Habermas og politisk spin
Vi er nu godt i gang med vores politisk sociologiopgave, men så har der meldt sig et spørgsmål om den kære Habermas. Hvordan mon han ville kritisere politisk spin? Politsik spin forstår vi på tre måder:
1: som en fokusering på form fremfor indhold i politik.
2: som en manupulering med det politiske budskab (for at sikre popularitet).
3: som en professionalisering af kommunikationen i politik.
Vi er glade for alle input!
Go` eksamenslyst!
Anne og Nina
1: som en fokusering på form fremfor indhold i politik.
2: som en manupulering med det politiske budskab (for at sikre popularitet).
3: som en professionalisering af kommunikationen i politik.
Vi er glade for alle input!
Go` eksamenslyst!
Anne og Nina
Hej,
Habermas vil være ganske utilfreds med alle tre punkter. For ham handler det jo om, at formen sikrer, at det "rigtige" (eller sande eller gode) indhold kan komme frem. Manipulation er også dårligt, da det udtrykker en form for magtforhold (hvor alle ikke har lige adgang til de kollektive viljesdannelsesprocesser - eller hvordan det nu er den kære Habermas formulerer det). I det hele taget tror jeg, at de fleste vil være utilfredse med manipulation af budskaber (og er altså ikke specifikt for Habermas).
Professionaliseringen er interessant; Habermas ville nok sige, at så længe det professionelt kommunikative udtryk er baseret på en etisk normering i livsverdenen, så skal det hele nok gå. Problemet opstår, hvis professionaliseringen anvendes til at fremføre "ideologi" og falsk bevidsthed og jeg skal komme efter jer.
Så Habermas svarer, som han altid gør ;) - som på kort form kan formuleres som: Alle skal have lov til at snakke om tingene (i hvert fald de berørte parter), så kan vi komme frem til noget godt. Hvis dette krav ikke er opfyldt, så er det ikke godt - thi så kommer de onde hypostaserende magter og tvinger og tvinger og tvinger ;) Det grundlæggende spørgsmål for Habermas bliver da at se på, hvordan vi kan få dette krav opfyldt.
Mvh. Kristian
Habermas vil være ganske utilfreds med alle tre punkter. For ham handler det jo om, at formen sikrer, at det "rigtige" (eller sande eller gode) indhold kan komme frem. Manipulation er også dårligt, da det udtrykker en form for magtforhold (hvor alle ikke har lige adgang til de kollektive viljesdannelsesprocesser - eller hvordan det nu er den kære Habermas formulerer det). I det hele taget tror jeg, at de fleste vil være utilfredse med manipulation af budskaber (og er altså ikke specifikt for Habermas).
Professionaliseringen er interessant; Habermas ville nok sige, at så længe det professionelt kommunikative udtryk er baseret på en etisk normering i livsverdenen, så skal det hele nok gå. Problemet opstår, hvis professionaliseringen anvendes til at fremføre "ideologi" og falsk bevidsthed og jeg skal komme efter jer.
Så Habermas svarer, som han altid gør ;) - som på kort form kan formuleres som: Alle skal have lov til at snakke om tingene (i hvert fald de berørte parter), så kan vi komme frem til noget godt. Hvis dette krav ikke er opfyldt, så er det ikke godt - thi så kommer de onde hypostaserende magter og tvinger og tvinger og tvinger ;) Det grundlæggende spørgsmål for Habermas bliver da at se på, hvordan vi kan få dette krav opfyldt.
Mvh. Kristian
Hej
Helt indledende når jeg læser jeres spørgsmål, tænker jeg, at det er - som Karlson siger - Habermas meget imod det der spin der. Man kan vel se det som en del af `refeudaliseringen` af den offentlige mening (the public sphere). Fandt lige et citat: "[I]t is social organizations that act in relation to the state in the political sphere. (...) This leads to a kind of "refeudalization" of the public sphere" (Habermas:293).
Jeg gætter på, I allerede har læst det, men for alle eventualiteters skyld anbefales hermed `Grænser for manipulation?` (Eriksen & Weigård:287-90). Her er bl.a. H.s optimisme (sic!) at finde: "Grænserne for manipulation og massesuggestion ligger i, at propaganda og reklame konstant er afhængig af det menneskelige sprogs kategorier. (...) Retorikken har et janusansigt" (ibid.:288).
Men naturligvis mener H. at spin skal begrænses; jeg læser mig frem til, at det, der er væsentligst at fremhæve, er, at det i praksis er en afvejning "mellem effektivitet og legitimitet" (ibid.:311). Og videre må det overvejes - hvad I sikkert har gjort - hvilken form for kommunikationsforstyrrelse, der er tale om: må spin betragtes strukturelt eller motivationsmæssigt? (ibid.:312).
Hvis der er tale om strukturelle kommunikationsforstyrrelser, mener jeg, man har at gøre med et meget graverende problem (set med H.), da det er samfundsstrukturens grundlæggende arkitektur, der er udfordret. I modsætning hertil er problemet noget mindre, hvis det er motivationsmæssige forstyrrelser, da løsningen så snarere er struktur-interne finpudsninger.
Mit bud,
Nilse
Litt.
- Eriksen & Weigård, Kommunikativt demokrati
- Habermas, Jürgen: "The Public Sphere", i: Nash, Kate (ed.): "Readings in Contemporary Political Sociology", Blackwell, 2000.
Helt indledende når jeg læser jeres spørgsmål, tænker jeg, at det er - som Karlson siger - Habermas meget imod det der spin der. Man kan vel se det som en del af `refeudaliseringen` af den offentlige mening (the public sphere). Fandt lige et citat: "[I]t is social organizations that act in relation to the state in the political sphere. (...) This leads to a kind of "refeudalization" of the public sphere" (Habermas:293).
Jeg gætter på, I allerede har læst det, men for alle eventualiteters skyld anbefales hermed `Grænser for manipulation?` (Eriksen & Weigård:287-90). Her er bl.a. H.s optimisme (sic!) at finde: "Grænserne for manipulation og massesuggestion ligger i, at propaganda og reklame konstant er afhængig af det menneskelige sprogs kategorier. (...) Retorikken har et janusansigt" (ibid.:288).
Men naturligvis mener H. at spin skal begrænses; jeg læser mig frem til, at det, der er væsentligst at fremhæve, er, at det i praksis er en afvejning "mellem effektivitet og legitimitet" (ibid.:311). Og videre må det overvejes - hvad I sikkert har gjort - hvilken form for kommunikationsforstyrrelse, der er tale om: må spin betragtes strukturelt eller motivationsmæssigt? (ibid.:312).
Hvis der er tale om strukturelle kommunikationsforstyrrelser, mener jeg, man har at gøre med et meget graverende problem (set med H.), da det er samfundsstrukturens grundlæggende arkitektur, der er udfordret. I modsætning hertil er problemet noget mindre, hvis det er motivationsmæssige forstyrrelser, da løsningen så snarere er struktur-interne finpudsninger.
Mit bud,
Nilse
Litt.
- Eriksen & Weigård, Kommunikativt demokrati
- Habermas, Jürgen: "The Public Sphere", i: Nash, Kate (ed.): "Readings in Contemporary Political Sociology", Blackwell, 2000.
Blev ikke lige skrevet ordentligt frem: når jeg skriver, at "samfundsstrukturens grundlæggende arkitektur er udfordret", mener jeg, at det ER refeudaliseringen af `the public sphere`.
Andre læser også
- Perspektivering og konklusion
- Fænomenologisk metode/hermeneutisk fortolkning
- Definition af kontingens
- Svag paternalisme
- Abduktion
- Habermas` teori om system og livsverden
- Generaliserbarhed ved kvalitativ metode?
- Bourdieu - Foucault; Forskel eller lighed
- Magt og viden(foucault)
- Socialkonstruktionisme versus socialkonstruktivisme
- Socialkonstruktivistisk /hermeneutisk
- Metaperspektiv?
- Hvem kender til makro- meso- og mikro begreberne?
- Deduktiv vs. induktiv
- Foucault, subjektivering/objektivering
- Ordet "perspektivering" på engelsk?
- Foucaults diskursanalyse - i en simpel udgave?
- Har jeg forstået Luhmann korrekt???
- Socialkonstruktivisme
- Forskel på paradigme og diskurs
- Moral og etik - en begrebsafklaring.
- Kritisk realisme vs. realism
- HJÆLP!!! jeg fatter ikke felt og doxa
- Sammenhæng mellem kapital og habitus
- Governmentality
- Viden - ud fra en ontologisk og epistemologisk dimension