Habermas

Ideen i Habermas teorier er, at systemets logik overtager større og større del af livsverden. Adfærden blandt folk i dag bestemmes mere og mere af økonomi og stat, end normer og værdier. Derved kan der opstå problemer, da der i systemverden ikke skabes nye normer og værdier. De opstår i livsverden, igennem de kommunikative handlinger. Her kan kommunikationer udfolde sig i det neutrale og objektive rum, som er fri for personens vilje. Denne samfundsudvikling medfører at mennesker integreres i systemet, men ikke socialt i kulturelle og fælles normer. Der opstår derved et hul i den samfundsmæssige integrationsproces, der giver udtryk i identitetstab, motivations – orienterings – og meningsstab.
Har jeg forstået det rigtigt?

Hej,

Det lyder ganske fornuftigt. Dog lige to små indvendinger.

Hvad mener du helt præcist med, at livsverdenen er fri for personers viljer? Pointen er vel nærmere, at livsverdenen er et sted, hvor viljer kan mødes, perspektiveres, ændres og netop blive enige om fx det gode i samtalen.

Jeg ved heller ikke, om man kan sige, at menneskerne integreres i systemerne. Det er vel snarere sådan, at samfundets institutioner legitimerer sig gennem målrationelle systemlogikker, og derfor bliver mennesket bundet til at forstå "det gode og retfærdige" ud fra sådanne logikker i stedet for, på kommunikativ vis, at diskutere sig frem til det gode og retfærdige (jf. værdier og normer). Habermas sigter i det hele taget ikke så meget på "mennesket" (som jeg læser ham), men er mere sociokulturelt orienteret og er vel også mere "intersubjektivt" orienteret. Dermed ikke sagt, at han ikke fokuserer på identitetstab etc., men hans fokus er helt klart, hvordan samfundets hovedinstitutioner (stat og marked) ikke længere baserer sig på forståelser af det rette og gode, der kommer fra livsverdenen, og dermed kan skabe retfærdige institutioner, der kan føre til det gode liv.

Det var bare lidt strøtanker.

Mvh. Kristian

Andre læser også