Kære alle.

Jeg håber, at nogen kan hjælpe mig med at få styr på et spørgsmål angående ontologi og epistemologi.

Jeg er ved at skrive speciale i statskundskab og stiler i den forbindelse forskningsspørgsmålet:
”Oplever klienter tilknyttet de danske sociale velfærdsinstitutioner egen rolleadfærd som aktiv og bevidst snare end passiv og ubevidst i interaktion med systemrepræsentanten?

Spørgsmålet omhandler således en given gruppe af menneskers oplever. Jeg ønsker med andre ord at forstå verden fra disse menneskers synspunkt.
Mit spørgsmål går i den forbindelse på, om ikke der bag dette ønske foreligger en bestemt ontologisk betragtning: nemlig den antagelse, at man som undersøger kan opnå adgang til andre menneskers forståelse eller oplevelse`? Og har jeg først antaget, at en sådan adgang er mulig, har jeg vel også indirekte accepteret at disse fænomener foreligger før end de iagttages, dvs. at der er tale om eksterne kendsgerninger? I princippet kunne jeg jo så stoppe her og erklære mig enig med positivisterne, men her er det, at jeg i stedet finder, at undersøgerens subjektive observationer og fortolkninger samt designmæssige valg påvirker data således, at disse ikke kan sættes lig objektiv viden.
Med dette perspektiv på videnskonstruktion nærmer jeg mig den postmoderne konstruktivisme dog med den væsentlige ting til forskel, at jeg samtidig fastholder antagelsen om det reale, dvs. eksistensen af en virkelig virkelighed. Dette er modsat den postmoderne tænkning, som anser den genstanden eller det fænomenet som undersøges, som noget der er fremprovokeret af undersøgeren. Jeg mener, at godt nok afgrænser forskerens subjektive virkelighedsopfattelse samt undersøgelsens designmæssige valg hvad der kan iagttages, men jeg mener imidlertid ikke, at undersøgeren samtidig selv bestemmer hvad som dukker op i iagttagelsen. Konstruktionen af en analysegenstand er så at sige ikke noget, der kan fastlægges uden at konsultere empirien.

Spørgsmålet går helt konkret på:
1. Har jeg forstået den postmoderne tilgang korrekt, når jeg skriver, at denne retning ikke antager at et fænomen foreligger før end det iagttages?
2. Hvis jeg ikke mener, at viden kan være objektiv, - hvilket i forhold til mit forskningsspørgsmål vil sige, at min gengivelse af de sociale klienters oplevelse ikke kan være objektiv – hvordan kan jeg så faktisk besvare dette forskningsspørgsmål? Eller sagt med andre ord, hvordan kan vi opnå viden om virkeligheden, hvis ikke den kan erkendes objektivt?
3. Findes der en videnskabsteoretisk retning, som jeg kan referere min virkelighedsopfattelse til. Dvs. en retning som dels antager at der findes en virkelig verden, uafhængig af vores syn eller observation af den, men som samtidig finder, at denne (den reelle verden) kun kan gengives subjektivt, da vi som mennesker ikke er i stand til at erfare objektivt?

Håber nogen med bedre kendskab og indsigt i emnerne ontologi og epistemologi end jeg kan hjælpe.

På forhånd tak.

De bedste tanker fra Didde.

Hej Radil.

Jeg sidder lige et øjeblik og forundres over din store indsigt. Det må være skønt at have så godt styr på forskellige paradigmer (eller skal vi sige måder at anskue verden på).

Det er desværre ikke noget, jeg har oplevet, at statskundskabsstudiet har gjort voldsomt meget ud af, jævnfør mine speciale spekulationer ;0) - men det gør jo ikke diskussionerne mindre interessante, så jeg klør på for at få et større indblik.

Jeg takker meget for forslaget om Bhaskars kritiske realisme. Jeg har siden jeg havde skrevet indlægget også selv noget frem til, at det som Erik Maaløe betegner "dialektisk realisme” kunne være et bud, så det er dejligt at vide, at jeg ikke er helt ved siden af.

Hej Jacob.

Tak for henvisningen.

Jeg har netop læst den pågældende bog og føler mig da også en smugle klogere nu. Jeg er imidlertid blevet i tvivl om, hvad forskellen er mellem kritisk-realisme og den gren heraf som hedder "dialektisk realisme" (Jævnfør min nye tråd). Hubert Buch-Hansen og Peter Nielsens berører emnet let, men det gav ikke den store afklaring.

Er det noget du har indsigt i?
Spørgsmålet gælder selvfølgelig også til Radil eller andre som måske ved noget.

De bedste hilsner fra Didde.

Hej Jacob og tak for dit svar.

Ja det er en kompleks verden at bevæge sig ind i det videnskabsteoretiske felt. Jeg havde også håbet, at jeg hurtigt kunne danne mig et overblik, da jeg er presset af en deadline, men jeg må hellere bare komme i gang med den pågældende bog :0)

De bedste tanker fra Didde.

”Oplever klienter tilknyttet de danske sociale velfærdsinstitutioner egen rolleadfærd som aktiv og bevidst snare end passiv og ubevidst i interaktion med systemrepræsentanten?

Det spørgsmål, du stiller, er umiddelbart hermeneutisk - endda dobbelt hermeneutisk. Problemet om klientrollen associerer umiddlbart til Skjervheim og Habermas. Men de videnskabsteorier, du diskuterer, peger i andre retninger.

Spørgsmålet måske fortolkes som fænomenologisk - men så må du afklare, hvilket fænomen, det gælder.

Hvis du vil ind på kritisk realisme, kan jeg anbefale B. Danermark et al: Explaining society, som en saglig og pædagogisk fremstilling. Men spørgsmålet lægger for mig at se ikke umiddelbart op til den retning.

For øvrigt: Hvorfor associerer du aktiv med bevidst og passiv med ubevidst? Kan man ikke være passiviseret men bevidst, og hyperaktiv men ubevidst?

Det er alt samme meget klogt og rigtigt, og New Social School-fænomenologien er perspektivrig og brugbar til mange problemer. Men den sigter først og fremmest på at afdække hverdagens virkelighedsopfattelse. Den aktuelle problemstilling handler om at analysere en særlig situation, nemlig klientens rolle i en social velfærdsinstitution. Selvfølgelig spiller hverdagsvirkeligheden ind på denne situation. Men den har ikke karakter af hverdagsvirkelighed - med mindre der er tale om permanent indlæggelse på en institution.
Et af problemerne ved New Social School-fænomenologien er for mig at se dens manglende magtaspekt. Man kunne måske bruge den i analysen til at påpege KONTRASTEN mellem hverdagsvirkeligheden og klientsituationen.

Kære alle.

Tusind tak for de mange indlæg på mit spørgsmål.
Jeg beklager, at jeg besvarer lidt sent. Som skrevet i en af de andre tråde er jeg presset af en deadline, da jeg er blevet tilbudt job og derfor ikke har den tid til rådighed til speciale, som jeg kunne ønske mig, især hvad angår en fordybelse i de mere videnskabsteoretiske overvejelser.
Når jeg har skrevet indlægget, er det fordi, jeg alligevel føler, at det er vigtigt at få en sådan vinkel med, selvom det ikke er noget, der lægges meget vægt på i statskundskabsstudiet.

Lige et par afklarende bemærkninger, som ikke kan læses ud af mit spørgsmål, hvilket jeg naturligvis beklager!

Mit forskningsspørgsmål bygger på foregående teori (og empiri) om sociale klienters handlemuligheder inden for diverse velfærdsinstitutioner. Der er tale om teori som dels antager, at klienter i institutioner vil miste egen identitet og ”ubevidst” tilpasse sig en klientidentitet eller ”problemidentitet” (misbruger, hjemløs, udsat mv.) om man vil. Dels teori (bl.a. Goffman) som modsat antager, at klienten ikke ubevidst påtager sig en klientidentitet, men modsat er ”aktiv og bevidst” om sine handlinger. Jævnfør Sørlands kommentarer, så dækker termen ”aktiv og bevidst” således også muligheden for at agerer passiv. Og omvendt indeholder termen "ubevidst og passiv" også muligheden for at agere fx.agressivt (så længe klienten ikke beskriver denne adfærd som et bevidst/strategisk valg).

Spørgsmålet er således teori testende, men med fokus på klientens egen oplevelse af enten at være ”fri” til at agere eller modsat at være ”ufri” = at påtage sig en ”problemidentitet”. (Bemærk, at dette naturligvis er langt mere komplekst, end hvad pladsen her tillader at redegøre for!).
Specialet bygger endvidere på den antagelse (hypotese) som det også fremgår af forskningsspørgsmålet), at klienterne vil opleve at have handlemuligheder, forstået på den måde, at de aktivt vil forsøge at mestre deres situation.
Klientbegrebet er desuden afgrænset til kun at omfatte kontanthjælpsmodtagere (casestudie).

Nå! Jeg kunne skrive om problemstillingen i hundred år, pointen er blot, at jeg, som det fremgår, ikke kan benytte fænomenologien, da jeg altså tester allerede eksisterende teorier, og således kigger på ”feltet” med bestemte teoretiske briller.

Jeg er dog helt enig i, at det kvalitative, ikke operationaliserede aspekt ”klientens personlige oplevelse” kræver en åben og fordomsfri fortolkning. Ikke at bygge sit ”forskningsdesign” op deduktivt går imidlertid ikke i statskundskaben, da vi her altid opererer ud fra spørgsmålet: ”hvad ved vi i forvejen” og ”hvad har vi af forventninger til det undersøgte” = hypoteser. På den måde er det et meget stift system rent designmæssigt.

Hvad angår det videnskabsteoretiske element, har jeg pt. valgt at holde fast i den kritiske realisme, idet ”tilgangen” tillader mig, at antage at der er en ”virkelig verden”, som jeg vel at mærke kun kan få adgang til gennem det empiriske og subjektive, her altså klienternes oplevelse. Samtidig synes jeg at forstå, at opbygningen i specialet, med først at antage at noget har universel karakter (en bestemt rolleadfærd, den ”bevidste og aktive”), og derefter teste det empirisk, giver god mening ud fra den kritiske realisme, som efter hvad jeg har forstået søger det ”virkelige og bestandige” bag det subjektivt oplevede og erfarede. – Hvis dette er en misforståelse, håber jeg at nogen vil råbe højt! Samtidig kan jeg med den kritiske realisme holde fast i antagelsen om, at videnskab er konstrueret og aldrig kan være 100% sand.

Jeg beklager det lange indlæg, jeg er ikke god til at fatte mig i korthed. Jeg beklager ligeledes hvis nogle af mine svar eller refleksioner virker banale, platte eller ligefrem er misforståelser.

Som sagt, så er jeg novice ud i det videnskabsteoretiske, så jeg kan ikke være med på det helt abstrakte plan og der vil helt sikkert også være nuancer, som jeg ikke får med.

De bedste tanker til alle fra Didde.

Hej Sørland.

Tusind tak for dit svar.

Jeg vil netop få fat i bogen: Explaining society, som du anbefalede.
Den er udlånt på alverdens biblioteker, så nu køber jeg mig til den i stedet.

Jeg takker mange gang for al hjælpen.

De bedste tanker fra Didde.