Sociologiskforum.dk var aktivt fra 2004-2012, men eksisterer i dag kun som arkiv.

Hjælp til Zizek-litteratur?

Skrevet d. 03.07.2009 af Baloo
Hej!

Jeg er ved at sammensætte pensum til en studiekreds på CBS med Christian Borch i næste semester, der skal omhandle "alternative (dvs. ikke-Luhmann :-)) bud på det sociale", og hovedsporene er 1) affekt, 2) visualitet og 3) rum - tre temaer som Christian ved en masse om, og som mildest talt ikke fylder meget på PKL på CBS.

Jeg og nogle andre har så også tvunget Slavoj Zizek på banen....mest af alt fordi jeg altid har opfattet hans teorier som indbegrebet af "et alernativt bud på det sociale"! :-) og her kommer I på banen! Jeg har brug for noget hjælp til hvilke 200 sider vi skal læse for at få en god bid af Slavoj!?

Jeg har selv læst den lille introbog fra Roskilde U-forlag, som jeg husker som rigtig god, og så kan jeg huske en vild tekst efter 9/11 (Welcome to the dessert of The Real") samt Ole Bjergs kæreste, der tvang ham til at "ville" sætte hylder op! :-)

Foreløbig så er mit forslag at læse store dele af introbogen, men jeg mangler nogle forslag til artikler mm af Zizek. Vi har som sagt 200 sider og de to første undervisningsgange inden det går løs med affekt, visualitet og rum...og skum....Håber at nogle Zizekkyndige her kan hjælpe med litteraturforslag!?

mvh Thomas Baloo
Skrevet d. 04.07.2009 af KristianKarlson
Hej Baloo,

Jeg må være ærlig at sige, at jeg (desværre) har forladt Zizek for snart nogle år tilbage, og er derfor slet ikke opdateret på noget som helst, han har skrevet. Til gengæld kan jeg huske min favorit-side: http://www.egs.edu/faculty/zizek-articles.html. Her finder du enormt mange fede artikler.

En af de artikler, jeg allerbedst kan li`, er "The Matrix, or two sides of Perversion". Den er fantastisk, fordi The Matrix nærmest er perfekt til at illustrere den zizekske` logik.

Men igen, jeg har ikke læse særlig meget Zizek, så du skal have fat i andre. Fx Lasse: http://sociologiskforum.dk/bruger.indstillinger.asp?bruger=Liebst. Han ved enormt meget om det. Lars har studeret Zizek systematisk i Ljubjana: http://sociologiskforum.dk/bruger.indstillinger.asp?bruger=LilleLos. Og jeg kender også flere, men de er ikke her på forummet.

Håber du kan bruge det.

vh Kristian
Skrevet d. 06.07.2009 af Lars
Hej Baloo,

En af hans nyeste bøger "Violence" er vældig interessant og det er bogen "Irak - den lånte kedel" er det. Desuden havde han en (oversat) kommentar til situationen i Iran i Information for en uge eller to siden som også var tankevækkende.. Min egen oplevelse er, at han er skarpest på artikelniveau, mens bøgerne godt kan være lidt lange i spyttet.. For nu at sige det mildt.. :) Og hvad artikler angår er det link, som Kristian postede rigtig godt - på den anden side kan en masse småartikler måske også blive for fragmenteret til et helt fag om alternative bud på "det sociale"..

Lars :)
Skrevet d. 07.07.2009 af Baloo
Hej begge!

Tak for svar og jeg har været inde på siden - det passer fint med artikler, og jeg tror jeg er ved at have en idé om hvilke nu! :-) Så vi tager den sekundære litt. som indføring og et par Best-of artikler som diskussionsgrundlag - det skal nok blive godt! :-)

Tah igen og god sommer til jer begge!

Skrevet d. 07.07.2009 af Liebst
Det er helt klart vi befinder os ved et af de store problemer mht. Zizek, nemlig hans helt ufatteligt store produktion, der jo endvidere vokser med mindst en mursten om året. Her finder vi vel også årsagen til den efter min mening fejlagtige (men ikke desto mindre forståelige!) holdning til Zizek, at han er en usystematisk tænker, derer mere sjov og gøglet end teoretisk konsistent og relevant. Intet er efter min opfattelse mere forkert, selv om Zizek helt sikkert ikke gør det let for læseren at få fod på den klippefaste teoretiske grund, som han ofte sjovt-sære analyser hviler sikkert på.

Der hvor man efter min mening skal starte er uden tvivl med hans første bog på engelsk og efter min mening han hovedværk, `The sublime object of ideology` fra 1989, hvor man fint kunne læse de første 200 sider (den findes i en god norsk oversættelse, som man kunne optrykke fra). Med en nøjsommelig læsning af disse står man godt. En anden bog eller rettere antologi af Zizeks som jeg er glad for er `Interrogating the real`, hvor særlige afsnittene i section III er super fede og klare, specielt set med en socialvidenskabelig brille. Men også andre af biddragene til denne antologi er vigtige og kunne fint udvælges ud fra kursets nærmere vinkling.

Med disse forslag in mente vil jeg endvidere gerne advare imod, at I (udelukkende) sammensætter jeres to kursusgange af af spredte artikler, idet de hurtigt kan give den fejlagtige fornemmelse af usystematik. Ikke at hans artiklerne ikke er teoretiske funderet - for det er de! - men de egner sig på ingen måde til at få greb på og lære teorien af kende. Hvis det er ærindet er de to omtalte bøger uden tvivl bedre.

Mht. sekundærbøger blev Laustsen/Bjerres lille fine bog nævnt, som helt sikkert er fed. Evt. kunne man bruge Laustens antologibidrag til bogen `Poststrukturalistiske analysestrategier`, der nærmest er en forkortet version af førstnævnte. Ole Bjerg `For tæt på kapitalismen` er også super fed og på et meget højt niveau; her kunne man læse det føste kapitel som en hurtig introduktion til Zizek/Lacan. Af engelsk litteratur er Ian Pakers `Slavoj Zizek` helt suværen.

/Lasse








Skrevet d. 09.07.2009 af Baloo
Supersejt Lasse!

Jeg går videre og skimmer løs!! :-)

Tak for hjælpen!
Skrevet d. 19.07.2009 af Liebst
Håber det går godt med skimningen.

Kom i tanke om, at det i læsningen af Zizek godt kan betale sig at læse noget supplerende Lacan. Man kan uden tøven kalde zizek en dogmaisk lacanianer, og det gør det efter min opfattelse lettere af forstå hans bøger, hvis man forholder sig direkte til dette teorihistorisk afsæt. At læse Zizek uden (bevidsthed om) Lacan ville svare at læse Goffman uden Durkheim...

Selvom Zizek udlægger Lacan glimrende, ikke mindst i de bøger der er dedikeret dette (særligt "Looking Awry"), har han en vis tendens til at behandle Lacan lidt indforstået. Og derfor kan det være en god ide at gå til kilden selv.

Hermed truer dog det problem, at Lacan i primær er meget svær. Noglen ville ligefrem sige legendarisk svær, og de har nok desværre delvist ret. Det sted hvor man (alligevel) skal starte er dog uden tvivl, "Psykoanalysens fire grundbegreber" (forlæsning XI), som både er oversat til dansk og faktisk har sine klare steder. Og det særligt, hvis man læser den parralelt med en eller flere af de meget gode Lacan gennemgange af Lacan som findes derude.

Her står man meget stærkt med Bruce Finks "The Lacanian Subject" samt det geniale (!) opslagsbog skrevet af Dylan Evans, "An Introductory Dictionary Of Lacanian Psychoanalysis" (køb den). Endvidere har jeg lige købt en helt ny introduktionsbog skrevet af Lionel Bailly, der slet og ret hedder "Lacan. A Beginner`s Gulde", som er helt ufattelig let og præcis i sin (godt nok klinisk orienterede, men ikke desto mindre meget relevante) udlægning af Lacan. Endelige får jeg lyst til at nævne Munk Rösings glimerende danske lacanafnit i tidligere omtalte "Poststrukturalistiske analysestrategier". Dette afsnit kunne være et godt pensumbud.

Jeg kan dog godt regne ud, at disse anbefalinger sikker ligger lidt for langt fra jeres kursus` fokus; måske de dog alligevel kan finde anvendelse som supplerende/ramme-pensum, eller noget.

L
Skrevet d. 02.08.2009 af Baloo
Hej Lasse

næ nej! det er skam lige i øjet....jeg ved at alle på kurste har poststruralistiske a.s. liggende derhjemme på kaffebordet, så tror vi lader det være Lacan-delen (ved godt det sikkert gør ondt at høre!) - mht. Zizek, så går skimmningen enormt langsomt når der står sommerferie på skemaet, men jeg giver lige in heads up, når jeg beslutter mig for noget...håber det er OK?

mvh Thomas
Skrevet d. 02.08.2009 af Liebst
Alt er tilgivet; glæder mig til at høre resultatet, det ender jo nærmest med, at jeg bliver nødt til at læse med når det kommet så vidt...

L
Skrevet d. 09.11.2009 af Baloo
Hey Lasse og adre interesserede!

Vi havde en fin diskussion af Zizek, der strakte sig over to gange. Hvis man er interesseret i at kigge på det pensum, der endte med at udgøre grundlaget for diskussionerne, så send lige en mail til thomasbaloo@gmail.com



Andre læser også

Sociologiskforum.dk benytter cookies til blandt andet statistik og marketing. Ved at benytte hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Okay