Hjælp ønskes hurtigt!
Hej,
Jeg skal snart til eksamen hvor jeg har tænkt mig at holde et oplæg om bourdieus begreber habitus, felt og kapital i forbindelse med mit bachelorprojekt der omhandler stigmatisering af alkoholmisbrugere, hvor jeg har anvendt Goffmanns stigma-teori.
Mit spørgsmål går på om bourdieu mener at individer der udgør et felt, fx sygeplejersker, vil udvise stigmatiserende adfærd overfor individer der ikke passer ind i dette felt? eller er det mere på individ basis, grundet sygeplejerskens habitus at den alkoholmisbrugende patient kan risikere at blive stigmatiserede?
(mit bachelorprojekt bygger på undersøgelser der viser at sygeplejersker kan besidde visse fordomme, som kan virke stigmatiserende...)
Eller skal det tænkes på en helt anden måde?
noonoo
Jeg skal snart til eksamen hvor jeg har tænkt mig at holde et oplæg om bourdieus begreber habitus, felt og kapital i forbindelse med mit bachelorprojekt der omhandler stigmatisering af alkoholmisbrugere, hvor jeg har anvendt Goffmanns stigma-teori.
Mit spørgsmål går på om bourdieu mener at individer der udgør et felt, fx sygeplejersker, vil udvise stigmatiserende adfærd overfor individer der ikke passer ind i dette felt? eller er det mere på individ basis, grundet sygeplejerskens habitus at den alkoholmisbrugende patient kan risikere at blive stigmatiserede?
(mit bachelorprojekt bygger på undersøgelser der viser at sygeplejersker kan besidde visse fordomme, som kan virke stigmatiserende...)
Eller skal det tænkes på en helt anden måde?
noonoo
Hej
Jeg ved ikke helt om jeg har forstået dit spørgsmål men jeg skriver dig mine tanker.
Habitus kan siges at mediere mellem felt og individ. At sige at en person handler sådan og sådan pga sin habitus giver ikke i sig selv særlig meget mening - der er i hvert fald ikke megen forklaringskraft. For at se nærmere på de sygeplejersker du har i fokus må du historisere dem. Både på et materialistisk niveau - er de eksempelvis vokset op i fattige hjem? Og på et mere symboslk niveau - hvilke holdninger har deres forældre eksempelvis? Ved at gå i dybden med denne gruppe må du også stille dig selv spørgsmål som - er det eoverhovedet en homogen gruppe?
Og JA selvfølgelig kan sygeplejsersker have fordomme og mere eller mindre ubevidst adfærd der stigmatiserer andre, men det er vel ikke det der er så interessan? Er det ikke nærmere hvorfor de har denne adfærd? Hvor opstår den - er det i deres uddannelse der ikke er fokus nok på deres egne projektioner? Er det et andet sted det opstår?
I øvrigt tror jeg Bourdieu ville hade at skille individ/habitus/felt for at forklare hvorfor `noget` opstår. Hans store pointe er jo at det hele virker på samme tid og konstant virker tilbage på sig selv ;)
Nu ved jeg ikke helt hvilken form for stigmatiserende adfærd du hentyder til - men hvis det er kvindelige sygeplejersker i forhold til mandlige alkoholikere så vil det måske være en ide at læse "Den maskuline dominans"? Ja - hvem er de egentlig sygeplejerskerne og alkoholikerne?
Jeg ved ikke helt om jeg har forstået dit spørgsmål men jeg skriver dig mine tanker.
Habitus kan siges at mediere mellem felt og individ. At sige at en person handler sådan og sådan pga sin habitus giver ikke i sig selv særlig meget mening - der er i hvert fald ikke megen forklaringskraft. For at se nærmere på de sygeplejersker du har i fokus må du historisere dem. Både på et materialistisk niveau - er de eksempelvis vokset op i fattige hjem? Og på et mere symboslk niveau - hvilke holdninger har deres forældre eksempelvis? Ved at gå i dybden med denne gruppe må du også stille dig selv spørgsmål som - er det eoverhovedet en homogen gruppe?
Og JA selvfølgelig kan sygeplejsersker have fordomme og mere eller mindre ubevidst adfærd der stigmatiserer andre, men det er vel ikke det der er så interessan? Er det ikke nærmere hvorfor de har denne adfærd? Hvor opstår den - er det i deres uddannelse der ikke er fokus nok på deres egne projektioner? Er det et andet sted det opstår?
I øvrigt tror jeg Bourdieu ville hade at skille individ/habitus/felt for at forklare hvorfor `noget` opstår. Hans store pointe er jo at det hele virker på samme tid og konstant virker tilbage på sig selv ;)
Nu ved jeg ikke helt hvilken form for stigmatiserende adfærd du hentyder til - men hvis det er kvindelige sygeplejersker i forhold til mandlige alkoholikere så vil det måske være en ide at læse "Den maskuline dominans"? Ja - hvem er de egentlig sygeplejerskerne og alkoholikerne?
sygeplejersker er ikke et felt - de er en del af det `medicinske felt` - eller hvad du nu vælger at kalde det.
tak for dit svar :o)
Jeg forstår godt hvad du mener og nu hvor jeg har sat mig bedre índ i Annick Prieurs tekst om Bourdieu, tænker jeg at ideen måske nærmere ville være at kigge på den symbolske vold/magt/dominans, hvor den alkoholmisbrugende patient er den dominerede, idet de værdier han/hun repræsenterer ikke er eftertragtet værdier i vores samfund som fx kontroltab.
Hvad tænker du om det?
Jeg er ikke inde på kønsforskelle eller noget i den retning.
Og jeg mener nu heller ikke at habitus/felt/kapital osv er adskillige dimensioner, jeg bliver bare nødt til at plukke nogle begreber ud som jeg kan anvende i mit oplæg :)
Jeg forstår godt hvad du mener og nu hvor jeg har sat mig bedre índ i Annick Prieurs tekst om Bourdieu, tænker jeg at ideen måske nærmere ville være at kigge på den symbolske vold/magt/dominans, hvor den alkoholmisbrugende patient er den dominerede, idet de værdier han/hun repræsenterer ikke er eftertragtet værdier i vores samfund som fx kontroltab.
Hvad tænker du om det?
Jeg er ikke inde på kønsforskelle eller noget i den retning.
Og jeg mener nu heller ikke at habitus/felt/kapital osv er adskillige dimensioner, jeg bliver bare nødt til at plukke nogle begreber ud som jeg kan anvende i mit oplæg :)
Symbolsk vold er lige præcis det der giver mening at se på :) og det er stadig vigtigt at du historiserer hvad sygeplejersker og alkoholikere er for størrelser- i hvert fald de sygeplejersker og alkoholikere som du undersøger.
Pøj pøj med eksamen :)
Pøj pøj med eksamen :)
tak for hjælpen :o)
jeg er lidt i tvivl om det skema/figur som Bourdieu fremstiller om det sociale rum og rummet for livsstile.
På y-aksen findes fhv. +/- samlet mængde kapital og på x-aksen findes +/- kulturel og økonomisk kapital i omvendt forhold.
Skal den samlede mængde af kapital (y-aksen) forstås som den sociale kapital? eller er den samlede mængde kapital blot et mål for hvor meget kapital man har af henholdsvis social,økonomisk og kulturel kapital tilsammen?- og i så fald, hvor illustreres den sociale kapital på skemaet/figuren?
På y-aksen findes fhv. +/- samlet mængde kapital og på x-aksen findes +/- kulturel og økonomisk kapital i omvendt forhold.
Skal den samlede mængde af kapital (y-aksen) forstås som den sociale kapital? eller er den samlede mængde kapital blot et mål for hvor meget kapital man har af henholdsvis social,økonomisk og kulturel kapital tilsammen?- og i så fald, hvor illustreres den sociale kapital på skemaet/figuren?
Kort:
Y-aksen, den samlede kapital, skal forstå som den samlede mængde af de to kapital-former, hvis fordelingsforhold defineres ved placeringen på X-aksen.
Det vil sige, det er ikke den sociale kapital. Den sociale kapital er ikke repræsenteret. Optegnelsen af det sociale rum i [i]Distinktionen[/i] forholder sig kun til Kulturel og Økonomisk kapital. Jeg har desværre ikke mine Bourdieu-bøger her, men mener, at han - f.eks. i et foredrag han holder i Japan - begrunder dette valg med, at det er de betydeligste kapitalformer (i hvert fald i Frankrig på det tidspunkt undersøgelsen/ og teorien udvikles).
Han kunne have optegnet det sociale rum på flere andre måder, med andre og/ eller flere kapitalformer (en fler-dimensionel figur ville være tænkelig), men [i]Distinktionen[/i] baserer sig på konkret data fra Frankrig på daværende tidspunkt.
Håber det gav mening.
Y-aksen, den samlede kapital, skal forstå som den samlede mængde af de to kapital-former, hvis fordelingsforhold defineres ved placeringen på X-aksen.
Det vil sige, det er ikke den sociale kapital. Den sociale kapital er ikke repræsenteret. Optegnelsen af det sociale rum i [i]Distinktionen[/i] forholder sig kun til Kulturel og Økonomisk kapital. Jeg har desværre ikke mine Bourdieu-bøger her, men mener, at han - f.eks. i et foredrag han holder i Japan - begrunder dette valg med, at det er de betydeligste kapitalformer (i hvert fald i Frankrig på det tidspunkt undersøgelsen/ og teorien udvikles).
Han kunne have optegnet det sociale rum på flere andre måder, med andre og/ eller flere kapitalformer (en fler-dimensionel figur ville være tænkelig), men [i]Distinktionen[/i] baserer sig på konkret data fra Frankrig på daværende tidspunkt.
Håber det gav mening.
ja, det gjorde det bestemt. Meget tydeligt og klart forklaret.
Tusind tak!
Tusind tak!
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension