Sociologiskforum.dk var aktivt fra 2004-2012, men eksisterer i dag kun som arkiv.

Hjælp!!

Skrevet d. 01.05.2008 af Aholmj
Kære sociologisk forum!

Vi er nogle 4 semesters RUC`ere der sidder med et projekt, som vi ikke helt kan få til at gå op i en højere enhed. Vores udgangspunkt er identitetsdannelse og pigebander. Vi har valgt; Giddens, Beck, Bauman for at belyse samfundsniveauet, teorierne om subkulturer til at belyse gruppeniveauet og Axel Honneth og Rasmus Willig til at belyse individniveauet. Vi har desværre flere problemer som gør at det er svært at komme videre med vores teori. Først og fremmest mangler vi en overordnet teori om identitetsforståelse, som ikke er socialkonstruktivistisk - har i nogle ideer til hvad vi kan bruge? Derudover virker det ikke til at anerkendelsesteorierne kan anvendes til at belyse den individuelle identitetsdannelse og at de tenderer lidt til at være poststrukturalistiske i deres tilgang! Vi er lidt ved at drukne i teorier og mangler en måde at samle dem, så derfor håber vi at der er nogle der kan se om disse teorier godt anvendes sammen til at belyse pigebanderne og identitet - og er der nogle der ellers har nogle forslag? Mange hilsner Anna
Skrevet d. 01.05.2008 af Sørland
Diskussionsrammen om socialkonstruktivisme og poststrukturalisme virker underligt skolastisk. Men hvis I er ude efter nogle nye, spændende teorier om individuel identetet, er der dels: M. Archer: The Problem of Agency, dels Kaufmann: Ego. Jeg er ikke sikker på, om Kaufmann er oversat. Måske er det lidt svært og lidt udover 4 semesters horisont - men det er sociologi af høj kvalitet.
Skrevet d. 05.05.2008 af Malte
Mht. identitetsforståelse, så vil i nok finde flere ikke-konstruktionistiske tilgange i psykologien, da sociologien pr. natur har det konstruerende for øje. Personlighedspsykologi er en disciplin med mange forskellige forslag til identitetsforståelse og -dannelse, nogen af dem med vægt på det ikke-konstruerede i identiteten.

Hvis i kannå få fat i "Handbook of Personality", så giver den en stor oversigt. Jeg kan nævne et par forslag herfra: Det kan fx. være et trækteoretisk (dvs. med biologisk basis) som hos Costa & McCrae; det kan være evolutionær psykologi (med menneskets fylogenese i ryggen) hos David Buss; det kan også være psykoanalytiske perspektiver som hos Westen & Gabbard. Alle disse lægger vægt på at identiteten [i]også[/i] skabes af ikke-konstruerede processer.
Skrevet d. 05.05.2008 af Aholmj
Mange gange tak for jeres råd og vejledning- vi vil kigge ind på alle de teoretikere som i har nævnt. Tror vi har fundet ud af at det faktisk er en social konstruktivistisk tilgang til identitet .. Men tak for jeres råd.
Skrevet d. 06.05.2008 af Laksmirh
Hey alle sammen..
Jeg er ved at skrive projekt og ka ikk finde ud af hva ordene: Socialkonstruktionisme, socialkonstruktivisme og systemisk teori betyder?? Håber i ka hjælpe mig..

Andre læser også

Sociologiskforum.dk benytter cookies til blandt andet statistik og marketing. Ved at benytte hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Okay