Hej

Hvorfor `nøjes` I ikke bare med at bruge Foucault i analysen?

Mvh Mathias

Hej,

Lyder som et spændende projekt!

Der må findes berømte psykologer, som har arbejdet med teorier om selvforhold. Jeg kender ikke til dem - men med en google-søgning kan man sikkert nå langt. Man kunne også bruge Giddens` "Intimitetens forandringer".

Jeg har også en lille kommentar. Jeres problemstilling har følgende form:

X --> Y,

hvor X er evalueringskultur og Y er elevernes selvforhold. Jeg vil blot pointere, at denne sammenhæng (som I måske observerer i jeres data) kan være "spuriøs", dvs. skyldes andre faktorer, som I ikke har tænkt over (eller som ingen nogen sinde har tænkt over). Mere specifikt ser I på [i]ændringer[/i] i X (dvs. en stigende - i forstanden stadig mere omfattende og omsiggribende - evalueringskultur). Imidlertid er sådanne ændringer ikke noget, der bare sker over et par år. Men elever går kun I skole relativt få år. Hvis I således vil relatere ændringer i X (evalueringskultur) til ændringer i Y (elevernes selvforhold) bliver det svært at gøre det på de samme elever. Det kræver rigtig gode data, fx at jeres interviews på en eller anden måde giver indblik i ændringerne i elevernes selvforhold og samtidig hvordan ændringen skyldes ændringer i evalueringskultur. En mulig løsning kunne være interview med 8.klasseselever for 20 eller 30 år siden. I så fald vil man have en "kontrolgruppe", man kan sammenligne sine resultater med. Det vil i så fald indebære retrospektive interviews.

Jeg ved ikke, om min kommentar er for abstrakt, men den er affødt af, at ofte når studerende såvel som forskere brugere tænkere som Foucault, opstiller de en kausal relation (X forårsager Y) uden at reflektere over, at sammenhængen kunne skyldes andre forhold - eller at det kan være svært at isolere relationen fra andre "årsager", dvs. andre forklaringer.

Jeg undskylder, hvis min kommentar rammer helt ved siden af.

Held og lykke med projektet!

mvh Kristian

Hej alle sammen - det er bare nogle gode og refleksive svar I har givet - det er jeg/vi meget glade for.. Jeg skal prøve at se, om jeg kan svare på dem alle sammen enkeltvis:

Mathias: Vi synes, at Foucault han er meget på makroplan, og når vores problemstilling konkret skal svare på hvordan elevernes selvforhold påvirkes af evaluering, så tror vi ikke vi kan svare på den, kun ved at bruge Foucault.

Vallentin: Det lidt provokerende "lette udvej", skrev jeg fordi at os studerende tit kommer til at bruge de samme gode gamle 5-6 hovedteoretikere, hvor Goffman og Honneth er en del af dem - og vi tænkte at vi måske skulle prøve at tænke lidt uden for boksen, og prøve at bruge noget lidt mere originalt som ikke altid bliver brugt, for også at udvide vores teoretiske repertoire.

Kristian Karlsen: Giddens er også noget vi har overvejet meget på det sidste - så tak for tippet :)
Jeg synes at det er utroligt godt observeret det med den kommentar til problemstillingen. Jeg prøver lige at skrive den konkrete problemformulering, her:

"Med udgangspunkt i Valby skoles 8. klasser undersøges følgende problemformulering:
Hvordan påvirker den stigende brug af evaluering folkeskoleelevernes selvforhold?"

Mener du så stadig problemet opstår? Synes du, at man i stedet skal opsætte den mere retroduktivt: allá noget med at "Der er en stigende brug af evaluering... " så det bliver mere en konstatering, i stedet for at det lyder som om det er noget vi vil undersøger?? For vores fokus ligger helt sikkert på, hvordan elevernes selvforhold påvirkes af evalueringen.
Det er bestemt ikke en for abstrakt kommentar du lavede, er meget brugbart og er helt sikkert noget man skal huske fremover.

Sussie: Tak for tippet med Kenneth J. Gergen - det er helt sikkert noget vi vil undersøge nærmere. Det lyder meget meget relevant.
Men jeg kan ikke rigtigt vurdere om det er et problem at man i en samfundsvidenskabelig opgave, bruger psykologer som teoretikere?

Clearinghouse på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet (eller DPU for at sige det kort) har fornyligt udgivet et systematisk review om "pædagogisk brug af test" (se evt.: http://www.dpu.dk/site.aspx?p=13537). I denne gennemgang kigger de ikke på elevernes "selvforhold" (hvad betyder det i grunden?), men bl.a. på elevernes selvværd i forbindelse med det at blive testet.
Det kan måske være mere oplagt at kigge på (social)psykologiske motivationsteorier (Foucault er jo nærmest "antipsykologisk" men hans idéer om subjektivering og "mentalstyring" kunne nok give jer en interessant indgangsvinkel til empirien). Hvad angår motivationsteorier så er lærebogen "Motivation in Education" af Dale Schunk & Paul Pintrich anbefalelsesværdig. Den giver et overblik over forskellige aktuelle motivationsteorier på uddannelsesområdet. Begreber som "selvværd" og "selvtillid" er her bl.a. centrale. Det var en anden mulighed (men det er som sagt en mere psykologisk end sociologisk indgangsvinkel).

Hej I to,

Godt I kan bruge min kommentar. Du skriver ovenfor: "For vores fokus ligger helt sikkert på, hvordan elevernes selvforhold påvirkes af evaluering." Faktisk er det en mere præcis problemstilling. "Problemet" med jeres problemstilling er, at I siger, at det er en "stigende evaluering", der påvirker eleverne.

Min "logiske" pointe er her, at der er to komponenter i jeres problemstilling (ser jeg først nu). 1: Evaluering bliver mere og mere omsiggribende. 2: Evalueringskulturen påvirker elevernes selvforhold.

Faktisk studerer I kun 2, mens 1 er en form for "framing" af problemstillingen. 1 er altså en "motivation" for, at I studerer 2.

Nå - jeg ved ikke, om det blev klarere af den grund. Uanset hvad er det et spændende projekt - og skriv gerne her på forummet, hvad I finder ud af ;)

mvh Kristian