Hej

Har diskuteret med flere vejledere nu om hvad det er der gør at en teori er en teori, men har mest fået svar som `at det er det fordi det er dem vi bruger`...

Synes det r en spændende diskussion og der MÅ da være en eller anden lidt mere brugbar definition?!

Har også diskuteret om Bourdieus `teorier` er teorier - hvad synes I?

Hej,

Der findes nogle enormt gode, sociologiske tekster, der diskuterer problemet. Først og fremmest:

Merton, Robert K 1957: "The Bearing of Sociological Theory on Empirical Research". In: Social Theory and Social Structure. Revised and Enlarged Edtion. Glencoe: Free Press.

Teksten præsenterer på fantastisk vis, på hvor mange måder teori bliver konciperet på i sociologien. Hernæst:

Boudon, Raymond 1980: "Theories, theory and Theory". In: The Crisis in Sociology. Problems of Sociological Epistemology. NY: Columbia University Press.

Boudons tilgang minder meget om Mertons, og Boudon anerkender også arven fra ham. Og sidst er der jo altid Popper:

Popper, Karl 2002 [1957]: The Poverty of Historicism. London: Routledge.

I bogen kritiserer Popper forskellige måder at forklare på i sociologien. Det er en fantastisk bog, især fordi den stadig er enormt aktuel. Og Poppers måde at tænke videnskab ligger hele tiden under overfladen og bliver udviklet til sidst i bogen. Han afklarer også nogle udbredte misforståelser i de påståede forskelle mellem naturvidenskaben og samfundsvidenskaben. Bogen er måske lidt tung at læse, men Popper er "let" i forhold til mange af de andre store filosoffer. Det er han, fordi han skriver klart og logisk! ;)

mvh Kristian

Hej Sørland,

Sandt - jeg havde dog ikke Boudon-provokationen i sigte ;) Jeg tænkte mere, at Boudons tekst er oplysende, fordi den diskuterer den enormt vage betydning, teori har i sociologien. Personligt hælder jeg til Boudons pointe om, at sociologer i deres teorier er dårlige til at skelne mellem forklaring og beskrivelse, hvilket eksemplificeres i et begreb som habitus. Teori handler for Boudon om at forklare fænomener, hvilket igen betyder at identificere fænomenets årsager. Denne definition finder jeg enormt tiltalende, primært fordi den enkel og ikke-mystisk. (Boudon har også en nyere artikel, der hedder "Sociology that really matters" fra 2002 (http://www.asmp.fr/fiches_academiciens/textacad/boudon/boudon_eas2001.pdf), diskuteret teorispørgsmålet i en stærkt polemisk tone).

Jeg mener som sådan ikke, at Popper besvarer teorispørgsmålet. Men hans diskussion af forholdet mellem naturvidenskaben og samfundsvidenskaben involverer i høj grad en forståelse af, hvad teori gør. Teori involverer abstraktion, forklaring og forudsigelse. Og så skulle den gerne kunne testes. Jeg har aldrig læst så meget Popper, men da jeg åd mig igennem Poverty of Historicism blev jeg overrasket, hvor præcist han rammer problemet med den vage definition af teori i sociologien (og vel også samfundsvidenskaben mere generelt).

mvh K

Tusind tak for nogle super svar - hvor er i seje :)

Jeg betragter principielt teori som et sprog, der sætter forskere i stand til at kommunikere deres viden om et emne. Teorier kan formuleres som formelle deduktive tankemodeller for at opnå størst mulig indre konsistens, men det gør dem temmelig stive. Det er Poppers teoriproblem. Omvendt kan teorier blive diffuse og subjektive, og dermed ikke særligt egnede til at kommunikere præcis viden om emnet.

Den form for teori, jeg tror har det bedste kreative potentiale er dialektiske; fordi det kan absorbere indre modsigelser, som ofte er empirisk begrundede. Indenfor sociologi er der en lang række eksempler, (for eksempel som Gramsci, Gurwitsch, Szomptka, Berger & Luckmann, Jeanne, Remys og Voyes udgave af Bourdieu.) Der er en tendens til at knytte teorier til navne, og jeg kan bedre lide at knytte dem til forskellige grammatikker - altså sortere dem efter, hvordan de er opbygget. Det er derfor jeg nærmest instinktivt reagerer, når man i forummet erklærer sig for en teoretisk fanklub,

vh Sørland - pt nede i de varme lande.