Sociologiskforum.dk var aktivt fra 2004-2012, men eksisterer i dag kun som arkiv.

hjælp ang. Giddens livspolitik...

Skrevet d. 10.12.2005 af Pikita
Hej. Er der nogen der kan hjælpe mig. Jeg er igang med en tredje semester opgave, hvor jeg skriver om politisk forbrug og vil gerne bruge Giddens begreb livspolitik, og Becks subpolitik i forbindelse af min analyse af motivationen bag politiske forbrug, og hvilken identitetsskabelse det rummer.

Men men, jeg kan næsten ikke finde noget omkring livspolitik, og da slet ikke noget hvor det decideret er kædet sammen med politisk forbrug.

Så er der nogen der ved noget om dette emne? eller kan henvise til noget litteratur?

Birgitte.
Skrevet d. 10.12.2005 af Mortenmk
Så vidt jeg huske, er det et kapitel om livspolitik i Gidden` Modernitet og selvidentitet, men jeg ved ikke om han skriver noget politisk forbrug...

Morten
Skrevet d. 10.12.2005 af Ncw
I `Modernitetens konsekvenser` (s. 135ff.) skriver Giddens også om livspolitik. Ej heller her står der noget om politisk forbrug, men jeg tænker umiddelbart, at det ville være oplagt at analysere politisk forbrug som en (quasi-?)livspolitik.

`Intimitetens forandring` slutter desuden også af med et "livspolitisk" blik, men tror ikke, det vil være relevant - måske højest som et eksempel på "anvendt livspolitik"...

Mvh. Nilse
Skrevet d. 11.12.2005 af KristianKarlson
Hej,

Få fat i Lars Bo Kaspersens bog om Giddens - der står alt, hvad man har brug for ;) Jeg ved dog ikke, om der er noget om politisk forbrug.
Hvis du vil se på politisk forbrug med Giddens, så vil jeg lede efter specifikke bøger, rapporter, artikler, der beskæftiger sig med politisk forbrug og trækker på Giddens.

Mvh. Kristian
Skrevet d. 11.12.2005 af Lars
Du kunne også prøve at hive fat i http://www.sociologiskforum.dk/bruger.indstillinger.asp?bruger=Kia - jeg tror hun sammen med nogle andre har skrevet en opgave om politisk forbrug..

hilsen
Lars
Skrevet d. 11.12.2005 af Morten gronborg
Vær opmærksom på, at "den politiske forbruger" er et dansk begreb, udviklet omkring Instituttet for Fremtidsforskning (som er en privat akademisk konsulentvirksomhed) i slutningen af 1990`erne. En tidligere medarbejder (som jeg pt. ikke kan huske navnet på) har netop udgivet bogen "Angående den politiske forbruger". Så med mindre jeg har overset noget, finder du næppe en eksplicit kobling mellem Giddens og politisk forbrug.

mvh. Morten
Skrevet d. 12.12.2005 af Pikita

Tak for hjælpen alle sammen.

Der er åbenbart ikke nogen før mig, der har skrevet om Giddens livspolitik i forhold til politisk forbrug, men en skal jo være den første... - og det bliver så mig :).

Er der ellers nogen der kan henvise til noget omkring Giddens videnskabsteoretiske position? Så vidt jeg ved kan han både placeres indenfor hermeneutikken og kritisk teori. Men jeg mangler nogle gode begrundelser jeg kan bruge i min opgave og til eksamen.

KH Birgitte.


Skrevet d. 13.12.2005 af Laust
Hej Birgitte

I Lars Bo kaspersens introduktionsbog Giddens er der faktisk et skema over hvordan man kan placere Giddens videnskabsteoretisk, så vidt jeg husker trækker han på stort set samtlige videnskabspositioner indenfor sociologien!

Så den bog vil jeg stærkt anbefale, ellers har Giddens lavet et lille værk, der hedder `sociologi` heri placerer han så vidt jeg husker sociologien mellem tre retninger, der kan kortes ned til tre navne Durkheim, Marx og Weber... Her kunne der sagtens være nogle guldkorn at hente for selvom det handler om sociologi generelt er det med en meget Giddensk vinkel på hvad der er vigtigt i sociologien :-)

-mvh
Laust
Skrevet d. 14.12.2005 af Pikita
Tak Laust.

Vil promte anskaffe mig Kaspersens bog, som nu så varmt er blevet anbefalet!

Birgitte.

Andre læser også

Sociologiskforum.dk benytter cookies til blandt andet statistik og marketing. Ved at benytte hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Okay