Hjælp til diskursanalyse!
Vi er 2 sygeplejestuderende, som er igang med vores bacheloropgave.
Formålet med opgaven er, at identificere på hvilken måde diskurserne (inden for sundhed- og sygdomsopfattelser) kan tænkes at præge sygeplejerskers holdning til patienter med livsstilsssygdomme. Og ligeledes hvordan sygeplejerskers holdninger har indflydelse på forbedring af patienternes handlekompetencer til ændring af livsstil.
Med udgangspunkt i et par forskellige tekster vil vi foretage en diskursanalyse. Muligvis med udgangspunkt i Ernesto Laclau og Chantal Mouffes diskursteori; dog kommer vi ikke udenom at nævne "ophavsmanden" Foucault :-)
Emnet er dog svært og vi har således brug for hjælp til præcist at forstå begreber som diskurs, nodalpunkt, ækvivalenskæde, mesterbetegner osv.
Nogen der kan forklare og/eller henvise til god (og "letlæselig") litteratur?
På forhånd tak!
Christian & Alan
Formålet med opgaven er, at identificere på hvilken måde diskurserne (inden for sundhed- og sygdomsopfattelser) kan tænkes at præge sygeplejerskers holdning til patienter med livsstilsssygdomme. Og ligeledes hvordan sygeplejerskers holdninger har indflydelse på forbedring af patienternes handlekompetencer til ændring af livsstil.
Med udgangspunkt i et par forskellige tekster vil vi foretage en diskursanalyse. Muligvis med udgangspunkt i Ernesto Laclau og Chantal Mouffes diskursteori; dog kommer vi ikke udenom at nævne "ophavsmanden" Foucault :-)
Emnet er dog svært og vi har således brug for hjælp til præcist at forstå begreber som diskurs, nodalpunkt, ækvivalenskæde, mesterbetegner osv.
Nogen der kan forklare og/eller henvise til god (og "letlæselig") litteratur?
På forhånd tak!
Christian & Alan
David Howarth har skrevet en bog "Discourse", der introducerer postmarxismen bl.a. i forlængelse af Laclau, Mouffe.
De beskriver, at en diskurs: “… is an articulatory practice which constitutes and organizes social relations” (Laclau og Mouffe 2001:96). De definerer articulatory practice i sammenhængen med diskurser:“…we will call articulation any practice establishing a relation among elements such that their identity is modified as a result of the articulatory practice. The structured totality resulting from the articulatory practice, we will call discourse” (Laclau og Mouffe 2001:105). Dvs. alle sociale relationer, identiteter og materialitet kan kun forstås som diskursive konstruktioner, fordi diskurser giver individer mulighed for at give disse mening – men det er konstruktioner, der afhænger af forskellene mellem forskellige diskurser, og forskellige diskurser giver mening til forskellige aspekter af livet.
En nodal point etableres, så vidt jeg husker, når forskellige diskurser `kobles sammen` til een. Hvis f.eks. synet på livsstilsygedomme og faggruppe gøres til et (men vær opmærksom på, at det netop aldrig er tilfældet). De er to uafhængige elementer, der kan blive sammenstillet i et `naturligt` forhold.
En ækvivalenskæde opstå, igen så vidt jeg husker, når forskellige grupper finder et samlingspunkt (muligvis de i kalder en mesterbetegner), der kan give mening til et fællesskab. Samlingspunktet er flydende fordi det ikke har en fast definition, hvilket netop kan samle individer og grupper.
Bare nogle få hurtige tanker
Mvh.
Morten
De beskriver, at en diskurs: “… is an articulatory practice which constitutes and organizes social relations” (Laclau og Mouffe 2001:96). De definerer articulatory practice i sammenhængen med diskurser:“…we will call articulation any practice establishing a relation among elements such that their identity is modified as a result of the articulatory practice. The structured totality resulting from the articulatory practice, we will call discourse” (Laclau og Mouffe 2001:105). Dvs. alle sociale relationer, identiteter og materialitet kan kun forstås som diskursive konstruktioner, fordi diskurser giver individer mulighed for at give disse mening – men det er konstruktioner, der afhænger af forskellene mellem forskellige diskurser, og forskellige diskurser giver mening til forskellige aspekter af livet.
En nodal point etableres, så vidt jeg husker, når forskellige diskurser `kobles sammen` til een. Hvis f.eks. synet på livsstilsygedomme og faggruppe gøres til et (men vær opmærksom på, at det netop aldrig er tilfældet). De er to uafhængige elementer, der kan blive sammenstillet i et `naturligt` forhold.
En ækvivalenskæde opstå, igen så vidt jeg husker, når forskellige grupper finder et samlingspunkt (muligvis de i kalder en mesterbetegner), der kan give mening til et fællesskab. Samlingspunktet er flydende fordi det ikke har en fast definition, hvilket netop kan samle individer og grupper.
Bare nogle få hurtige tanker
Mvh.
Morten
Kære Christian og Allan
I skal få fat i Jørgensen og Phillips bog om diskursanalyse "Diskursanalyse som teori og metode" - den er en basal indføring på dansk, stor fordel :-)
Laclau og Mouffes tilgang til analyse og forståelse af diskurser kalder Jørgensen og Phillips bare "diskursteori" - se kap. 2 i nævnte bog.
Et nodalpunkt er ikke, som Morten skrev, "når forskellige diskurser kobles sammen til een" (hvilket iøvrigt ikke er et fænomen jeg har hørt om i diskursteorien?) - det er et privilegeret tegn i diskursen, en slags "overskrift-tegn". Flydende betegnere kan være nodalpunkter, men igen; læs nu bogen!
En ækvivalenskæde (samler sig om dette nodalpunkt) er en klynge af med-betegnere, eks. nodalpunktet(mesterbetegneren) `Mand´og ækvivalenterne `styrke´, `sport´, `kammerater´og så videre.
Håber I laver en god analyse.
Venlig hilsen en der lige har "lært" sin diskursteori ;-)
I skal få fat i Jørgensen og Phillips bog om diskursanalyse "Diskursanalyse som teori og metode" - den er en basal indføring på dansk, stor fordel :-)
Laclau og Mouffes tilgang til analyse og forståelse af diskurser kalder Jørgensen og Phillips bare "diskursteori" - se kap. 2 i nævnte bog.
Et nodalpunkt er ikke, som Morten skrev, "når forskellige diskurser kobles sammen til een" (hvilket iøvrigt ikke er et fænomen jeg har hørt om i diskursteorien?) - det er et privilegeret tegn i diskursen, en slags "overskrift-tegn". Flydende betegnere kan være nodalpunkter, men igen; læs nu bogen!
En ækvivalenskæde (samler sig om dette nodalpunkt) er en klynge af med-betegnere, eks. nodalpunktet(mesterbetegneren) `Mand´og ækvivalenterne `styrke´, `sport´, `kammerater´og så videre.
Håber I laver en god analyse.
Venlig hilsen en der lige har "lært" sin diskursteori ;-)
Hej Morten og Misso,
Beklager den sene svartid.
Tak til jer begge for hurtig respons - det er sgu imponerende ;-)
Vi havde anskaffet os Jørgensen og Philips bog inden oprettelse af tråden. Det ER svært stof synes vi; dog meget interessant og brugbart for vores problemstilling - tror vi da :-)
Input modtages stadig gerne med kyshånd!
På forhånd tak!
Christian & Alan
Beklager den sene svartid.
Tak til jer begge for hurtig respons - det er sgu imponerende ;-)
Vi havde anskaffet os Jørgensen og Philips bog inden oprettelse af tråden. Det ER svært stof synes vi; dog meget interessant og brugbart for vores problemstilling - tror vi da :-)
Input modtages stadig gerne med kyshånd!
På forhånd tak!
Christian & Alan
Via nedenstående adresse findes et link til en længere video af en forelæsning af Jakob Torfing - Han giver en rigtig god introduktion til diskursteori og analyse med udgangspunkt i bl.a. Laclau og Mouffe.
http://diskurs.hum.aau.dk/Seminar/torfing.htm
Jeg havde meget ud af at se denne forelæsning - Håber I kan bruge det.
Mvh.
http://diskurs.hum.aau.dk/Seminar/torfing.htm
Jeg havde meget ud af at se denne forelæsning - Håber I kan bruge det.
Mvh.
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension