Hexis vs. Habitus

Skrevet d. 09.02.2006 af KristianKarlson

Hej,

Jeg vil gerne høre, hvori forskellen mellem hexis og habitus består. Eller er det, det samme? Er "disposition" fællesnævneren? Hexis relaterer sig, hos Aristoteles, både til en intellektuel og moralsk dyd (har jeg lige googlet mig frem til) - det er vel på den måde en særlig disposition... Hmmm. Jeg ved det sørme ikke. Habitus virker i hvert fald lidt mere kold, når det nu kommer til Bourdieu (og habitus lægger sig også utrolig meget op ad "habit", som jo er en grim ting, der fungerer bag om ryggen).

Så help!
Gerne med en artikel-reference, hvis der findes sådanne en ;)

/Kristian

Skrevet d. 15.02.2006 af Matthias

Jeg forstår det sådan at hexis er bogstavelig talt er kropssprog. Det er således en konstituerende del af habitus (se Bourdieu 1990 The Logic of Practice). Det er endnu en af de mange jernhårde internaliserede handlingsdispositioner der reelt bestemmer handling hos Bourdieu (Jeg tror også at han mener at aktørerne ikke selv erkender hexis), på trods af al hans (retoriske) kritik af determinism. Jeg troede Bourdieu var din "helt"? Er det ikke noget ret centralt hos Bourdieu?

Skrevet d. 16.02.2006 af KristianKarlson

Hej,

Tak for indsparket.

Troede du, Bourdieu var min helt? Hehe. Til sådan et spørgsmål, bliver jeg nødt til at svare det evigt sociologiske "både-og". Bourdieu har nogle fantastiske analytiske kategorier, som så at sige "virker" skidegodt i både kvalitative og kvantitative studier. Faktisk er han en af de eneste (big shot-)sociologer, jeg kender til, der gennem konkrete analytiske udtryk kommer frem til en tydelig sammenhæng mellem "mikro og makro". Men når det nu er sagt, så vil jeg mene, at Bourdieus egen (og mange andres) brug af kategorierne ofte bliver sat sammen i et "deterministisk kompleks", som du også påpeger. Fx er det sociale rum så at sige en en samling opkridtede "livsbaner". Det bliver dog bedre, når det nuanceres med feltbegrebet, der prøver at imødekomme det specifikke ved forskellige "branchers" tilgang til verden (han får altså idéen om det funktionelt uddifferentierede samfund med i sin allerede udviklede teori (med direkte reference til Durkheims uddifferentieringstanke)). Men, bedst som man tror, at Bourdieu har skabt en åbning (for teoretisk udvikling eller bare "håbet" i det hele taget), så lukker han det selv med, "at felterne homologe" (sagt på en anden vis: faktisk handler det om de dominerende og de dominerede - også selvom de ikke selv ved det). Det finder jeg problematisk - altså, at Bourdieus gudeskønne "åbninger" lukkes alt for hurtigt (på en grim måde) ;). Det er så at sige den bourdieuske dæmon - altså det "deterministiske kompleks".

Men jeg giver nu ikke op alligevel. En tænker, som jeg nemlig finder særlig frugtbar i relation til Bourdieu, er Habermas. De vil begge det samme, men gør det vidt forskelligt. Habermas peger på, hvordan den herredømmefri dialog - og i det hele taget et retssamfund og demokrati (og helt vildt: "det gode samfund") - skal fungere. Bourdieu peger heroverfor på, hvorfor den herredømmefri dialog aldrig kan komme i stand. Det her ved du sikkert allerede, men jeg påpeger det blot for at illustrere min pointe omkring Bourdieu. (Og her er en fyr som Honneth interessant, da han måske netop formår, i hvert fald til dels, at integrere de to kæmper, når han vil reformulere det habermasianske kommunikationsparadigme ved at se på, ja lad os sige det kort, de undertryktes moralske erfaringer (som han så, desværre nok lidt for "traditionelt" definerer i relation til "anerkendelse"). Disse moralske erfaringer er jo netop noget, som Bourdieus apparatur virkelig kan indfange - men med Honneth behøver vi ikke falde tilbage til, at det er de "dominerende", der styrer det hele - det er måske lidt for, på godt tysk, altmodisch. Hehe.

Så mit svar er, at Bourdieu er min helt, når han bruges til at åbne en diskussion og ikke lukke den. Så megen forklaring for så et lille svar - jeg er vist ved at blive akademiker. Puha!

Mvh. Kristian

Skrevet d. 21.02.2006 af TSR

Hexis er græsk og betegner en erhvervet disposition. Den latinske udgave af ordet er habitus. Efter min opfattelse er der ingen forskel på de to begreber. Bourdieu bruger dem på skift. Der kan dog være en pointe i at han benytter hexis mest om det kropslige og habitus som det mest vidtfavnende begreb: måsk har den græske betydning af ordet mest omhandlet kropslige dispositioner. Når Bourdieu bruger hexis i forbindelse med kropslige definitioner, er det - tror jeg - for at understrege det kropslige i habitusbegrebet, i disciplineringen af kroppe. Han taler op imod diskursteoretikere som f.eks. poststrukturalister, der ofte beskyldes for at reducere den fysiske verden til ord. Ved at indføje denne nuance understreger Bourdieu, at ord i høj grad er kropslige og omvendt - men endnu væsentligere: at han bygger sin teori på en dialektik mellem det materielle og det imaterielle. For at opsummere: Der er ingen forskel på hexis og habitus, dog tror jeg (dvs. gætter jeg på) at Bourdieu skifter imellem dem pga. små nuancer i deres forskellige etymologiske betydninger.

Mvh. Teddy

P.S. Ifølge Bourdieu er der en STATISTISK sammenhæng mellem menneskers dispositioner (habitus/hexis) og deres konkrete handlinger. Der er altså tale om vaner (ikke determinisme) - mennesker er vanedyr - men vaner er jo som bekendt til for at blive brudt. Bourdieu mener, at det kan gøres (og bliver gjort hver dag) og at det er sociologens opgave bl.a. at gøre opmærksom på dårlige vaner og deres uheldige konsekvenser - at man kan erkende sine dispositioner og sætte sig ud over dem - fuldstændig som et rygestop: en erhvervet disposition, som man kan ændre.

Skrevet d. 21.02.2006 af KristianKarlson

Hej,

Tak for svaret - godt lige at få sat det på plads. Jeg er faktisk også faldet over en glimrende introduktion til forskellen på hexis og habitus på nettet - nemlig foreningen hexis` hjemmeside: www.hexis.dk. Her er introduceres foreningen, men hexis/habitus forklares også.

Mvh. Kristian

Skrevet d. 22.02.2006 af CHellersgaard

Hej Krølle

Jeg har lige siddet og læst lidt "Udkast til en Praksisteori" og fandt følgende om hexis i afsnittet om inkorperering af strukturerne:

"Det er ikke "modellerne", der efterlignes, men de andres handlinger. Den kropslige hexis taler umiddelbart til motorikken i sin egenskab af posturalt skema, der er både unikt og systematisk, eftersom det er solidarisk med et helt system af krops- og redskabsteknikker og udstyret med et utal af sociale betydninger og værdier"
(s. 222) - herefter kommer noget om børns fokus på kropssprog, at dette ikke er en simpelt trial-&-error metode.

"Ligesom ethos og smagen (om man vil, aisthesis) er henholdsvis den realiserede etik og æstetik, således er hexis også den realiserede myte; den myte, der er blevet inkorpereret, gjort til permanent disposition, en varig måde at holde sig på, at tale og gå på og derved føle og tænke på. Således bliver hele ærens moral både symboliseret og realiseret i den kropslige hexis" (s. 227)

Christoph

Hexis vs. Habitus

Andre læser også