop det videnskabelige arbejde. At vi i sociologien i mange tilfælde ikke er nået videre end brede beskrivelser, ved jeg faktisk ikke, men det må skyldes, at sociologien er beslægtet med åndsvidenskaben i en grad, som der sjældent tænkes over. I USA findes der jo fx retninger, som rent faktisk prøver at forklare sociale fænomener ved at opstille teorier, der kan testes. Vi finder det også i mindre formel grad hos Bourdieu.
Nå. Nu fik du lige mit blik på sagerne. Fed diskussion. Og i øvrigt en kritisk diskussion, fordi der er en fare i at bruge Ziehes betragtninger direkte i policysammenhænge. Hans teori bør "filtreres" og gøres testbar inden han når så langt ;)
mvh Kristian
Jeg er enig med dig. Mange filosofisk-inspireret beskrivelser af samfundet eller forklaringer af samfundsmæssige tendenser er ofte meget, meget generelle og baserer sig sjældent på systematisk dataindsamling og systematisk analyse. Ofte baserer de sig på anden-, tredje- eller fjerdeordensiagttagelser og på iagttagelser, som er gjort hundrede år før.
Derfor tror jeg ikke, at du skal se en tænker som Ziehe som eksponent for sandheden, men mere som en eksponent for en særlig måde at tænke den "senmoderne" skoleelev på. Ziehe baserer jo sine analyser ud fra observationer af mere eller mindre videnskabelig karakter for at danne et perspektiv, hvormed man kan blive inspireret til at tænke nyt i skolen. I den forstand er det jo ærgerligt, at Ziehe ikke selv opstiller testbare hypoteser, så vi andre kunne gå ud og teste, om han nu har noget at ha` det i.
Imidlertid sker det sjældent, at en tænker som Ziehe (som jeg i grunden kun kender lidt til) opstiller testbare hypoteser udledt teoretisk fra deres analyser, hvorfor det pålægger sociologen (eller "forskeren") at gøre dette arbejde. Det samme gælder jo fx Giddens` og Beck`s analyser af individualisering. De maler en tendens med ekstremt brede pensler baseret på ikke-eksperimentelle data. Hvis vi således ikke ønsker at forkaste disse tænkere - thi de har ofte nogle genuint spændende perspektiver på nogle centrale problemer i moderne samfund - så må vi selv omsætte dem til testbare hypoteser. Det er jo netop det videnskabelige arbejde. At vi i sociologien i mange tilfælde ikke er nået videre end brede beskrivelser, ved jeg faktisk ikke, men det må skyldes, at sociologien er beslægtet med åndsvidenskaben i en grad, som der sjældent tænkes over. I USA findes der jo fx retninger, som rent faktisk prøver at forklare sociale fænomener ved at opstille teorier, der kan testes. Vi finder det også i mindre formel grad hos Bourdieu.
Nå. Nu fik du lige mit blik på sagerne. Fed diskussion. Og i øvrigt en kritisk diskussion, fordi der er en fare i at bruge Ziehes betragtninger direkte i policysammenhænge. Hans teori bør "filtreres" og gøres testbar inden han når så langt ;)
mvh Kristian
M.a.o.: Hvad har Ziehe at ha` det i: Ikke meget ... :-)
Mvh.
Mads
Mvh.
Mads
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension