Hjælp til Stigmatisering
Vi skal skrive en opgave om Stigmatisering på døgninstitutioner.
Og vi er i tvivl om hvilken kommunikations teori vi kunne bruge. Ærligt talt er vi ret forvirrede. Et verbalt los bagi, ville være rart!
Måske en gennemgang om Luhmann og hvad han mener.
Vi mangler lidt litteratur om "de signifikante andre" og hvad man kan sætte det i forhold til?
Og lidt teori om selvstigmatisering, kunne også være rart, da det er svært at støve op.
THx Thoneth
Og vi er i tvivl om hvilken kommunikations teori vi kunne bruge. Ærligt talt er vi ret forvirrede. Et verbalt los bagi, ville være rart!
Måske en gennemgang om Luhmann og hvad han mener.
Vi mangler lidt litteratur om "de signifikante andre" og hvad man kan sætte det i forhold til?
Og lidt teori om selvstigmatisering, kunne også være rart, da det er svært at støve op.
THx Thoneth
Hej,
Hvad skal jeres kommunikations teori sættes i forhold til, er det mellem kollegaer, barn/voksen, eller? Og er det stigmatisering iflg. Goffman i vil bruge, i såfald er bogen "Sitgma" jo oplagt at finde frem :) ?
Mht. Luhmann kan jeg anbefale jer at læse Kneers "Introduktion til Luhmann system teori", den er til at gå til. Det kan med fordel sættes i forhold til tværfagligt samarbejde, men også alt muligt andet. Ellers brug søgefunktionen her på siden, Luhmann har været oppe at vende en del gang efterhånden :) Men i skal jo have kilderhenvisninger, så mon ikke en bog er det bedste?
Desuden faldt jeg over denne artikel fra politikken her i formiddagstimen..
http://politiken.dk/indland/article271066.ece
Synes det er et fremragende udgangspunkt til det i tilsyseladende lægger op til, jeg ved det jo ikke, måske kan i bruge den, måske ikke. Men der er da noget mere konkret, fx. kommuner vs. pædagoger, her kunne i fx. tage Habermas system og liverden ind over også. Her ville Habitus (Bourdieu) også være relevant ifht. pædagogerne.
Venligst
Lotte
Hvad skal jeres kommunikations teori sættes i forhold til, er det mellem kollegaer, barn/voksen, eller? Og er det stigmatisering iflg. Goffman i vil bruge, i såfald er bogen "Sitgma" jo oplagt at finde frem :) ?
Mht. Luhmann kan jeg anbefale jer at læse Kneers "Introduktion til Luhmann system teori", den er til at gå til. Det kan med fordel sættes i forhold til tværfagligt samarbejde, men også alt muligt andet. Ellers brug søgefunktionen her på siden, Luhmann har været oppe at vende en del gang efterhånden :) Men i skal jo have kilderhenvisninger, så mon ikke en bog er det bedste?
Desuden faldt jeg over denne artikel fra politikken her i formiddagstimen..
http://politiken.dk/indland/article271066.ece
Synes det er et fremragende udgangspunkt til det i tilsyseladende lægger op til, jeg ved det jo ikke, måske kan i bruge den, måske ikke. Men der er da noget mere konkret, fx. kommuner vs. pædagoger, her kunne i fx. tage Habermas system og liverden ind over også. Her ville Habitus (Bourdieu) også være relevant ifht. pædagogerne.
Venligst
Lotte
Og bogen hedder "STIGMA" og ikke sitgma, det gik lidt stærkt ;)
Og artilken handler om dag og ikke døgnisnst. Læste lige forkert, hehe.. Men det får mig kun til at anbefale Goffman endnu mere, fx. Hvilken betydning har det for pædagoger at arbejde med stigmatiserede grupper?
Mht. kommunikation, så se evt. diskursen på døgninstitutioner, og fx magtenudøvelse ( Søren Kristensen og Poul Erik Daugaard, "kontrol i det stille. Om magt og deltagelse) de fokusere på 4 magttyper, som i den grad udøves verbalt.
Man kan måske endda tale om magtkonkurs som fx på Standvænget, hvor man ikke længere have en udviklende perspektiv på magtudøvelse, diskursen var ikke længere tilstede...
Håber jeg fik rettet op på min felj i første oplæg. Men Habermas, Luhmann og Bourdieu kan stadig bruges :)
Lotte
Og artilken handler om dag og ikke døgnisnst. Læste lige forkert, hehe.. Men det får mig kun til at anbefale Goffman endnu mere, fx. Hvilken betydning har det for pædagoger at arbejde med stigmatiserede grupper?
Mht. kommunikation, så se evt. diskursen på døgninstitutioner, og fx magtenudøvelse ( Søren Kristensen og Poul Erik Daugaard, "kontrol i det stille. Om magt og deltagelse) de fokusere på 4 magttyper, som i den grad udøves verbalt.
Man kan måske endda tale om magtkonkurs som fx på Standvænget, hvor man ikke længere have en udviklende perspektiv på magtudøvelse, diskursen var ikke længere tilstede...
Håber jeg fik rettet op på min felj i første oplæg. Men Habermas, Luhmann og Bourdieu kan stadig bruges :)
Lotte
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension