Hjælp til forsvar af bacheloropgaven søges..
Hej alle!
Jeg skal forsvare bacheloropgave om inddragelse af etik i hverdagen hos 3-6 årige børn i børnehave. Opgaven består af interviews og brug af teoretikere som Løgstrup, Gadamer og Borudieu, og af begreber som værdier, vurderinger, valg o.a.
Spørgsmålet er nu, om jeg kan bruge Luhmann til at koble selve opgaven med kompleksitet...? Jeg forestiller mig noget med, at kompleksitetsbegrebet kan `samle` og understrege opgaven som en helhed og at pædagogikken er præget af denne helhed..
Måske det lyder lidt omfattende, så er der nogen, der kan inspirere mig nærmere til dette oplæg?
På forhånd tak
/Kristine
Jeg skal forsvare bacheloropgave om inddragelse af etik i hverdagen hos 3-6 årige børn i børnehave. Opgaven består af interviews og brug af teoretikere som Løgstrup, Gadamer og Borudieu, og af begreber som værdier, vurderinger, valg o.a.
Spørgsmålet er nu, om jeg kan bruge Luhmann til at koble selve opgaven med kompleksitet...? Jeg forestiller mig noget med, at kompleksitetsbegrebet kan `samle` og understrege opgaven som en helhed og at pædagogikken er præget af denne helhed..
Måske det lyder lidt omfattende, så er der nogen, der kan inspirere mig nærmere til dette oplæg?
På forhånd tak
/Kristine
Det lyder som om der er mange vidt forskellige teoretikere i spil allerede. Løgstrup et teolog, Gadamer filosof, Bourdieu antropologisk sociolog. Luhmann og systemteorien er så en helt fjerde tilgang. Du risikerer at det ikke samler opgaven men splitter den. Luhmanns systemteori er i direkte modsætning til spontane livsytringer, hermeneutik og praxeologi. Mon ikke det er klogere at få overblik over de teorier, du allerede har i spil, og hvordan de eventuelt kunne forbindes? Både Løgstrup og Bourdieu har inspiration fra hermeneutikken. Men teorierne har forskelligt præg - Løgstrup er klart normativ og Bourdieu kritisk analyserende.
Okay, tusind tak for dit svar!
Blev nysgerrrig omkring kompleksitet, som Hans Henrik Knoop har skrevet om i bogen positiv `psykologi positiv pædagogik` og synes egentlig stadig at kompleksitet kunne være et godt begreb at forsvare med.. Knoop snakker om orden og kompleksitet og hvordan forskellige niveauer som det individuelle niveau og inter-personlige niveau indebærer kompleksitet..
Kompleksitet synes jeg kunne være relevant, da jeg nu tænker på at argumentere for at det kunne være relevant med et etikløfte (lidt ligesom som læger har lægeløfte og sygeplejersker en nål) i pædagogprofessionen, og ikke et råd eller oplysning, som fagforeningen BUPL i denne uge har debatteret på en konferrence. Kompleksiteten skulle så virke til at forsvare løftet, fordi opgaven konkluderer, pædagoger har forskellige tanker om etik, og derfor hvordan etik kommer til udtryk i hverdagen i børnehaven.
Giver det mening?
Men jeg er MEGET åben overfor andre ideer til teoretikere eller ideer, da jeg er lidt på bar bund..
/Kristine
Blev nysgerrrig omkring kompleksitet, som Hans Henrik Knoop har skrevet om i bogen positiv `psykologi positiv pædagogik` og synes egentlig stadig at kompleksitet kunne være et godt begreb at forsvare med.. Knoop snakker om orden og kompleksitet og hvordan forskellige niveauer som det individuelle niveau og inter-personlige niveau indebærer kompleksitet..
Kompleksitet synes jeg kunne være relevant, da jeg nu tænker på at argumentere for at det kunne være relevant med et etikløfte (lidt ligesom som læger har lægeløfte og sygeplejersker en nål) i pædagogprofessionen, og ikke et råd eller oplysning, som fagforeningen BUPL i denne uge har debatteret på en konferrence. Kompleksiteten skulle så virke til at forsvare løftet, fordi opgaven konkluderer, pædagoger har forskellige tanker om etik, og derfor hvordan etik kommer til udtryk i hverdagen i børnehaven.
Giver det mening?
Men jeg er MEGET åben overfor andre ideer til teoretikere eller ideer, da jeg er lidt på bar bund..
/Kristine
Ps. Ved godt der er sygt mange teoretikere i opgaven, og det er på grund af vejledning på opgaven!
Måske en forbindelse mellem Bourdieu og Løgstrup ville være meget godt.
Jeg skriver opgave om unges uddannelsesvalg hvor jeg benytter mig af Bourdieu og Anders Mathiesen til at belyse om danske unge bliver påvirket af den uddannelsespolitiske diskurs.
Jeg skal til eksamen mandag d. 15. juni 2009, hvor jeg skal holde et oplæag. Jeg havde tænkt mig at tale om hermeneutik og jeg blev lidt interesseret i at høre lidt uddybet hvad Bourdieu og hermeneutik har med hinanden at gøre?
Vil en (evt. sørland) give en lille kort forklaring?
mvh cav
Jeg skal til eksamen mandag d. 15. juni 2009, hvor jeg skal holde et oplæag. Jeg havde tænkt mig at tale om hermeneutik og jeg blev lidt interesseret i at høre lidt uddybet hvad Bourdieu og hermeneutik har med hinanden at gøre?
Vil en (evt. sørland) give en lille kort forklaring?
mvh cav
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension